Vindmøller. Foto: Unsplash

Folketinget har i S-regeringens tid (2019-2022) indgået en række grønne aftaler. Denne analyse opgør de finanspolitiske konsekvenser af aftalerne. Samlet har aftalerne medført en gennemsnitlig finanspolitisk udgift på 7 mia. kr. årligt fra 2020 til 2030, hvoraf tiltag med en direkte reduktionseffekt i 2030 udgør ca. 4 mia. kr. Aftalerne har bidraget med en reduktion i udledningerne af drivhusgasser på ca. 14 mio. ton i 2030

Det skriver tænketanken Kraka i en pressemeddelelse den 14. dec 2022.

Siden S-regeringens tiltrædelse i 2019 har Folketinget indgået en række ”grønne aftaler”, som har haft betydning for den danske klimapolitik. Aftalerne har bl.a. bragt Danmark tættere på målet om en 70 pct. reduktion af udledningerne i 2030, sammenlignet med udledningerne i 1990. I alt har aftalerne således reduceret ca. 14 mio. ton CO2 i 2030. Men der udestår fortsat en reduktion på 5,4 mio. ton for at nå 2030-målet.

Reduktionerne i aftalerne er opnået med forskellige politiske værktøjer, herunder tilskud, regelregulering og afgifter. Valget af politisk instrument har betydning for de offentlige finanser. Fx vil en tilskudsordning til energirenoveringer eller klimavenlige produktionsteknologier medføre en udgift for statskassen. Omvendt vil en afgift på udledninger af drivhusgasser give en indtægt. Regulering – fx ændring af kravene til, hvilke typer affald affaldsværkerne må brænde af – kan gennemføres uden effekter for de offentlige budgetter.

Alle tre typer af værktøjer har været brugt i de grønne aftaler, der er indgået. Denne analyse beregner konsekvenserne for de offentlige budgetter af de tiltag i de grønne aftaler, som bidrager til at reducere CO2-udledningerne frem mod 2030. Tiltagene udgør tilsammen en nettoudgift for de offentlige budgetter på 4 mia. kr. om året i gennemsnit fra 2020 til 2030.

Indtægterne kommer fra de aftaler, hvor nye eller højere afgifter har givet CO2-reduktioner samt et provenu til statskassen. Det drejer sig særligt om CO2-afgiften på industrien (grøn skattereform) samt en kørselsafgift på lastbiler.

Beregningen af udgifterne er foretaget ved en gennemgang af udgiftsposterne i alle de grønne aftaler. Udgiftsposterne er medtaget i beregningen, hvis der er konkrete CO2-reduktioner forbundet med udgiftsposterne. Fx er udgifter til forskning og udvikling ikke indregnet i denne opgørelse. Desuden er kompensationsordninger indført i forbindelse med CO2-reducerende afgifter medregnet.

Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, da den beror på en række konkrete vurderinger af tiltagenes art og virkningsmåde. En detaljeret gennemgang af metoden bag denne analyse kan findes i metodebilaget.

Vi ser kun på, hvordan aftalerne har påvirket de offentlige budgetter. CO2-reduktioner har imidlertid betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser, som denne analyse ikke belyser. Øget regulering kan fx påføre erhvervslivet forøgede omkostninger, mens reduktioner af drivhusgasser og andre afledte miljøeffekter omvendt kan give en samfundsøkonomisk gevinst.

Læs hele notatet her.

Bannerfoto: Free download fra facebook.

Skriv en kommentar