Krondyr

Hvem forsinker miljøministerens ønske om at nedlægge en gavebod til landbruget?

Krondyr på en fodermark på Vind hede, der er en del af et krondyrreservat. Krondyrene har her så meget fred, at de er blevet til dagaktive dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

I efteråret 2019 ønskede Miljøminister Lea Wermelin at nedlægge erstatningsordningen for kron­vildtskader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med ordningen – at øge krondyr bestanden – er opfyldt. Hvorfor er dette endnu ikke sket? Hvem forsinker, at miljøministerens ønske omsættes til en ny praksis på området?

Erstatninger for markskader er gennem de seneste 75 år blevet udbetalt til de landbrug, der ligger nær ved reser­vaterne for krondyr i Vestjylland. Alene i perioden 2010 til 2018 blev der udbetalt næsten 9,1 mio. kroner til landbruget indenfor den 2 kilometer zone, der omgiver reservaterne. Miljømini­steriets sty­relser er fortsat med at udbetale erstatningerne til landbruget, uden at gøre deres nye mil­jøminister opmærksom på, at der var midler at spare på finansloven i 2020 i størrelsesordenen 2 mio. kroner.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det finder jeg uansvarligt, for udbetalingerne er fortsat på trods af, at andre landmænd effektivt har holdt krondyrene væk fra afgrøderne ved at opsætte vildthegn. Det er hyldevarer, der kan købes i den nærmeste grovvarehandel og hos leverandører, der handler med vildthegn. Prisen for hegnene er kun en brøkdel af de erstatninger for krondyrskader, som staten udbetaler til naboer til reservaterne. At lokale rådgiv­ningsvirksomheder eg. SAGRO har afholdt kurser i en effektiv beskyttelse mod kronvildt understre­ger kun absurditeten i, at ministeriet er fortsat med udbetalinger af erstatninger til udvalgte land­mænd. Dette er oven i købet sket i en periode, hvor miljøministeriet har lettet mulighederne for at bortskyde krondyr i tilfælde af markskader.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Da ministeren erkendte, at der var et problem med den givtige ordning for erstatninger til land­bruget, blev Vildtforvaltningsrådet, VFR, spurgt om det havde bemærkninger til at nedlægge ord­ningen. I VFR mødet, hvor spørgsmålet blev drøftet, deltog rådets 9 medlemmer samt ikke mindre end 6 repræsentanter fra miljøministeriets departement og miljøstyrelsen, nemlig to kontorchefer, en funk­tionsleder, en team­leder, en seniorkonsulent samt en studentermedhjælper. Udmelding fra VFR til ministeren var klar. Et enigt VFR bakkede op om at nedlægge erstatningsordningen. Desuden fandt VFR det ikke nødvendigt at fastholde de to kronvildtreservater.

Så skulle den ged være barberet – tænkte mange. Erstatningsordningen bliver lukket!

Men nej. En aktindsigt viser, at Miljøministerens departe­ment tilsyneladende ikke ønsker at ophæve erstatningsordningen, før flere spørgsmål er blevet afklaret, herunder om krondyrreservaterne skal bevares. Først to måneder efter at departementet var blevet bekendt med VFRs indstilling – i februar 2020 – afgiver departementet en bestilling på bemærknin­ger hertil fra Naturstyrelsen. Af departementets bestilling fremgår det også, at Miljøstyrelsen åben­bart er i gang med en form for en overgangsordning for nedlæggelsen af erstatningsordningen!

Læs resten

Krondyr giver kroner i kassen!

Kronhinder – her på Vind Hede. Reservaterne for krondyrene har virket. Erstatningsbeløbene for markskader bør fremover anvendes til at sikre, at de gamle træer i de udlagte urørte skove i nationalparken i Nordsjælland ikke fældes. Foto: Søren Wium-Andersen

Jyske erstatninger for kronvildt bør nu beskytte gamle træer i Nordsjælland

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. marts 2020:

I mere end 75 år er der udbetalt store erstatninger for markskader til naboer til statsarealer, hvor der er krondyrreservater. Midlerne bliver udbetalt for at ophjælpe bestandene, som nu er udbredt over hele landet. Udbetalingerne fra Naturstyrelsen er fortsat selv efter, at krondyr nu er så almindelige, at de giver problemer. Alene i perioden fra 2010-2018 har Naturstyrelsen udbetalt 8,98 mio. kroner uden, at der blev taget stilling til, om udbetalingerne, der blev indført i begyndelsen 40erne, fortsat er rimelige. Set fra et samfundssynspunkt er problemet løst.

Da miljøminister Lea Wermelin skønnede, at de eksorbitante erstatninger for kronvildtskader ikke er rimelige, ønskede ministeren Vildtforvaltningsrådets indstilling hertil. Den lukrative landbrugsstøtteordning skal nu ophæves, men hvornår det omsættes til handling, er ikke oplyst.

Det sparede beløb på finansloven, som alene i 2019 måske er blevet til 2 mio. kroner, bør ministeren anvende til at reducere fældninger af gamle træer i statens skove. Midlerne kan med fordel kanaliseres over til Nationalparken i Nordsjælland. Her ligger de gamle træer i gigantiske tømmerstakke, der flises. I stedet bør  træerne anvendes i træindustrien eller blive stående. Afbrændingen er til gavn for Nordsjællands borgere, der på det korte sigt får en billig varme fra flisen, men som en høring i Folketinget for nyligt påpegede, er afbrændingen til stor skade for klimaet på grund af CO2 frigivelsen. Efterlades de gamle træer vil det gavne den trængte biodiversitet.

Læs resten

Stop Miljøministeriets 75 år gamle millionerstatninger for krondyrskader

Bestanden af krondyr er mangedoblet gennem de seneste 75 år, så det er ganske meningsløst at opretholde særlige reservater for de store dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.

Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.