Landbruget overdriver altid i medierne sin betydning for Danmarks økonomi og giver et væld af falske oplysninger. Karen Hækkerup (KH), der tidligere støttede den socialdemokratiske landbrugs- og miljøpolitik, er nu som direktør for Landbrug & Fødevarer vendt 180 grader og støtter Venstres politik på området. Har KH meldt sig ind i Venstre?
Det spørger Sven Erik Jørgensen, professor emeritus (miljøkemi) ved Københavns Universitet i dette indlæg, der har været bragt i Frederiksborg Amts Avis, 26. januar 2016.
Selv landbrugets fusk med tal, der skal vise landbrugets store betydning for dansk økonomi, har KH overtaget helhjertet. Når landbruget opgiver økonomiske tal, nævner man altid landbrugs- og fødevareklyngen; men sandheden er, at en tredjedel af de anvendte tal skyldes industri, der kun har mindre berøring med landbruget: Mest maskiner og kemikalier, der kan anvendes i landbruget.
Danmarks samlede eksport af landbrugs- og fødevarer inklusive eksport fra slagterier og mejerier, altså uden den industri, der medregnes i »klyngen«, udgør cirka 110 milliarder kroner, som er cirka 11 procent af den samlede eksport inklusive skibsfart og tjenesteydelser på knap 1000 milliarder kroner.
Fejlagtigt tal
KH nævner et helt fejlagtigt tal i sit indlæg 21. januar: »Landbrugs- og fødevareklyngen bidrager med en fjerdedel af Danmarks eksport.«
Selv om vi måtte medregne den industri, som landbruget fejlagtigt tager med i deres selvopfundne klynge, kommer vi kun op på 16-17 procent. Landbruget inklusive fødevareindustrien (slagterier og mejerier) beskæftiger godt 100.000, hvilket svarer til cirka 4.5 procent af arbejdsstyrken. Værdien af den samlede landbrugsproduktion (uden den af landbruget opfundne klynge) er godt fem procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Landbruget er derfor et betydende erhverv for Danmark, og der er ingen grund til anvende helt forkerte og oppustede tal; men tallene berettiger heller ikke til, at landbruget ødelægger vor værdifulde natur.
Alle i Danmark er endvidere også enige om, at landbruget selvfølgelig skal have rimelige indtjeningsmuligheder.
Hvis man dykker yderligere ned i tallene, viser det sig imidlertid, at landbruget generelt ikke er en god forretning for Danmark. Landbrugets bruttoværditilvækst (BVT) udgør kun 1,9 procent. Det vil sige, at alt det store arbejde, der udføres i landbruget i løbet af et år, kun udgør 1,9 procent af Danmarks samlede værditilvækst, der er et resultat at alle beskæftigede i Danmark. Landbrugets lille bidrag til landets samlede værditilvækst kan bedst illustreres ved at sammenligne værdien af arbejdsindsatsen i landbruget og det øvrige samfund. Når der ydes otte timers hårdt arbejde i landbruget, giver det kun en værditilvækst, der svarer til 3,5 timer i de øvrige erhverv.
Landbruget har imidlertid store muligheder for omstilling, og det er ubegribeligt, at KH ikke går i brechen for an sådan omstilling. Hvis landbruget satsede på kvalitet i stedet for kvantitet, på økologisk landbrug i stedet for konventionelt landbrug og på de mange muligheder for forskellige biomasseprodukter for eksempel ved at udnytte efterafgrøder, ville landbruget kunne øge sin BVT og samtidig forurene mindre. Landbruget plejer da ellers at være meget omstillingsparat.
