Dette interview med stud.theol. Nina Bjarup Vetter er gennemført af journalist Flemming Seiersen for gylle.dk. Vi bringer det med stor fornøjelse.
Hvis der bliver anlagt havbrug i Kattegat ud for Djurslands kyst, så får vi problemet med svinefarmene om igen. Det vil betyde forurening svarende til alt spildevand fra de 100.000 indbyggere på hele Djursland. Havet vil simpelthen blive industrialiseret, og de naturskønne områder vil blive ødelagt. Borgere og virksomheder har gennem årene betalt milliarder af kr. for rensning af spildevand fra landsiden. Så er det jo helt absurd at forære fælles ressourcer væk til et par virksomheder, der kan forurene helt uhæmmet fra deres havbrug.
Så alvorlige vil konsekvenserne være, hvis Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug får lov at lave havdambrug ved Glatved og Hjelm, siger stud.theol. Nina Bjarup Vetter, Hyllested Skovgaarde tæt på kysten. Hun er medlem af bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs Kommune og en lokal modstands-gruppe og har længe arbejdet med denne sag.
Afgørelse først i 2018
Naturfredningsforeningen, de to kommuner på Djursland og en række andre har gjort indsigelser mod ansøgningerne om de to havbrug. I første omgang handler det om placeringsgodkendelser som i øjeblikket er til behandling i Natur- og Erhvervsstyrelsen. Senere skal der i givet fald en miljøtilladelse til. En afgørelse kan først ventes en gang i 2018.
Store udledninger af fosfor og kvælstof
– Hvis myndighederne kan finde på at sige ja til ansøgningerne fra de to firmaer, forærer man dem i realiteten et areal af vores fælles hav. Alene de to havbrug ud for Djursland vil med bure på over fem kvadratkilometer stå for en produktion af 9000 ton regnbueørreder om året. Denne produktion vil give en merudledning på 30 pct. kvælstof og 270 pct. fosfor fra Djursland til Kattegat, fortsætter Nina Bjarup Vetter.
Det svarer til en uhindret udledning af gylle fra 15 svinefarme. Eller sagt på en anden måde vil det kræve landbrugsjord for 400 mill. kr. for at en landmand kan udlede sammen mængde på legal vis.
Tre meter høje stativer over vandoverfladen
Ikke nok med, at havbunden under havbrugene uddør, at havet bliver forurenet af foder og medicin fra havbrugene, undslupne fisk, liner, net, plastik og andre materialer fra havbrugene. Kystområderne vil også blive voldsomt skæmmet. I forbindelse med eventuelle havdambrug ved Djursland skal der nemlig laves skarv-sikring, så fuglene ikke tager fiskene. Det vil sige, der skal sættes tre meter høje stativer op med net. Det vil ødelægge udsigten fra de kystnære områder, som netop er et af de helt store aktiver for turismen.
Endnu værre ser udsigterne ud, hvis man i både Nord- og Syddjurs kommune kommer til at stryge de blå flag ved de populære strande. Sommerhusejere og forretningsdrivende i hundredvis kan således se frem til et direkte tab som følge af at to havdambrugs-ejere forgyldes.
Havet den næste legeplads for storkapitalen
Hvis myndighederne giver tilladelse til disse havbrug ved Djurslands kyst og andre steder – og dermed forærer vores fælles hav væk – bliver havet den næste legeplads for storkapitalen.
– Det har vi allerede set noget af både herhjemme og i Norge, siger Nina Bjarup Vetter. Japanske Mitsubishi, som opererer gennem Cermaq-koncernen, er netop blevet verdens næststørste lakseproducent efter norske Marine Harvest.
Et dansk havbrug allerede ejet af japanere
Musholm Lax ved Slagelse har siden 2005 været ejet af Okamura Foods Ltd. Japanerne er særligt interesserede i de danske havbrug, fordi de producerer den japanske delikatesse Sujiko. Det betyder, at der hvert år i en periode er 70 japanske arbejdere i Danmark, som er specialister i at udtage ørredrogn. Men det betyder dermed også, at den produktion, som havbrug i Danmark står for, ikke bidrager med mange danske arbejdspladser eller fisk til danske forbrugere.
– Når fiskene slagtes er de i øvrigt af ringest tænkelige kvalitet, fordi ørrederne på dette tidspunkt er fulde af rogn, slutter Nina Bjarup Vetter.
