En hangiraf iført jakkesæt bag mikrofonen på talerstolen. Statsminister står der. For når børn tegner håbet for fremtiden, er det naturen, som har magten
Af Signe Ravnholt, arkitekt
Hangiraffen er i hvert fald motivet på den tegning, som Karla Dalgaard Johnsen har sendt ind til UNICEF tegnekonkurrencen “Tegn Håb”, hvor børns tegninger fra hele verden samles i Viborg. Børn ser nemlig alting lidt mere klart end os voksne. At give talerstolen til dyrene og naturen er ikke en dårlig idé. Vi kunne starte med at give de døende danske farvande juridiske rettigheder. For hvis børn kan personificere naturen, hvorfor skulle lovgivningen ikke også gøre det?
Imens ilten svinder ud af fjorde og farvand, kæmper Magnus Heunicke for at tage beslutningerne, om hvad vi skal gøre ved problemet. Der er lidt langt fra tanke til handling, hvis beslutningerne først bliver taget i 2027. Heunicke er jo kendt for at være særlig god til at tage ud og lytte til dem, han laver lovgivning for. Så tænkt hvis han kunne tage til Limfjorden og tale med de gispende østers eller diskutere kvælstofs udledning med den døende havbund?
”Skriv naturen ind i grundloven, giv fjorden en stemme, og lad girafferne sætte dagsordenen”
Naturen bliver nemlig ikke alle steder set som et dødt objekt, der blot kan udnyttes som ressource eller “sættes i spil” som et profitgenerende felt i et matadorspil. I Ecuadors grundlov er alle livsformer i naturen sikret retten til at eksistere – uanset om det gavner mennesket eller ej – mens udvalgte økosystemer i bl.a. England, New Zealand og Canada blevet anerkendt som juridiske personer. For selvom et stykke natur er fredet, er det ikke muligt for et truet økosystem i Danmark at føre retssag eller indgår i politiske processer.
Det sker nok ikke, at de udpinte lavbundsjorde dukker op i jakkesæt til møde med Magnus Heunicke, men ved at give økosystemer juridiske rettigheder ville repræsentanter for fx Det Sydfynske Øhav kunne diskutere på lige fod med politikere, lobbyister og landmænd. Og for den sags skyld også lægge sag an. Nu tænker du sikkert, at så bliver der lagt sag an hver gang en landmand spreder gylle. Men det er det store perspektiv, vi kigger på her. Naturen skal kunne lobby på egne vegne, præcis som Landbrug & Fødevarer gør for sine medlemmer.
Selvom alle er enige om, at iltsvind er et problem, og de fleste også er enige om, at der skal gøres noget ved det, så sker forandringen i praksis i snegletempo. Udfordringen, tænker jeg, er manglende økonomisk villighed til handle. Hvis Limfjorden kunne lægge sag an, ville der i hvert fald være en økonomisk konsekvens ved ikke at gøre noget. Det nytter ikke noget, at vi kun tager menneskets (pengepunge) parti. Det er udemokratisk. Mennesket er en del af naturen og dybt afhængig af at den trives. Skriv naturen ind i grundloven, giv fjorden en stemme, og lad girafferne sætte dagsordenen.
Tak til Signe Ravnholt – næsten et smukt indlæg.
Tak til alle børn for deres tegninger – I Bhutan må man – så vidt jeg ved- ikke fælde et træ, med mindre der er givet særlig tilladelse.
Naturligvis må vi ikke ødelægge naturen – lad os få det ind i grundloven NU
Her i Danmark mangler vi en moderne udgave af Jacques-Yves Cousteau, som kan lave nogle dokumentar-programmer, der viser og fortæller danskerne, hvordan der faktisk ser ud nede under den pæne blå havoverflade, og så skal DR være pålagt, at de skal bringe alle udsendelserne, selv om der helt sikkert vil komme et politisk pres på DR for, at DR skal være med til at fortie, hvordan landbrugets forurening med kvælstof, og erhvervfiskeriets hårdhænde metoder og overfiskeri, sammen med fiskeopdræt i netbure, har skadet og forsat ødelægger havet som biotop.
Hej Magnus!
Det er kommet mig for øre, at ministeriet pusler med at samle flere stærkt forurenende havbrug i As Vig mellem Vejle fjord og Horsens fjord.
Begge fjorde er total uddøde.
Det er As Vig også.
DHI skal være indblandet og hvis de fortæller sandheden kan de fortælle ministeriet, at den forurening med gylle og foderspild som havbrugene skaber, den vil af strømmen i As Vig blive ført rundt og rundt og rundt og rundt indtil den lægger sig til ro ude i midten af vigen hvor alt vil DØ.
Det dreje sig om flere hundrede ton i badesæsonen.
Jeg har skrevet til dig tidligere og gør det nu igen da jeg håber på, at få svar fra HAVETS MINISTER.
Med venlig hilsen Knud Iversen