Den Grønne Klimaskærm, set indefra, to år efter anlæg. Skærmen danner ramme om et helt nyt grønt rum, og skaber en havelignende atmosfære i et tæt boligkvarter. (Den tilsluttede bygning ligger mod højre, uden for fotoet). Foto: Pilebyg.

2023 slog rekorden som det vådeste år nogensinde målt og nedbøren ser kun ud til at fortsætte. Men fremfor at udbygge vores kloaker med CO2-tunge betonbyggerier skal vi bremse regnvandet ved den enkelte ejendom og behandle vandet som en ressource, mener professor Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet. Hun har udviklet en alternativ regnvandsløsning der i bogstavelig forstand vender op og ned på praksis i dag

Pressemeddelelse fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Professor Marina Bergen Jensen, KU

I mange danske byer arbejdes der på massive udvidelser af kloaknettet for at håndtere de stigende mængder regn. Men den tilgang hører fortiden til mener professor i landskabsarkitektur og byplanlægning Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet. Sammen med sine kolleger har hun udviklet en helt ny teknologi til lokal håndtering af regnvand, som kan være et bedre alternativ til både kloakudvidelser og den første generation af løsninger til lokal håndtering af regnvand, der alle er baseret på huller i landskabet kendt som regnbede, vejbede og faskiner.

Den lovende opfindelse er allerede sat i arbejde og håndterer regnvandet lokalt i en boligforening i Valby. Det drejer sig om Danmarks første “Grønne Klimaskærm” som Københavns Universitet har udviklet sammen med bl.a. Teknologisk Institut, Københavns Kommune og Boligforeningen 3B og Københavns Andelsboligforening (KAB).

”Jeg synes Grøn Klimaskærm er lidt af en genistreg. For det første er CO2- og miljøaftrykket lavt – der er ingen bortkørsel af jord, hovedparten af materialerne er fornybare, og der skal ikke bruges pumper. For det andet forbedrer løsningen byens vandbalance ved at skrue op for fordampning – det er både godt for regulering af temperaturen i byen og betyder at løsningen kan bruges, hvor der f.eks. er højtstående grundvand. For det tredje – og det er næsten det bedste – kan skærmen, der jo ikke optager meget plads, udformes på mange forskellige måder, så merværdier, der lokalt giver mening, kan løftes frem – både værdier knyttet til biodiversitet og sociale/kulturelle værdier som støjreduktion, lege-element, siddeplads, afskærmning af vandtank eller sågar en fodboldstøvlevaskeplads “.

                                                     Marina Bergen Jensen”

Udefra ligner klimaskærmen et tre meter højt pilehegn, som udover at dæmpe støjen fra den stærkt trafikerede Folehaven også håndterer tagvand fra en nabobygning. Ved hjælp af tyngdekraften og de forbundne kars princip føres regnvandet fra tagrenden til toppen af skærmen. Her fordeles vandet over hele skærmens længde, hvorefter det opsuges af mineraluld, der er placeret bag pileflet-panelerne.

Fra klimaskærmen fordamper tagvandet på samme måde, som vasketøj hænges til tørre på en tøjsnor. Ved store regnskyl, en såkaldt 10-års-regnhændelse (cirka 60 mm på et døgn), sker der nedsivning under skærmen, mens de helt ekstreme 100-års-hændelser (cirka 90 mm på et døgn) kan parkeres på en græsplæne ved siden af.

Bannerbillede: Pilehegn. Foto: Pilebyg
Visited 2.228 times, 9 visit(s) today

One Comment

  1. Det eneste rigtige er da, at nedsive regnvandet, der hvor det falder, så det kan blive til grundvand.

Skriv en kommentar