Gudenå-kommuner vil spendere millioner på nyttesløs grødeskæring

Gudenåen ved Kongensbro. Foto: Kjeld Hansen.

Der er for mange oversvømmede områder langs Gudenåen, og der skal skæres siv og planter oftere, mener Jarl Gorridsen (V), formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg ligesom Randers, Favrskov og Viborg. Det vil gå ud over naturen og kun gøre oversvømmelserne værre, mener Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver DR Østjylland, 13. juli 2017.

Smat, mudder og myg i haven skal være fortid for Gudenåens naboer. Plantevækst langs åbredderne fylder så meget i vandløbet, at vandet har svært ved at løbe igennem. Derfor ender vandet i de tilstødende haver. Det er fire kommuner langs Gudenåen blevet trætte af. Det drejer sig om Randers, Silkeborg, Favrskov og Viborg kommuner, der derfor nu vil forsøge at få lov til at skære planter i åen væk oftere – i alt tre gange om året.

Jørn Kærsgaard, der bor langs åen i Ans, oplever problemet i hverdagen. – Når jeg kigger ned mod åen og ser den sump, der er dernede, så bliver jeg faktisk trist til mode hver morgen, siger han.

Ud for Jørn Kærsgaards ejendom bliver der én gang om året skåret et syv meter bredt grødeområde i åen.

– Det er slet, slet ikke nok. Der er en grund til, at åen i sin tid var 40 meter bred. Der var så meget vand, at det kunne løbe i den bredde. Så kan det ikke presses ned til syv meter, mener han.

Jarl Gorridsen (V) er bannerfører for den nyttesløse grødeskæring til millioner af kroner.

Grundejeren får opbakning af formanden for plan-, miljø- og klimaudvalget i Silkeborg Kommune, Jarl Gorridsen (V).

– At der ikke er adgang til det område ved Gudenåens bredder er jo et problem – rekreativt, turistmæssigt og for dem, der bor der, mener han.

Men forslaget fra de fire kommuner møder hovedrysten fra Thyge Nygaard, politisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

– Det er stik mod al viden på området. Hyppigere grødeskæring vil kun gøre problemerne værre, advarer han.

Nogle planter, der er meget hæmmende for vandgennemstrømningen, vokser hurtigere, når de oftere bliver beskåret, mens mere gavnlige vandplanter bliver hæmmet, forklarer Thyge Nygaard.

– Det ødelægger både vandgennemstrømningen og den biologiske kvalitet. Det koster en forfærdelig masse penge, og man får kun ærgrelser ud af det, lyder advarslen.

Landbrugs- og Miljøministeriet arbejder på et forslag til ny lovgivning for vandløbene. Det ventes klart i 2019.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.