Vindmøller

Grøn førertrøje eller rød agterlanterne?

Vennerslund Gods på Falster vil gerne gøre deres til, at Guldborgsund Kommune kommer i den grønne førertrøje. Er der nogen, der vil fortælle dem, at det løb er kørt?

Udviklingen er for længst løbet fra vindmøller på land. På havet kan de producere langt mere og er ikke til gene for mennesker, dyr og natur.

Det skriver Tove Niclasen på vegne af Aktionsgruppen: Borgere mod kæmpe vindmøller ved Vennerslund.

Godset Vennerslund vil opføre seks kæmpevindmøller på 150 m og en solcellepark, der dækker 52 hektar god landbrugsjord i et naturskønt område ved bredden af Guldborgsund. Præsentationen af projektet er pakket ind i floskler om ”bæredygtighed”, ”respekt for naturen” og ”grønne løsninger”.

Snart vil freden være forbi for dyrene i skovbrynet nær Stadager Kirke. Der skal opføres 150 meter høje vindmøller kun 750 m fra kirken. Foto: Aktionsgruppen

På projektets hjemmeside præsenteres det på denne måde:

”Vennerslund Energi- og Naturpark er et helhedsorienteret bæredygtighedsprojekt, hvor vedvarende energikilder sætter strøm til Vennerslunds landbrug, ladestationer til elbiler ud til motorvej E47, lokale virksomheder samt leverer strøm til elnettet. De vedvarende energikilder bliver en del af en samlet natur- og oplevelsespark ud til Guldborgsund.”

Hvis hovedformålet er at ”sætte strøm til Vennerslunds landbrug”, har man skudt langt over målet med projektets skala. Ifølge et forskningsprojekt fra DTU skal der kun bruge knap 1 GWh pr. år til både maskiner, korntørreri og opvarmning af Vennerslund. I dette tal er i øvrigt indregnet driften af el-traktorer, som slet ikke er i handlen endnu. Men vindmøller og solceller forventes at producere 142 GWh pr. år. Hvad i alverden skal de 141 GWh, som bliver til overs, mon bruges til?

El-ladestationer ved motorvejen? Kun hvis Vejdirektoratet beslutter sig for at udvide en eksisterende rasteplads og anlægge en helt ny – hvilket de flere gange har understreget, at de ikke har planer om. Og hvis man finder en løsning på problemet med at lagre den producerede strøm, så bilerne også kan blive opladet på vindstille, overskyede dage. Endelig er der en sidste hurdle for at kunne anlægge el-ladestationer: det er ifølge elforsyningsloven forbudt at levere strøm til både elnettet og forbrugssteder som f.eks. ladestationer.

Læs resten

Kæmpevindmøller i Østerild påvirker dyr og planter, men bliver nøje overvåget

Østerild plantage huser testcentret for nogle af verdens største vindmøller. Foto: Michael Strangholt/DCE.

De omfattende anlægsarbejder i forbindelse med opstilling og test af kæmpevindmøller i Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Thy påvirker omgivelserne. Selve de store møller påvirker også omgivelserne. Det skriver Michael Strangholt for DCE den 5. februar 2019.

Både fugle, planter og flagermus får ændret deres levevilkår, og Naturstyrelsen har desuden ønsket at undersøge muligheder for, at tidligere tiders klitlandskab kan genskabes på de arealer, der er blevet afskovet i forbindelse med etableringen af testcentret.

Møllerne er gigantiske og nok nogle af de største i verden. Foto: forfatteren.

Derfor overvåger og registrerer forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi påvirkningerne i naturen for at kunne videregive viden om miljøpåvirkninger ved anlæg af vindmølleparker på land. Læs resten

Regeringens energiudspil rammer plet, men på den forkerte skive

Middelgrunden havmøllepark. Foto: Kim Hansen/Wkipedia.org.

Regeringens udspil har lave ambitioner. Det nedprioriterer energieffektivitet og foreslår kun én havmøllepark. Der bruges flest penge på at sænke afgiften på el, uden nogen væsentlig positiv klimaeffekt. Det skriver Det økologiske Råd i en pressemeddelelse den 26. april 2018.

Hvis regeringens mål er lempelser af afgifter og den billigst mulige opnåelse af regeringens 2030-målsætning for vedvarende energi, så rammer energiudspillet ganske godt. Det er bare ikke opgaven.

Udspillet bliver præsenteret som strålende grønt, hvad det ikke er. Danmark har brug for en bred politisk energiaftale, der sikrer langsigtet, grøn omstilling af energiforbruget, således at belastning af klima og miljø mindskes. Den skive skyder regeringens udspil pænt forbi.

Direktør Claus Ekman, DØR.

”Udspillet har et for ensidigt fokus på en uambitiøs VE-målsætningen for 2030. Reel, grøn omstilling af energiforbruget, herunder et fortsat fokus på energieffektivisering, burde i stedet være omdrejningspunktet. Jeg vil kalde det et udspil med skyklapper på,” siger Claus Ekman, (ny) direktør i Det Økologiske Råd.

Læs resten

Strøm fra danske vindmøller sætter ny rekord

NorreOeksseSo0001_3sp.De danske vindmøller satte i 2014 rekord og leverede fire ud af ti kilowatttimer, der blev brugt herhjemme. Det skriver ingeniøren.dk 6. januar 2015.

Vindmøllerne producerede så meget strøm, at det svarer til 39,1 procent af elforbruget dækket af vindkraft, viser nye tal fra Energinet.dk ifølge Danmarks Radio og Ritzaus Bureau.

I 2013 udgjorde elproduktionen fra vindmøller 32,7 procent af det danske forbrug, men klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) sammenligner i stedet med 2004. Dengang var vindkraftens andel 18,8 procent, og der er altså tale om mere end en fordobling på ti år. Læs resten

Verdens største oliefond investerer i grønt klima

NorskOlieboomNetop som FN’s klimapanel har offentliggjort sine anbefalinger om omlægning af de globale energiinvesteringer, rykker verdens største investeringsfond på sig. Norges enorme oliefond vil øge sine klimainvesteringer med 60 pct. og undersøge mulighederne for helt at droppe investeringer i fossile brændsler. Det skriver ugebrevet MandagMorgen 22. april 2014.

Læs resten

For mange træer fældet i Østerild

Det kniber gevaldigt med at få de sidste pladser udlejet på det meget omstridte testcenter for kæmpevindmøller i Thy, hvor 245 hektar skov er blevet fældet i et af Danmarks største sammenhængende naturområder. Trods otte årlige udbudsrunder er det ikke lykkes testcentret for havmøller at finde en lejer til de sidste to prøvepladser, skriver nyhedsbureauet Ritzau 9. august 2013.

Landscape2

De sidste to vindmøllepladser på testcentret i Thy er ikke blevet lejet ud. På trods af mange udbudsrunder har centret kun fået afsat fem ud af syv pladser, men træerne er allerede fældet.

Danmarks Naturfrednings-forenings formand i Thy, Ib Nord Nielsen, accepterer, at vindmøllerne nu er opført, men han pointerer, at foreningen ikke ønsker andre vindmøller i naturområderne.

– Vi vil gerne have mange vindmøller, men ikke i naturen. Man skal friholde fredede områder, skove og Natura 2000-områder. Til gengæld står de fint på landbrugsjord. Der kan sagtens drives landbrug under vindmøller, siger Ib Nord Nielsen.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.