At være i marken og haven for at dyrke sin egen mad er også et hovedfokus på Højskolen Grobund. Vi dyrker og høster og bruger så sidenhen råvarerne i køkkenet.

Klimahandling i vores egne liv er hele skolens omdrejningspunkt – noget for dig?

Med stor glæde bringer vi et lille opråb fra Højskolen Grobund, der drømmer om et fællesskab, hvor vi tager vare på hinanden og den Jord, vi bor på – drømmer om bedre tid og mindre rotteræs, iværksætteri og selvstændighed – drømmer om at bygge og bo off-grid og være gældfrie, affaldsfrie og selvforsynende.

Bæredygtigt byggeri er hovedfag på Højskolen Grobund. Her byggeriet af skolen første hus “Kilen”, som er vores foredragssal. Bygget af første elevhold i sommeren 2022.

Drømmer om at leve på en anden måde …

Der ligger en enorm kraft i at mobilisere en folkemasse til at kræve handling fra sin regering. Og der er brug for at råbe højt, hvis magthaverne skal tvinges til at høre os. Som græsrodsaktivister kender vi til at råbe opad.

Men hvad hvis vi samtidig lagde samme energi i at starte den grønne omstilling i vores egne liv?

Hvad hvis vores private forbrug blev skruet ned?

Hvad hvis vi tillærte os færdigheder, som gjorde os i stand til at omstille vores egen verden i praksis?

Den slags spørgsmål stiller vi os selv på Højskolen Grobund. Det er klimahandling i vores egne liv, der er hele skolens omdrejningspunkt. Vi bygger tiny houses, vi kokkererer plantebaseret mad, vi dyrker jorden og diskuterer undervejs, hvorfor vi gør som vi gør.

Skal du være med? Højskolen ligger ved Ebeltoft…

Læs mere på: https://www.hojskolengrobund.dk/

Bannerbillede: Grobunds virksomhed ved færgehavnen. Alle fotos: Grobund

Sådan ser drømmen ud…
Visited 47 times, 4 visit(s) today

One Comment

  1. Nora Tams

    Tak for et dejligt indlæg om hvordan livet på landet kunne være – både for naturen og os selv, som jo trods alt er en del af naturen

Skriv en kommentar