»Tallene var bevidst sminkede. Det ved vi i dag. Men det have vi ikke vidst uden Chris Kjær Jessen, Lars Nørgaard Pedersen og Michael Lund,« sagde Kaare Sørensen fra Cavling-komiteen. BT bidrog dog også til afsløringen af Eva Kjer Hansens rænkespil i dagene op til ministeren afgang.

Vinderen af årets Cavling-pris er journalisterne Chris Kjær Jessen, Lars Nørgaard Pedersen og Michael Lund fra Berlingske. Det er netop blevet annonceret på Nationalmuseet i København, hvor prisuddelingen finder sted. Det skriver Journalisten.dk 6. januar 2017.

De får prisen for deres afdækning af den såkaldte kvælstof-sag også kendt som ”Gyllegate”. Berlingske dokumenterede, at Miljø- og Fødevareministeriet forskønnede beregningerne i regeringens landbrugspakke, så pakken kom til at fremstå grønnere, end den var.

»Det er et meget simpelt spørgsmål. Fik Folketingets medlemmer fyldestgørende oplysninger om landbrugspakken. Svaret er nej. Tallene var bevidst sminkede. Det ved vi i dag. Men det have vi ikke vidst uden Chris Kjær Jessen, Lars Nørgaard Pedersen og Michael Lund,« sagde Kaare Sørensen fra Cavling-komiteen.

Sagen førte til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) afgang, og at regeringens landbrugspolitik endte med at få en væsentlig grønnere miljøprofil end tiltænkt i første omgang.

»Der var dage i februar og marts sidste år, hvor jeg ikke havde lyst til at gå hen og hente kaffe på arbejde, for når jeg vendte tilbage, var min mailboks fyldt med henvendelser og trusler fra politikere, embedsmænd, landmænd og særligt landbrugslobbyen, som ikke var glade for vores afdækning af sagen,« sagde Lars Nørgaard Pedersen chef for Berlingskes gravergruppe, da han og holdet fik overrakt prisen.

»Det viser, at den undersøgende journalistik er under pres. Antallet af undersøgende journalister er under pres, mens antallet af kommunikationsfolk er stærkt stigende og muligheden for aktindsigt er formelt blevet begrænset af den nye offentlighedslov, mens den reelle mulighed for at få aktindsigt er blevet endnu stærkere begrænset af myndighedernes fortolkning af loven,« sagde Lars Nørgaard Pedersen.

Minkavler Martin Merrild i arbejdstøjet.

På Axelborg er man ikke begejstrede for prisvinderne. Minkavler Martin Merrild udtalte bl.a. :

“Hvor er det seriøse journalistiske arbejde om det faglige grundlag bag fødevare- og landbrugspakken? Det må jo komme i artikler det næste år. Berlingskes journalister lagde et stort arbejde i at finde forskere, der kunne undsige grundlaget for fødevare- og landbrugspakken.”

Visited 12 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.