Her er otte miljøtiltag, der virker

Reguleringstrykket

Dette kort fra landbrugsaftalen antyder, hvor det vil gå galt med vandkvaliteten, hvis ikke der gribes effektivt ind med renseforanstaltninger, når gødningsforureningen stiger.

Søren Wium-Andersen portrært 121 KbOm få dage bliver den nye landbrugspakke godkendt med det resultat, at øgede mængder af kvælstof vil finde vej ud i åer, søer og fjorde. Derfor er der behov for, at anvendelsen af den ”målrettede miljøregulering” af landbruget ikke forsinkes. Det skriver Søren Wium-Andersen, biolog, cand.scient.

Formanden for Kommunalteknisk Chefforening, KTC, fremlagde forleden på Altinget otte forslag til MF Rasmus Jarlov til den ”målrettede miljøregulering”. Forslag som på det korte sigt kan reducere den øgede kvælstofudvaskning, der bliver resultatet af den nye landbrugspakke.

De otte forslag er:
1. Udtagning af lavbundsarealer og vandløbsnære arealer
2. Genindførelse af engangserstatning som betalingsmiddel i vådområdeprojekter 
3. Græsning og naturpleje
4. Efterafgrøder
5. Vådområder og Minivådområder
6. Intelligente randzoner 
7. Reduceret grødeskæring eller ophør af grødeskæring i vandløb gennem områder med ekstensiv
landbrugsproduktion
8. Jordfordeling 

Det er en udmærket oversigt over nogle effektive virkemidlerne til den meget hastende og tiltrængte ”målrettede miljøregulering”, som her er forelagt af KTC. Men hvorfor peger KTC ikke også på de retentionskort, som er udarbejdet af GEUS, og som viser, hvor nedsivningen af kvælstof er størst? Eller GEUS seneste publikation: Nitratpåvirkning ved mergødskning i 2016-18?

Dk-retentionskort_27082015_GW Dk-retentionskort_27082015Der savnes også en henvisning til det ”Blå Danmarkskort”, der findes på sidste side i den aftale, som de blå partier indgik den 22.12.2015. Det i aftalen viste kort mangler ganske vist den mørke blå farve på en række af vandoplandene, men når de fejl er rettet, er der ikke længere behov for lange diskussioner om, hvor der skal ske betydelige reduktioner i de gødningsmængder, som landbruget må udbringe.

Svarene på, hvor der skal gødes mindre, vil let kunne gives gennem en kombination af GEUS publikationerne og det korrigerede ”Blå Danmarkskort” samt de her fremlagte forslag fra KTC.

At retentionskortene fra GEUS måske skal udbygges i dele landet forhindrer vel ikke, at GEUS-kortene kan anvendes i de områder, hvor kortene allerede er validerede?

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.