Den verdensomspændende forurening med sprøjtegiften glyphosat har nået et sådant omfang, at børn og andre borgere i de fleste kulturlande tisser glyphosat hver morgen. Her kommer så den alarmerende nyhed, at der angiveligt også sprøjtes glyphosat-rester ind i alle 15 måneder gamle spædbørn, når de modtager den obligatoriske MFR-vaccine.
Denne opsigtsvækkende påstand blev fremlagt allerede i september 2016, og anklagen blev rettet mod kemigiganten Monsanto, der er den dominerende fabrikant på verdensmarkedet med varemærket Roundup. Monsanto har hverken benægtet påstanden eller dokumenteret, at vaccinerne er rene, men har koncentreret sig om at kritisere den anvendte analysemetode. Trods den alvorlige anklage har kemigiganten indtil videre undladt at gennemføre nye analyser med mere fint registrerende metoder, der ville kunne afklare det alvorlige spørgsmål.
Den danske lægemiddelstyrelse har heller ikke reageret, så status i Danmark er ukendt. Styrelsen blev bekendt med de påståede glyphosatfund i en stribe vacciner i efteråret 2016, men har hidtil undladt at tage initiativ til at belyse påstanden. Styrelsen har blot tilkendegivet, at der ikke bør være den slags urenheder i vacciner.
Sprøjtegift i stribevis af vacciner
Det er den amerikanske ngo Moms Across America (MAM), der i september 2016 offentliggjorde fund af glyphosat i en række vacciner, bl.a. mod hepatitis, i influenza og i MMR-vaccinen (på dansk MFR). Se resultaterne her. Den beskytter mod alvorlige sygdomme som mæslinger, røde hunde og fåresyge og gives til stort set alle spædbørn omkring 15 måneders alderen.
MAM skrev i sin pressemeddelelse 5. september 2016:
”Det er vigtigt at understrege, at fordi glyfosat aldrig bruges alene, kan påvisningen af glyfosat være en indikator for tilstedeværelsen af mange andre stoffer fra de glyfosatbaserede ukrudtsmidler, som for nylig er blevet påvist af den franske videnskabsmand Seralinis gruppe at være hormonforstyrrende stoffer og op til 1000 gange mere giftige end glyfosat alene. Påvisning af det mest anvendte ukrudtsmiddel i verden i vores medicin har alvorlige konsekvenser for forbrugere, medicinalindustrien og den kemiske landbrugsindustri.”
Allerede få dage efter offentliggørelsen afviste Monsanto blankt resultaterne fra MAM. Imidlertid fokuserede kemigiganten sin afvisning på den anvendte analysemetode, der blev betegnet som uegnet til at påvise små koncentrationer af kemiske stoffer, men koncernen undlod selv at teste påstanden med mere fintmærkende analysemetoder. Monsanto konkluderede blot, at: ”Alt, hvad tilsynsmyndigheder og videnskabsmænd kender til omkring glyfosat, viser, at resultatet af MAM-undersøgelsen er yderst tvivlsom.”
Monsanto, producenten af Roundup, den patenterede form for glyphosat, svarede prompte. Kemigiganten hævdede, at undersøgelsen, ligesom andre fra MAAM, har betydelige problemer:
”Testmetoden, der anvendes her for vacciner, synes at være en metode, der blev udviklet som en hurtig og billig screeningstest for vandprøver for at afgøre, om yderligere test med en dyrere og præcis metode er nødvendig. Kort sagt, på grund af denne metodes potentiale for falske positive ved meget lave koncentrationer betyder et negativt resultat af testen på vand, at der ikke kræves yderligere testning; Et positivt resultat betyder at man bør foretage den dyrere test for at bekræfte. Denne hurtige og billige screeningtest har kun vist sig at virke godt i vand – ikke i vacciner, ikke vin, ikke øl, ikke mælk og ikke æg. Bare vand.”
Den danske forbindelse
Allerede 12. september 2016 henledte en bekymret dansk borger Lægemiddelstyrelsens opmærksomhed på de påståede amerikanske glyfosatfund i en række vacciner. Han sluttede sin henvendelse med at skrive: ”Mit spørgsmål er, om det er noget lægemiddelstyrelsen er klar over? og hvad man gør for at undersøge danske vacciner. Venlig hilsen XX.”
Lægemiddelstyrelsen havde intet kendskab til resultaterne fra MAM, men valgte straks at kontakte en række europæiske samarbejdspartnere for at høre, om de havde modtaget lignende henvendelser. Henvendelsen blev formuleret af chefkonsulent Nanna Aaby Kruse, som rundsendte den 13. september.
Få timer sener samme dag indløb der svar fra Belgien, Norge, EU samt flere anonymiserede kontakter (Lægemiddelstyrelsen har slettet svarernes identitet med henvisning til ”rigets udenrigspolitiske interesser” i de dokumenter, der er udleveret til gylle.dk i form svar på en aktindsigt). Ingen havde hørt om påstanden tidligere, men forventede, at den nok ikke var korrekt. Her er nogle brudstykker fra besvarelserne:
”Jeg forventer, at det her vil blive taget op af antivaccine-tilhængerne (…) Jeg er enig i, at urenheder af denne størrelsesorden ikke giver anledning til bekymring, hvis resultaterne overhovedet er målt korrekt.”
I et andet svar hed det bl.a.:
”Selv hvis disse data er korrekte, så er der tale om ekstremt lave doser (pbb!). I betragtning af at disse vacciner kun indgives få gange, er det usandsynligt at dette er relevant (sammenlignet med de relativt højere koncentrationer der kan være til stede i miljøet og i visse typer af fødevarer.”
Lægemiddelstyrelsen svarede den bekymrede borger allerede 20. september 2016 (se hele svaret nedenfor). Man mente ikke, der var grund til alarm, og det mente styrelsens europæiske kolleger heller ikke. Man var dog enige om at ”holde øje med situation”, men havde ingen planer om at iværksætte en større undersøgelse. Lægemiddelstyrelsen agtede ikke at undersøge, om der er rester af glyphosat i de danske vacciner, der sprøjtes ind i danske spædbørn.
Der står sagen. Er der, eller er der ikke rester af glyphosat i vore børns vacciner? – svaret blæser i vinden.
Rødvin og kaffe er farligere
Dansk landbrug har et meget stort årligt forbrug af plantegiften RoundUp, hvor aktivstoffet er glyphosat, men de mange anklager mod Monsanto og deres produkter får ikke landbrugets talsmænd til at ligge søvnløse om natten.
Formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, mener 4. oktober 2017, at “glyphosat skal længere ned på “bekymringsskalaen” end kaffe, rødvin og bordsalt. Hvis der kommer et forbud, står dansk landbrug med et tab i milliardklassen, en øget miljøbelastning og ringere udsigter for fremtidens fødevareproduktion.”
Også protestlandmændenes formand, gårdejer Flemming Fuglede Jørgensen, Bæredygtigt Landbrug, ser ingen problemer. Han mener (Pol. 26.10. 2017), at rødvin og rødt kød er farligere end glyphosat.
Pingback: Alarmerende niveauer af “evighedskemikalier” i amerikanske mødres modermælk | Gylle.dk