Hvem forsinker miljøministerens ønske om at nedlægge en gavebod til landbruget?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

I efteråret 2019 ønskede Miljøminister Lea Wermelin at nedlægge erstatningsordningen for kron­vildtskader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med ordningen – at øge krondyr bestanden – er opfyldt. Hvorfor er dette endnu ikke sket? Hvem forsinker, at miljøministerens ønske omsættes til en ny praksis på området?

Erstatninger for markskader er gennem de seneste 75 år blevet udbetalt til de landbrug, der ligger nær ved reser­vaterne for krondyr i Vestjylland. Alene i perioden 2010 til 2018 blev der udbetalt næsten 9,1 mio. kroner til landbruget indenfor den 2 kilometer zone, der omgiver reservaterne. Miljømini­steriets sty­relser er fortsat med at udbetale erstatningerne til landbruget, uden at gøre deres nye mil­jøminister opmærksom på, at der var midler at spare på finansloven i 2020 i størrelsesordenen 2 mio. kroner.

Det finder jeg uansvarligt, for udbetalingerne er fortsat på trods af, at andre landmænd effektivt har holdt krondyrene væk fra afgrøderne ved at opsætte vildthegn. Det er hyldevarer, der kan købes i den nærmeste grovvarehandel og hos leverandører, der handler med vildthegn. Prisen for hegnene er kun en brøkdel af de erstatninger for krondyrskader, som staten udbetaler til naboer til reservaterne. At lokale rådgiv­ningsvirksomheder eg. SAGRO har afholdt kurser i en effektiv beskyttelse mod kronvildt understre­ger kun absurditeten i, at ministeriet er fortsat med udbetalinger af erstatninger til udvalgte land­mænd. Dette er oven i købet sket i en periode, hvor miljøministeriet har lettet mulighederne for at bortskyde krondyr i tilfælde af markskader.

Da ministeren erkendte, at der var et problem med den givtige ordning for erstatninger til land­bruget, blev Vildtforvaltningsrådet, VFR, spurgt om det havde bemærkninger til at nedlægge ord­ningen. I VFR mødet, hvor spørgsmålet blev drøftet, deltog rådets 9 medlemmer samt ikke mindre end 6 repræsentanter fra miljøministeriets departement og miljøstyrelsen, nemlig to kontorchefer, en funk­tionsleder, en team­leder, en seniorkonsulent samt en studentermedhjælper. Udmelding fra VFR til ministeren var klar. Et enigt VFR bakkede op om at nedlægge erstatningsordningen. Desuden fandt VFR det ikke nødvendigt at fastholde de to kronvildtreservater.

Så skulle den ged være barberet – tænkte mange. Erstatningsordningen bliver lukket!

Men nej. En aktindsigt viser, at Miljøministerens departe­ment tilsyneladende ikke ønsker at ophæve erstatningsordningen, før flere spørgsmål er blevet afklaret, herunder om krondyrreservaterne skal bevares. Først to måneder efter at departementet var blevet bekendt med VFRs indstilling – i februar 2020 – afgiver departementet en bestilling på bemærknin­ger hertil fra Naturstyrelsen. Af departementets bestilling fremgår det også, at Miljøstyrelsen åben­bart er i gang med en form for en overgangsordning for nedlæggelsen af erstatningsordningen!

Naturstyrelsens bemærkninger til VFRs indstilling foreligger ikke som ønsket den 28.02.2020 men først den 9.03.2020. Styrelsen er fagligt enig med VFR, og finder, at det ikke er nødvendigt at fast­holde krondyrreservaterne. En forbløffende oprigtig konklusion, som Naturstyrelsen burde have fo­relagt for ministeren mindst ti år tidligere og senest, da den nye Miljøminister kom ind i ministeri­et. Hvorfor departementet finder, at Naturstyrelsen skal spørges nu, efter at VFR har udtalt sig om spørgsmålet, fortaber sig i det uvisse. Men at departementets handlinger har forsinket den af ministeren ønskede afskaffelse af erstatningsordnin­gen omkring krondyrreservaterne er åbenbar for enhver, og det får mig også til at stille spørgsmålet: Fører departementet sin egen politik til gavn for landbruget?

Hvornår Miljøministeren, som ønsket, får sin administration til at udsende en bekendtgørelse om at lukke for erstatningerne, der vil spare staten for måske 2 mio. kroner i 2020 og dermed får lukket en gavebod, som tiden er løbet fra for ti år siden, står mig ikke klart. Dersom Lea Vermelin skal få opfyldt sit ambitiøse mål om at forbedre biodiversiteten her i landet, så er der et behov for, at hendes rådgivere har ekspertise og et fagligt overblik. Erstatningsordninger, som tiden er løbet fra, bør ophæves snarest muligt – også selvom Miljøministeri­ets departement tilsyneladende har en anden opfattelse, og med held har traineret den opgave. Et fagligt stærkt miljø i ministeriet, som foreslået i en kronik i Altinget af Søren Mark Jen­sen og Tine Skafte Nielsen, ville have reageret hurtigere og mere effektivt på dette område.

Tabel: Erstatningsudbetalingerne i perioden 2010 – 2018 fremgår af nedenstående tabel. Det bemærkes, at erstatningerne typisk udbetales til 10–15 forskellige ejendomme i løbet af et år.

Finansår	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
	kr	kr	kr	kr	kr	kr	kr	kr	kr	kr	kr
I alt	267.800	491.945	1.124.500	461.200	481.360	1.478.901	1.353.073	1.484.573	1.840.556	>2 mio?	>2 mio?