<em>Illustration Niels Knudsen<em>

Hvorfor spilder miljøministeren tiden på at fjerne en smule brandskum til næste år, når kemilandbrugets frontsoldater stadig spreder tonsvis af PFAS-sprøjtegifte ud over det ganske land?

Af Kjeld Hansen, journalist og gårdejer

<em>Miljøminister Magnus Heunicke S<em>

KOMMENTAR  Miljøminister Magnus Heunicke (S) fastslog i et interview med TV2øst 13. januar, at den udbredte forurening med PFAS-kemikalier skyldes forgiftet havskum, og at stofferne kommer til Danmark fra udlandet. Det er ikke sandt. Enten har Miljøstyrelsen bundet ham en kæmpeløgn på ærmet eller også snakker Heunicke for sin syge moster, fordi han kvier sig ved at gå i gang med at rydde op, hvor det virkelig gælder.

Lad mig nævne et par eksempler på ministerens utroværdighed: Hvad med de 187 personer i kogræsserselskabet i Korsør, der blev forgiftet af brandskum, eller den voldsomme forurening af Hammerbækken ud for Ege Tæpper i Herning, eller hvad med al den PFAS i Novrup Bæk ved Esbjerg – tror miljøministeren virkelig, at forureningen er blæst ind som skum fra Vesterhavet, og at den stammer fra udlandet?

<em>Sådan sagde Magnus Heunicke i TV2Øst den 13 januar 2023 Mon han stadig mener at PFAS bare er noget der blæser ind fra udlandet Skærmbillede<em>

For slet ikke at nævne forureningen af vores rene vand. Allerede i 2020 undersøgte Miljøstyrelsen grundvandet over hele landet for PFAS-kemikalier, og i 219 ud af 247 analyserede grundvandsindtag, svarende til 89 pct., blev der fundet PFAS-nedbrydningsprodukter. Skal vi virkelig tro, at det også skyldes havskum fra udlandet? Nej, pilen peger med styrke på det hjemlige landbrug, og det er Miljøstyrelsen selv, der leverer anklagen. Det sker med hjælp fra de tyske miljømyndigheder, som har udpeget 28 godkendte sprøjtegifte med indhold af PFAS, og mindst 11 af disse stoffer fordelt på 36 varemærker benyttes aktuelt af danske landmænd. Det fremgår af Middeldatabasen fra SEGES.

Landbruget har anvendt mere end 2.532 tons PFAS-holdige sprøjtemidler

Blandt sprøjtegiftene finder man produktet ’Vendetta’, som er et svampemiddel baseret på fluazinam. Og nej, det stammer ikke fra udlandet, Magnus Heunicke, men fra Lemvig.

’Vendetta’ produceres af FMC Cheminova-fabrikken på Harboøre Tange i Lemvig Kommune, der nok er den mest PFAS-forgiftede kommune herhjemme. Der skal godt nok snakkes længe om havskum, hvis vestjyderne skal købe Heunickes forklaringsmodel. Især ikke efter at Miljøstyrelsen i sommeren 2022 påviste enorme indhold af PFAS-kemikalier i spildevandet fra Cheminova. Det udledes til Vesterhavet og indeholdt i størrelsesordenen 1000 gange mere PFAS end havskummet.

Der er ingen nemme veje ud af dette horrible PFAS-mareridt, men det forslår som en loppe i en øde lade at forbyde brandskum om elleve måneder. Vil man anerkendes som en hæderlig politiker, så brug forsigtighedsprincippet og suspender omgående alle PFAS-holdige sprøjtegifte. Magter ministeren ikke dette, så bør enhver anstændig landmand selv sætte marksprøjten i depot, indtil alle sprøjtegifte med PFAS er elimineret. Du behøver ikke at skifte over til økologi, hvis navnet byder dig imod, men du skal holde op med at sprøjte med PFAS-midlerne. Selvfølgelig kan du også bare snakke videre om din syge moster, men så bør du være klar over, at offentlighedens foragt vil ramme dig. Med rette.

GUIDE til de ’beskidte’ sprøjtegifte

Ifølge Miljøstyrelsen er det nedenstående 14 aktivstoffer i godkendte sprøjtegifte, som er værd at holde øje med, da de indeholder PFAS-stoffer. Enhver ansvarlig agroproducent vil derfor af egen drift fravælge produkter, der indeholder disse aktivstoffer. Ved hjælp af Middeldatabasen kan man selv undersøge, om et given produkt indeholder disse gifte. Tag for eksempel ’Vendetta’ fra FMC Cheminova i Lemvig kommune – som etiketten oplyser, indeholder det ’fluazinam’, som står på listen og derfor bør fravælges.

Her er de 14 beskidte sprøjtegifte, som Magnus Heunicke holder hånden over:

  • diflufenican
  • flonicamid
  • fluazinam
  • fludioxonil
  • fluopyram
  • gamma-cyhalothrin
  • lambda-cyhalothrin
  • mefentrifluconazol
  • oxathiapiprolin
  • picolinafen
  • pyroxsulam
  • tau-fluvalinat
  • tefluthrin
  • triflusulfuron-methyl
<em>Privatfoto<em>

Bannerbillede: I det berygtede kemikaliedepot på stranden ved høfde 42 på Harboøre Tange er der målt ekstremt høje indhold af PFAS-gifte i sommeren 2022. Det samme gælder for spildevandet fra virksomheden FMC Cheminova på Harboøre Tange, hvor direktøren imidlertid hævder, at fabrikken aldrig har anvendt PFAS-kemikalier i sin produktion af sprøjtegifte, selvom flere af fabrikkens produkter rent faktisk er baseret på PFAS som aktivstof. Foto: Bent Lauge Madsen

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Ved godt at det er miljøministeren, der er øverste ansvarlige, men der jo just ikke været en tendens til at de skiftende miljøministre vil tage noget som helst ansvar på sig, således heller ikke den nuværende.
    Man må gå ud fra at han/hun støtter sig til sine embedsmænd – og så er fanden løs i Laksegade – for de synes heller ikke at ville påtage sig noget ansvar for noget som helst.

    Der er ansat 417 medarbejdere i Miljøstyrelsen. Ser man på direktøren og den lange række vicedirektører, må deres CV og meritter iøvrigt vække til undren. Alle har en lang uddannelse i Can mig dit og Can mig dat. Antallet af læste bøger må skønnes at være mange. Desværre synes ingen at vide noget om eller interessere sig for vores miljø.
    Ingen gør noget ud over at give en lang række dispensationer til brugen af pesticider.
    Og den nye minister synes åbenbart at dette er “løsningen”.
    Man må jo ikke kalde en minister for et skvat, så det gør jeg så ikke, men der må findes et ord der dækker det samme.

  2. Kamikaze ~ Spirit Wind

    At blive anerkendt som hæderlig politiker og menneske, den mulighed er længst forpasset efter indsatsen som såkaldt sundhedsminister. Der er kun Nürnberg 2.0 at se frem til. Og som Mette så rammende selv udtrykte det; ‘Lev med det!’

  3. Jørn From

    Sjovt nok hører man ikke længere kommentarer fra landbruget lydende “og hvad så med PFSA forureningen”

    “Og hvad så med” er et af landbrugets ynglings udtryk.
    Næringsstofudledning: Og hvad så med byspildevand?
    Dyrevældfærd: Og hvad så med kineserne?
    CO2 afgift: Og hvad så med arbejdspladserne? ( Gælder ikke når svin sendes til slagtning i Tyskland og Polen)
    Og så den universelle: Og hvad så med eksporten?

Skriv en kommentar