SYSTEMFEJL Professor Heine Andersen har i fem år påpeget og klaget over uredelighed, men er bare blevet mødt med ikke-svar – og der er ingen ankemuligheder
Af journalist JØRGEN ØLLGAARD, fhv. redaktør på FORSKERforum
I februar 2016 måtte landbrugsminister Eva Kjer Hansen gå af efter skandalen, der blev kendt som ’gyllegate’, hvor hun og hendes embedsmænd havde manipuleret med data for landbrugspakken. Efterfølgende afslørede professor Heine Andersen, at Aarhus Universitets forskere havde fået mundkurv på, så de ikke måtte fortælle om manipulationerne i deres kontrakter.
Nu fortæller Heine Andersen, at han faktisk har oplevet et endnu grovere eksempel på forsknings-manipulation. Skandalen handler denne gang om, at der i 2017 blev vedtaget nye regler for behandling af videnskabelig uredelighed, der betyder, at der på hvert universitet blev oprettet et praksisudvalg, som skulle behandle klager, før de kunne komme videre til egentlig behandling i det nye Uredelighedsnævn. Problemet er imidlertid, at Københavns Universitets praksisudvalg nægter at sagsbehandle sager, som er problematiske for universitetet og universitetets ledelse, men uden gyldig begrundelse, mener Heine Andersen.
Han har i fem år – som opmand for professor Maria Vang Johansen – forfulgt en konkret sag, hvor Vang Johansen mente sine videnskabelige rettigheder og pligter undertrykt. De har sammen klaget fra Herodes og Pilatus og til Ombudsmanden, men er ingen vegne kommet.
”Resultater, der ikke kan kontrolleres, fordi der ikke er adgang, kan man ikke have nogen tillid til. Dette blev imidlertid netop resultatet i dette tilfælde”
Sagen handler om, at Maria Vang var vejleder for en ph.d.-studerende med et projekt om parasitter i svin (på KU’s veterinærinstitut). Der var en medvejleder, Lis Alban, som hun opdagede, var inhabil, fordi denne fortiede sin interessekonflikt ved ansættelse i landbrugslobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F). Og medvejlederen fortiede også for Vang, at projektet skulle bruge selekterede og hemmelige data, der kom fra landbrugslobbyen. Vang påpegede problemerne og blev beskyldt for samarbejdsproblemer – og blev fyret på KU.
Professor Maria Vang: Fyret og retsløs
Men alle forsøg på at få KU s Praksisudvalg til at forholde sig til de to kerne-klagepunkter har været forgæves: ”Man forsøger at lægge låg på – det har udvalget gjort længe. Årsagen er uden tvivl at det er en meget pinagtig og betændt sag”, konstaterer Heine Andersen i et opsummerende notat. ”Jeg har i mine undersøgelser om forskningsfrihed været ude for en del grove metoder … fx mundkurvs-kontrakter med ulovligt tavshedspålæg. Eksemplet her er faktisk et nummer grovere rent forskningsetisk, fordi total kontrol over data giver mulighed for manipulation med data, fx brug af fiktive data, altså uredelighed, som det kan være umuligt at afsløre, hvis man ikke kan få adgang til data! Resultater, der ikke kan kontrolleres, fordi der ikke er adgang, kan man ikke have nogen tillid til. Dette blev imidlertid netop resultatet i dette tilfælde”.
Et grotesk eksempel i den konkrete sag fremgår af, at den ph.d.-studerende ikke kan oplyse sine (fulde) data, men henviser til Landbrug og Fødevarer – som nægter at udlevere disse til efterprøvning. Det er i strid med simple regler om, at data skal være tilgængelige for efterprøvning, påpeger Heine Andersen.
I sit notat har han gennemgået de svigt og mangler i Praksisudvalgets behandling af sagen, som i praksis har gjort Maria Vang retsløs ved ikke at tage stilling til hendes klages substans, og uden at begrunde dette. Man har ikke foretaget en selvstændig sagsbehandling, og man undlader simpelthen at svare – og der er ingen ankeinstans.
Heine Andersen konstaterer, at Praksisudvalget eksplicit har godkendt, at medvejleder Lis Alban svarede usandt, da hun i sin deklaration til forskningsmyndighederne svarede hun nej i kategorien ”No conflict of interest”, selv om hun var ansat af L&F (som er en lobbyorganisation, der arbejder for landbrugets økonomiske interesser). Selv om deklarationen var usand, afgjorde Praksisudvalget, ”at der ikke var tale om brud på regler om god videnskabelig praksis”, idet det ”ikke har en så væsentlig betydning”.
En klage til Ombudsmanden var resultatløs, for denne ville ikke tage stilling i en sag om ”forskningsfaglige spørgsmål”.
Men værre er, mener Heine Andersen, at Praksisudvalget eksplicit har godkendt, at der er brugt hemmelige data, som ikke kan udleveres til andre forskeres efterprøvning, fordi L&F har alle rettigheder og ikke vil udlevere data.
Systemproblem: Klageinstans lukker sager ned
For Heine Andersen afslører sagen et alvorligt systemproblem: I det gamle system kunne man klage direkte til Uredelighedsudvalget. I det nye system er der indlagt en mellemfase, hvor sager skal screenes af det involverede universitets Praksisudvalg. Og her er der mange interesser i, at der ikke opstår sager.
Erfaringen er siden 2017, at der kommer meget få sager om uredelighed og krænkelse af forskningsfrihed til overfladen. Det skyldes, at der kommer meget få klager: ”Det skyldes … at det har personlige omkostninger at klage. Det er konflikt-optrappende lokalt, tidsbelastende og udfaldet er usikkert. Og da Praksisudvalget kun tager sager op, hvis der klages, så tænker klagere sig grundigt om, før de klager”.
I sit notat påpeger Heine Andersen tre alvorlige konstruktionsfejl i systemet: Når nogle klager, skal klageren levere hele bevismaterialet, for Praksisudvalget foretager ikke en egentlig efterforskning – og det afholder mange folk fra at klage. Sagsbehandlingen i Praksisudvalget er hemmeligt, og der er ikke krav om en offentlig begrundelse for afgørelser.
Det er også sådan, at en klager er pålagt tavshedspligt, mens sagen behandles, hvilket blokerer for udtalelser til medier, som har fat i sagen. Praksisudvalgets afgørelser eller afvisninger skal ikke begrundes.
Og endelig er det i strid med grundlæggende retsprincipper, at Praksisudvalget ikke skal stå til regnskab for sine handlinger – der er ingen ankemuligheder.
Om denne procedure tillader at der ikke primært tages 1. prioritet til folkesundheden og i stedet varetager virksomheders indtjening, så skal sagen sendes til EU. Fødevarer sælges videre i hele EU og Kina.
Det er et held at vi lever i et land der bedømmes til at være blandt verdens mindst korrupte lande!
Dog siger netop det ikke om korruption generelt har været faldende eller stigende de sidste mange år.
Du fortjener Cavlingprisen for dine kritiske artikler
Nogle gange flover jeg mig over, på arrogant vis at gemme mig bag videnskabes-snak der kun kan forstås af fag-fæller.
Hvordan er det, hvis vores lovgivning skal over en jurist for at blive oversat til, hvad man må og hvad man ikke må? Burde man ikke kunne gøre krav om, at en lovgivning skal være tilgængelig uden oversættelse?
“Lov om videnskabelig uredelighed m.v.” er ikke særskilt lang .. men forståelig?
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/383
Som om det ikke var nok er der åbenbart osse kommet “praxis-udvalget”‘s vurdering ind over før en sag får fortræde for den egentlige lov. I lyset af, at loven er uforståelig er det sikkert ok .. hvis dette udvalg kunne fungere under de vilkår andre sider af retssystemet arbejder under. Dét krav viser Professor Heine Andersen med al tydelighed ikke er tilfældet.
Fremsat den 25. januar 2017 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om videnskabelig uredelighed m.v. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde § 1. Formålet med loven er at styrke troværdighed og integritet i dansk forskning.
Pingback: Axelborg-diktaturet: Regeringen har slået ring om landbruget • POV