Helt op til offentliggørelsen af den såkaldte ’Aftale om et grønt Danmark” den 24. juni 2024 forsøgte lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer at påvirke deltagerne i arbejdsgruppen med dramatiske udmeldinger om betydningen af dansk landbrug
Hensigten med at spendere hundredtusinder af reklamekroner på helsides annoncer i aviserne var ikke til at tage fejl af. Budskabet til den grønne trepart lød: Hvis I vedtager en her-og-nu afgift på klimaforurening fra landbruget, så kan det koste titusinder af jobs” – eller som reklamefolkene bag kampagnen formulerede det: ”I alt er 123.000 arbejdspladser en del af eller direkte afhængige af det danske landbrug”.
Selvom det kan lyde dramatisk, så er 123.000 arbejdspladser altså ikke alverden i et samfund med 2,98 mio. lønmodtagere. Faktisk er det blot 4,1% af arbejdsstyrken, men trods denne lidenhed skal man ikke kimse ad disse jobs. Værd at notere sig er dog den ikke uvæsentlige detalje, at tabet af de 123.000 arbejdspladser ville forudsætte en total nedlukning af dansk landbrug, hvilket ingen af parterne nogensinde har sagt endsige drømt om.
Værre bliver det, når man ser nøjere på L&F-tallene. De er ikke korrekte. I virkeligheden drejer det sig kun om 52.500 arbejdspladser med fuldtidsbeskæftigede. Og for at det ikke skal være løgn, så er andelen af udlændinge 33 pct., og den stiger år for år. Dansk landbrug fungerer altså som et betydningsfuldt arbejdsanvisningskontor for udlændinge.
Det er Danmarks Statistik, der har gennemført en grundig analyse af beskæftigelseseffekten af dansk landbrug. Den blev offentliggjort den 7. april 2022 og handlede specifikt om udenlandske arbejdskraft – altså ikke danske jobs – på det danske arbejdsmarked. Men læs selv konklusionerne med statistikernes egne ord. De kommer her:
Denne analyse undersøger anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft fra 2008 til 2020 blandt fuldtidsbeskæftigede inden for landbrug, gartneri, fiskeri, akvakultur og de nærmeste følgeindustrier i form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Analysen viser blandt andet, hvilke lande den udenlandske arbejdskraft kommer fra og undersøger forskelle mellem brancher.
Analysens hovedkonklusioner:
- I 2008 var 20 pct. af de 52.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 pct. og beskæftigelsen til 52.500 fuldtidsbeskæftigede.
- De udenlandske fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet kom i 2020 især fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget fra 1,2 pct. i 2008 til 7,0 pct. i 2020.
- Der var i 2020 flest udenlandske beskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet i Vejen Kommune, hvor næsten 940 fuldtidsbeskæftigede havde udenlandsk statsborgerskab. Herefter følger Horsens Kommune (830) og Vesthimmerlands Kommune (730).
- Branchegruppen Svineproduktion havde med 51 pct. den højeste andel af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgskab i 2020. Den største stigning er også inden for denne branchegruppe, hvor andelen steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020.
- Næsten 26 pct. af de lønmodtagere, der var beskæftiget inden for Svineproduktion i 2020, var ukrainske statsborgere, og 17 pct. kom fra Rumænien. I branchegruppen Slagterier var de fleste udlændinge fra Polen og udgjorde 14 pct. af alle beskæftigede i branchegruppen. Inden for Gartneri var der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæftigede fra Litauen, Polen og Rumænien.
- Blandt de undersøgte brancher var der færrest udenlandske statsborgere ansat på Mejerier og i Fiskeri og akvakultur, nemlig henholdsvis 8 pct. og 16 pct. i 2020. For begge brancher var der dog tale om en fordobling af andelen af udenlandske statsborgere siden 2008.
- Andelen af udenlandske statsborgere blandt selvstændige inden for fødevareområdet har ligget mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. siden 2008. Hovedparten er fra Nederlandene.
ja det er måske en af vores systemfejl, at nogle ganske få har adgang til at definere problemernes karakter og omfang
Tak for den statistiske gennemgang og for at blive mindet om at 123.000 arbejdspladser ikke er mange
Artiklen glemmer, at landbruget producerer varer der kan sælges – i udlandet, og derved byttes til f. eks mobiltelefoner.
Hej Jørgen Wind-Willassen, du kan umuligt have hentet inspiration til din med al respekt lidt pudsige kommentar fra artiklen i Berlingske, se link nederst.
Du kunne med samme ret hævde at konventionelt landbrug forhindrer os i at bytte os til flere mobiltelefoner når de hvert år bruger store summer på at importere 1,7 mio ton Roundup sprøjtet GMO soja der er groet på nedbrændt regnskov.
Der importeres ligeledes omkring 1,5 mio ton korn årligt, som også modsiger dit argument.
https://www.berlingske.dk/virksomheder/danmark-har-flest-smartphones-i-hele-verden
Åhh ja det endelig med og udskamme landbruget.
Og gøre tallene rigtigt grimme.
Måske man skulle kigge på at ca 877.000 af de folk der er på arbejdsmarkedet, rent faktisk arbejder for staten.
Og derfor ihvertfald ikke bidrager med synderligt meget export.
Udermere så findes der vel osse en række følgeerhverv i form af maskinhandlere, smede, elektrikere, rådgivere, banker osv osv.
Hvis forholdet til minkavlerne holder stik, så var der 7 fuldtidsstillinger, for hver fuldtidsbedrift.
Så hvis halvdelen af de 7500 fuldtidsbedrifter lukker og halvdelen af de 24000 deltidsbedrifterne.
Så ender tallet nu nok på 100.000 eller mere.
Men som altid så ved Mette og Co meget bedre end alle andre.
Og det betyder ingenting at lukke et erhverv, ihvertfald ikke mere end 30 milliarder.
Og afskaffelse af en helligdag vil ændre alting.
Tror du skal tage din regnelære i skole? Landbruget beskæftiger fortrinsvis udlændinge fra Østeuropa. Erhvervet fylder natur og miljø med “lort” uden plads til natur. En ren underskudsforretning for os. Ingen naturlov at et erhverv skal leve af tilskud?
Hvis du ser på betydningen for landets valutaindtægt, ser tallene noget anderledes ud. Så er landbrugets betydning meget større.
Du skriver “meget større” – kan du ikke være mere konkret, så er dit indlæg uden vægt. Venlig hilsen Redaktøren
Artiklens forfatter vælger åbenbart at sammenligne æbler og pærer. Det er helt hen i skoven at sammenligne Antal ansatte i landbruget og følgeerhverv med det samlede antal ansatte i DK. Derimod er det mere rigtigt at sammenligne med antal ansatte i de private erhverv, hvilket giver et lidt andet billede, nemlig 6,3 % af antal ansatte.
Set i lyset af en årlig understøttelse på 10 mia. kroner fra det offentlige kan man nok diskutere, om landbrug hører til det private erhvervsliv? Bortset fra det er der jo ingen, der taler om at nedlægge hele landbruget som sådan – bortset fra landbrugets egne lobbyister som illustreret af denne artikel. Venlig hilsen Redaktøren
Og vi kan diskutere tal efter tal. Man kan græmmes eller forarges.
Det primære synes at være, at det nuværende industrilandbrug – som “beslaglægger” ca. 60% af vores landareal, forurener vores drikkevand og i stort omfang ødelægger vores havmiljø.
Og den forholdsvis lille ejerkreds har åbenbart kun en tanke, en interesse = penge. Om det er reel indtjening eller de sædvanelige tilskud, afgiftsfritagelser eller skattefritagelser (tal) synes de at være totalt ligeglade med.
Miljø, natur og bæredygtighed, bruges kun i salgsannoncer, således at vi måbende borgere kan forstå sammenhængen!
Politikerne er ligeglade (udover genvalg).
Stakkels vores børnebørn.