Greenpeace henter bundprøver op i Det Sydfynske Hav. Foto: Greenpeace.

“Fiskeriministeren og miljøministeren skulle tage at komme med ned under vandoverfladen for at se, hvad der rent faktisk sker.” Sådan siger Nicolai Ilcus, der i 25 år har dykket i Det Sydfynske Øhav, i den nye Greenpeace-video om iltsvind i kystområdet. Den viser, hvordan Udkantsdanmark hærges af landbrugets iltsvind, uden at nogen løfter en finger.

Årets anden statusrapport over iltsvind i danske farvande er netop landet. Det er dyster læsning. Det samlede areal berørt af iltsvind er steget signifikant siden 2010. Et område på størrelse med Fyn og Falster tilsammen er ramt af kraftige iltsvind.

Slam i spandevis dækker havbunden. Foto: Greenpeace.

Forestil dig hele Fyn og Falster dækket af et svovlstinkende liglagen, og at alle dyr og planter døde. Der ville lyde et ramaskrig, hvis katastrofen skete på land. Men fordi den foregår under havoverfladen, ser vi den ikke, og de ansvarlige ministre undgår at forholde sig til den..

Derfor sejlede Greenpeace i september ud for at dokumentere miljøkatastrofen under havoverfladen. Greenpeace var i Det Sydfynske Øhav og Isefjorden med dykkere og undervandskameraer for at tage billeder, video og fælt stinkende bundprøver med op på land.

Du kan hjælpe med at sprede kendskabet til denne skjulte miljøkatastrofe og kræve politisk handling ved at dele videooptagelserne fra Det Sydfynske Øhav, og ved at tale om problemet med venner, familie og kollegaer.

Se og del videon

Hver eneste episode med iltsvind er som en voldsom mavepuster mod havmiljøet. Vi ved ikke, hvornår økosystemerne i havet kollapser, men vi bevæger os derhen ad med hastige skridt, så længe vi belaster havmiljøet med store mængder næringsstoffer fra landbruget.

  • Vi skal sandsynligvis om ganske kort tid sætte kryds ved den politiker eller det parti, der skal repræsentere os i Folketinget efter næste valg. De kommende år er fuldstændig afgørende for vores havmiljø, natur og klima, så jeg håber virkelig, at vi får et grønt flertal efter valget, siger Kristine Clement, der er kampagneleder hos Greenpeace for landbrug, skov og natur.

    Kristine Clement, Greenpeace.
  • Vores budskab til alle partierne er klart og enkelt: Man kan ikke kalde sig et grønt parti, hvis man ikke er klar til at tage fat på den nødvendige omstilling af landbruget i den kommende valgperiode.

Markant færre køer og svin er en uundgåelig del af løsningen både for at nå regeringens klimamål, sikre et sundt havmiljø og skabe plads til natur og biodiversitet. Ved at omstille landbruget til flere grønne fødevarer til mennesker kan vi lave mad til flere mennesker på mindre plads og frigive landbrugsjord, så vi igen kan få mere natur. Det mener Greenpeace.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Der er bare det at ingen af de ministre, vi har haft hidtil har villet røre den “varme kartoffel”. Og jeg er alvorligt bange for at det vil gentage sig!

  2. Jan Stampe Nielsen

    Først den dag hvor forureningen når i nærheden af Nivå Bugten og farvandet omkring Nordsjælland, kan der forventes en politisk reaktion. Dette med baggrund i, at det er jo her en stor af politikerne, deres departementschefer og direktører bor – og måske bader.

  3. Jan Stampe Nielsen

    manglede lige ordet “del”.

Skriv en kommentar