Gyllestank har plaget folk i Assens kommune i årevis

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Ofte er det ikke selve gylleudbringningen, der giver anledning til forringet livskvalitet på landet, da den kun har få dages varighed. Derimod kan den permanente stank fra større svineanlæg ødelægge tilværelsen for familier i flere kilometers afstand. Billedet har ingen forbindelse til den konkrete sag.

Som reaktion på indlægget “Landbruget driver folk væk fra landet” fra 26. juli 2015 her på gylle.dk udviklede der sig en meget stor debat på den tilknyttede facebook-side. En stor del af debattørerne bekræftede påstanden om landbrugets negative rolle i affolkningen af landdistrikterne.

Blandt indlæggene var nedenstående personlige beretning fra Martin Vahl Møller om forholdene i Assens Kommune, hvor Vahl Møller bor som tilflytter fra København. Han motiverede selv sit indlæg med disse ord: “Jeg troede på det tidspunkt, at det kunne være rart at bo på landet, da jeg selv er vokset op i en landsby på Fyn, og efter ti år i København mente, at mine kommende børn skulle vokse op på landet.”

Indlægget har været præsenteret for kommunens ansvarlige miljø- og naturchef, Annette Bæk, der kommenterede den kritiserede sagsbehandling 12. august 2015  i en mail til gylle.dk. Et uddrag af dette svar bringes også.

MartinVahlMøller

Martin Vahl Møller er tilflytter i Assens Kommune.

Her kommer debatindlægget  fra Martin Vahl Møller:

“Efteråret 2013 sendte jeg sammen med seks naboer en klage til Assens kommune vedrørende et svinebrug i Haarby som vi er naboer til.

Lugtgenerne havde været tiltagende igennem flere år på trods af at staldene var blevet ombygget i 2008 med henblik på at mindske lugtgener og kunne producere flere grise.

I årene op til den skriftlige klage havde jeg ad flere omgange ringet til kommunen for at gøre dem opmærksomme på lugtgenerne som ikke kun var eksisterende ved udbringning af gylle, hvilket jeg accepterer, men en hverdags begivenhed af den ubehagelige slags. Jeg blev kaldt sart og fik forklaret at det var vindforholdene, varmen, kulden, at sådan lugter der på landet, blev spurgt om jeg havde været på ferie da dette kunne have indflydelse på min opmærksomhed på gyllestanken.

En enkelt gang kontaktede kommunen svineproducenten som forklarede at computerstyringen af udluftningen havde svigtet nogle gange, herefter mindskedes lugtgenerne i et par måneder, for derefter at blive ubehagelige igen.

Det var først da vi sendte en skriftlig klage at kommunen besøgte svineproduktionen, og det viste sig at producenten i 2010 havde fået tilladelse til at bygge et nyt staldanlæg til flere tusinde grise, men ikke havde nået at bygge inden byggetilladelsen udløb. Han havde placeret det antal svin han havde fået tilladelse til at producere i et nyt staldanlæg, i de eksisterende anlæg, og dette forårsagede lugtgenerne.

Dagen efter at kommunen havde kontaktet producenten stoppede lugtgenerne. Før klagen lugtede her hver dag, nogle dage uden stop andre dage lugtede der hele natten for derefter i løbet af dagen med halve times intervaller at skifte fra normal frisk luft til dårlig lugt.

Svineproducenten ville gerne have haft at vi havde kontaktet ham vedrørende lugtgenerne og ikke gået gennem kommunen.

Producenten ejer to svinebrug. Det andet, hvor han selv bor, kører jeg forbi to gange dagligt i løbet af en arbejdsuge og jeg har kun én gang oplevet at der lugtede. Dette på trods af at jeg har kørt forbi i fire år, selvfølgelig kan jeg være kørt forbi når der ikke lugter men det er stadig bemærkelsesværdigt.

I torsdags ringede jeg endnu engang til kommunen. Jeg kom hjem efter arbejde og hele området stank af ammoniak. Inde i huset blev jeg igen mødt af en fesen lugt og ammoniak. Alt vores tøj lugtede og jeg havde ingen mulighed for at lufte ud. Samtalen med kommunen startede ud med snakken om vindforhold og varme og jeg blev beroliget med at i hvert fald vindforholdene ville være anderledes om fredagen.

Desuden fik jeg fortalt at svineproducenten igen giver den “gas” i staldene. Han har fået en ny byggetilladelse og er i gang med at bygge men inden han har bygget færdigt har han åbenbart mulighed for at overproducere i de eksisterende stalde.

Jeg har ikke brug for en tudekiks og flytter ikke til byen. Jeg skriver ikke dette indlæg for at modtage dumme klichéfyldte bemærkninger, jeg kan dem selv.

Jeg skriver, fordi jeg på et tidspunkt troede, at det kunne være rart at bo på landet, da jeg selv er vokset op i en landsby på Fyn, og efter ti år i København mente, at mine kommende børn skulle vokse op på landet. Jeg havde ikke forventet at se en bonde køre ind i guldhornene med sin ard på nabomarken, da jeg flyttede hertil, men kan godt drømme om det i dag.”

Annette Bæk

Miljø- og naturchef Annette Bæk er den ansvarlige for den langsommelige sagsbehandling i Assens Kommune.

Den officielle kommentar til familien Vahl Møllers “oplevelser” lyder således fra kommunens Miljø- og Naturchef Annette Bæk:

“Når vi modtager en klage over lugt, tager vi det naturligvis alvorligt, og vi er derfor kede af at borgeren har haft en anden oplevelse. Vi vil derfor tage kontakt til klageren og drøfte forløbet.

I den konkrete sag har vi i foråret lavet et tillæg til miljøgodkendelsen på ejendommen med de nyeste lugtberegninger og lugtreducerende tiltag. Vi forventer og håber, at det vil afhjælpe langt størstedelen af lugtproblemerne. Helt undgå lugt på alle tider er nok ikke muligt. I længerevarende varme perioder og f.eks. ved udspredning af gylle vil der ofte være lugt i et eller andet omfang på et husdyrbrug.

I den konkrete sag har vi særligt fokus på lugtproblemerne, og vi er i dialog med landmanden om at få forbedret forholdene. Når ventilationsforholdene på landbruget i løbet af efteråret er ændret, som følge af det nye tillæg til miljøgodkendelsen, vil Assens Kommune kontrollere, at det er gennemført korrekt.

Ved en evt. lugtklage efter de ændrede ventilationsforhold vil Assens Kommune naturligvis behandle klagen på lige fod med alle andre klager. Vi håber på klagerens tålmodighed et lille stykke tid endnu.”

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.