Vennerslund Gods på Falster vil gerne gøre deres til, at Guldborgsund Kommune kommer i den grønne førertrøje. Er der nogen, der vil fortælle dem, at det løb er kørt?
Udviklingen er for længst løbet fra vindmøller på land. På havet kan de producere langt mere og er ikke til gene for mennesker, dyr og natur.
Det skriver Tove Niclasen på vegne af Aktionsgruppen: Borgere mod kæmpe vindmøller ved Vennerslund.
Godset Vennerslund vil opføre seks kæmpevindmøller på 150 m og en solcellepark, der dækker 52 hektar god landbrugsjord i et naturskønt område ved bredden af Guldborgsund. Præsentationen af projektet er pakket ind i floskler om ”bæredygtighed”, ”respekt for naturen” og ”grønne løsninger”.
På projektets hjemmeside præsenteres det på denne måde:
”Vennerslund Energi- og Naturpark er et helhedsorienteret bæredygtighedsprojekt, hvor vedvarende energikilder sætter strøm til Vennerslunds landbrug, ladestationer til elbiler ud til motorvej E47, lokale virksomheder samt leverer strøm til elnettet. De vedvarende energikilder bliver en del af en samlet natur- og oplevelsespark ud til Guldborgsund.”
Hvis hovedformålet er at ”sætte strøm til Vennerslunds landbrug”, har man skudt langt over målet med projektets skala. Ifølge et forskningsprojekt fra DTU skal der kun bruge knap 1 GWh pr. år til både maskiner, korntørreri og opvarmning af Vennerslund. I dette tal er i øvrigt indregnet driften af el-traktorer, som slet ikke er i handlen endnu. Men vindmøller og solceller forventes at producere 142 GWh pr. år. Hvad i alverden skal de 141 GWh, som bliver til overs, mon bruges til?
El-ladestationer ved motorvejen? Kun hvis Vejdirektoratet beslutter sig for at udvide en eksisterende rasteplads og anlægge en helt ny – hvilket de flere gange har understreget, at de ikke har planer om. Og hvis man finder en løsning på problemet med at lagre den producerede strøm, så bilerne også kan blive opladet på vindstille, overskyede dage. Endelig er der en sidste hurdle for at kunne anlægge el-ladestationer: det er ifølge elforsyningsloven forbudt at levere strøm til både elnettet og forbrugssteder som f.eks. ladestationer.
Hermed falder også den næste del af projektet, nemlig ideen om ”sætte strøm til lokale virksomheder.” Det må man ikke! Og selv hvis man kunne trække kabler over hele Falster for at sende ”grøn strøm” direkte til lokale virksomheder, ville man støde på samme problem som med ladestationerne: hvordan sikrer man en konstant forsyning af el?
Så er der kun én mulig aftager af al den producerede strøm tilbage: elnettet. Men heller ikke denne mulighed er uden udfordringer.
Nettet på Lolland-Falster er slet ikke bygget til at håndtere al den strøm, der bliver produceret af lokale vind- og solanlæg. Lolland er oversået med vindmøller, som belaster elnettet, og der foreligger ikke engang faste planer for en udvidelse. Først om 4-6 år kan der blive tale om, at nettet kan klare at modtage al den strøm, der bliver produceret.
Men til den tid kan kommunen vel endelig komme i ”den grønne førertrøje” og være vært for ”et helhedsorienteret bæredygtighedsprojekt”? Nej, for hvis Vennerslund endelig om måske 5-6 år kan komme til at levere strøm for fuld kraft, er den grønne omstilling for elsektoren i Danmark allerede fuldført. I 2027 vil Danmarks grønne elproduktion overstige landets forbrug strøm, og senest i 2030 vil den danske elsektor blive nettoeksportør af strøm.
Der er med andre ord ikke brug for energien fra det kolossale industrianlæg, som man vil plante midt i et naturskønt område, hvor havørne og rørhøge svæver frit, og cyklister og vandrere nyder stilheden og den vide udsigt over herregårdslandskabet. Der er kun 300 m til et beskyttet Natura 2000-område, og ifølge miljøkonsekvensrapporten vurderes vindmøllerne potentielt at kunne påvirke arterne havørn, rørhøg, sangsvane, grågås og bramgås samt bredøret flagermus, da disse arter benytter arealer omkring vindmøllerne som fouragerings– og rasteområde.
Godset pakker sit industriprojekt ind i luftige feelgood-argumenter om bæredygtighed og ansvarlighed, men den egentlige motivation handler om en simpel kalkule: hvordan kan man optimere sin indtjening? Det er der jo i og for sig ikke noget galt i, da enhver virksomhed må søge de bedste muligheder for at blive profitabel, men det skal ske ærligt og åbent – og ikke pakkes ind i grønne gevandter.
Hvis godset virkelig var så bekymret for miljøet og ønskede af fremme en grøn dagsorden, kunne man i stedet omlægge de store dyrkningsarealer til økologisk drift og dermed være med til at styrke Lolland-Falsters brand som et af Danmarks førende områder inden for miljørigtig fødevareproduktion.
Hvad enten man høster sukkerroer, majs, byg eller strøm på sine marker, skal det ske i respekt for gældende love og planer samt, ikke mindst, for naturen og de naboer, hvis liv bliver påvirket af de valg, landmanden og kommunen tager.
Artiklen er korrigeret 29. juli kl. 10:23
