Regeringen har været ude på rov for at skaffe værktøjer til ministeriet for grøn omstilling, og fødevareminister Jacob Jensen (V) er den hårdest ramte. Han mister stort set hele Landbrugsstyrelsen samt kontrollen med støttemilliarderne fra EU, men også miljøminister Magnus Heunicke (S) står til tab af indflydelse på centrale områder som fredninger og landskabets beskyttelseslinjer
Statsminister Mette Frederiksen (S) var hos kongen den 29. august, hvor ministeren orienterede majestæten om hendes planer med ”at der oprettes et Ministerium for Grøn Trepart, således at der til dette ministerium overføres følgende sagsområder, idet den nærmere fastlæggelse af ministerens ansvarsområde vil ske ved kongelig resolution:”
Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hentes:
- ressortansvaret for sager vedrørende udmøntning og administration af midler fra EU’s fælles landbrugspolitik
- jordudtagningsindsatser
- kvælstofindsatsen
- jordbrugskontrol
- økologi
- klimaanalyse på landbrugsområdet
- udvikling af grønne teknologier og bioøkonomi
- hele Landbrugsstyrelsen bortset fra følgende områder:
sager vedrørende deltagelse i landbrugs- og fiskerisamarbejdet i EU og internationalt,
sager vedrørende hegnsloven,
sager vedrørende mark- og vejfredsloven,
sager vedrørende promille- og produktionsafgiftsfondene,
sager vedrørende Plantefonden,
sager vedrørende Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)
sager vedrørende planter og biosikkerhed.
Dumpekarakter til landbrugets minister
Den lange liste med ressortområder, der fratages fødevareminister Jacob Jensen (V), kan næppe ses som andet end en gigantisk mistillidserklæring til ministerens evner som forvalter af landbrugspolitikken i forhold til samfundets ønsker og behov.
At miste ansvaret for milliarderne fra EU’s fælles landbrugspolitik, for udtagningen af landbrugsjord og indsatsen mod landbrugets kvælstofforurening er et voldsomt indhug i ministerens ressort, men mest lammende er tabet af stort set hele Landbrugsstyrelsen. Ministeren kan stadig smutte til Bruxelles for at deltage i landbrugs- og fiskerisamarbejdet, og han skal også påse, at hegnsloven overholdes og overvåge sager vedrørende mark- og vejfredsloven, men læg mærke til at de emner, der orienterer sig mod en grøn fremtid, såsom økologi, klimaanalyse på landbrugsområdet og udvikling af grønne teknologier og bioøkonomi, ikke længere er betroet den politiker, der ofte titulerer sig selv som ’landbrugsminister’.
Som en logisk konsekvens af denne bemærkelsesværdige reduktion skal man se finansministerens påbud om en reduktion af medarbejderstaben i Fødevareministeriet med 120 jobs. Der er tale om en fyreseddel til 4 % af de i alt 3000 ansatte.
Miljøministeriet mister vitale områder
Tilfredsheden med miljøminister Magnus Heunicke (S) er tilsyneladende også beskeden hos statsministeren, som fratager Miljøministeriet indflydelse på centrale områder som fredninger, landskabets beskyttelseslinjer og regulering af den animalske produktion.
Fra Miljøministeriet overføres:
- sager vedrørende beskyttede områder
- fredede områder
- strandbeskyttelseslinje
- sager vedrørende skove
- sager vedrørende implementering af vandrammedirektivet
- sager vedrørende miljøregulering af husdyrbrug
- sager vedrørende arealforvaltning bortset fra sager vedrørende naturnationalparker, nationalparker og friluftsliv
- sager vedrørende vandmiljø bortset fra akvakultur, miljøfarlige stoffer og spildevandslovgivningen.
Der er tale om betydningsfulde ressortområder, der omfatter landskabets fremtidige fysiske fremtoning i forhold til naturfredning, beskyttelseslinjer, skovplantning og kontrol med den animalske produktions omfang. Disse værktøjer kan anvendes både til det gode og til det onde i forhold til samfundets generelle ønsker.
At EU-vandrammedirektivet, der blev udformet i 2000, skulle have været opfyldt i 2015 og nu har deadline i 2027, overføres, kan derimod kun ses som et fremskridt. Dog er der allerede afsendt signaler om behov for endnu en udsættelse.
Miljøministeriet rammes også af finansministerens sparekrav. 62 ansatte skal fyres, hvilket svarer til 3,1 % af ministeriets 2000 medarbejdere.
”Befolkningen vil ikke have en chance for at vide, hvem der står for hvad, og embedsværkets sagshåndtering bliver endnu mere kringlet. Vilde knopskydninger frem for klare og enkle resorter er næppe vejen frem”
Tidligere topembedsmand i Miljøministeriet
Et bud på fremtiden
Set fra en kritisk miljøvinkel, kan disse ressortændringer give anledning til flere uønskede effekter:
Fragmentering: Når ansvaret for centrale miljøområder, som f.eks. beskyttede områder, skovforvaltning og vandmiljø, overføres til det nye Ministerium for Grøn Trepart, risikerer man en opsplitning af ansvaret for natur- og miljøbeskyttelse og dermed miljøansvaret. Det kan gøre det sværere og mere komplekst at koordinere en sammenhængende miljøindsats, da flere ministerier stadig vil være involveret. Den tværministerielle koordination vil være tidskrævende og måske endda langsommelig og lægge ekstra pres på departementerne.
Prioritering af økonomiske hensyn: Den nye sammensætning af ressortområder kan umiddelbart tydes som om, der lægges stor vægt på økonomiske hensyn til landbrugets udvikling, bioøkonomi og grønne teknologier. Hvis fokus primært rettes mod udviklingen af landbrugets teknologier og fortsat økonomisk vækst, kan det føre til en nedprioritering af strengere miljøkrav og biodiversitetshensyn.
Der er udadtil i pressen og ved præsentationen på pressemødet den 24. juni lagt vægt på “implementering”, men indtil videre savnes der en konkret tidstabel, som kvaliteten af det nye ministerie skal måles på.
Der kan også opstå en risiko for, at hensynet til naturen kommer i anden række i forhold til produktionsinteresser. Hvem vil blive fyret og hvem vil blive overflyttet af de 120 udskilte medarbejdere i Fødevareministeriet og de 62 ansatte i Miljøministeriet? Vil det være specialister eller generalister? Hvilken faglighed vil det nye ministerium få?
Landbrugets indflydelse på miljøet:
Overførslen af ansvaret for kvælstofindsatsen og jordudtagning til det nye ministerium rejser spørgsmål om, hvorvidt der vil være tilstrækkelig miljøfaglig kompetence og prioritering af miljøhensyn i forhold til landbrugets påvirkning af miljøet. Kvælstofforureningen udgør – som vi ser med fedtemøget i år – en enorm landsdækkende udfordring for vandmiljøet, fiskeriet, fritidsinteresser, måske også for turisme indirekte – og der kan være en bekymring for, at løsningerne ikke bliver ambitiøse nok, og vil være præget endnu en gang af landbrugsøkonomiske interesser frem for de nødvendige miljøkrav.
Mulig svækkelse af naturbeskyttelsen:
Naturbeskyttelsesområder som nationalparker og naturnationalparker forbliver under Miljøministeriet, men overførslen af andre beskyttede og fredede områder til det nye ministerium kan signalere en ændring i, hvordan fredninger vil blive prioriteret. Klimaforandringerne og biodiversitetskrisen nødvendiggør oprettelsen af store, sammenhængende naturområder, men nu er der opstået en risiko for, at beskyttelsen af disse områder bliver mere præget af økonomiske hensyn.
Samlet set kan de foreslåede ressortændringer tolkes som et forsøg på at skabe en mere sammenhængende indsats for grøn omstilling, men der er en åbenlys risiko for, at fokus vil ligge mere på landbrugsudvikling og teknologisk innovation end på at sikre en ambitiøs, robust og holistisk natur- og miljøbeskyttelse.
Tankevækkende kan det være at lægge øre til denne spontane reaktion fra en af Miljøministeriets tidligere topembedsmænd:
”Forvirringen er efterhånden total. I Miljøministeriet har Naturstyrelsen i dag ikke ansvar for fx Naturbeskyttelsesloven eller internationale forhandlinger om natur og biodiversitet. Det har Miljøstyrelsen. Et nyt ministerium for den grønne trepart vil have ansvar for dele af klimapolitikken, dele af miljøpolitikken, dele af naturpolitikken og store dele af landbrugspolitikken, mens de gamle ministerier for landbrug og fødevarer og for miljøet (og naturen) fortsætter i stærkt amputerede udgaver – befolkningen vil ikke have en chance for at vide, hvem der står for hvad, og embedsværkets sagshåndtering bliver endnu mere kringlet. Vilde knopskydninger frem for klare og enkle resorter er næppe vejen frem.”
Tak Kjeld!
Hold nu op en (planlagt) forvirring af os skatteborgere.
Det var svært nok før og nu bliver det ufatteligt svært at følge med og følge op på hvordan det står til i vores land. Må en højere magt være med os og vort land 🙏
Ja tak til gylle.dk
Tak for at hjælpe med overblikket – selvom det er lidt tungt at være i en situation, hvor det ser ud til – AT SELV GUDERNE KÆMPER FORGÆVES
Venstre og Socialdemokratiet har gennem årtier haft magten og har med Deres politik reelt afskaffet dansk natur. Det har taget tid men det er lykkedes fuldstændig .
Nu har man så en vision om at indføre naturen igen i løbet af årtier.
Men det er ikke noget man anskaffer henne i storcentret og så længe man har dyreproduktion som
producerer 6 tons lort pr. dansker og som spredes urenset udi naturen, så skal man virkelig være naiv hvis man tror det lykkes.
Så kan man lave nok så mange ministerier og flytte rundt på ministre og embedsmænd, men så ser det jo ud som om der sker noget