Siden 1973 har Monsanto citeret tvivlsomme videnskabelige undersøgelser, såsom tests af livmoderen på hanmus, og den amerikanske miljøstyrelse EPA har set stort på det meste af det. Det skriver inthesetimes.com 1. november 2017.
I april 2014 annoncerede en lille græsrodsbevægelse, Moms Across America (Mødre på Tværs af Amerika), at den havde testet 10 prøver brystmælk for glyphosat, og havde fundet kemikaliet i tre af dem. Glyphosat er det mest anvendte ukrudtsmiddel i verden, og det er den primære ingrediens i Roundup. Selvom det niveau af glyphosat, som MAA fandt, var under grænseværdierne sat for drikkevand af det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), og for fødevarer af landbrugsministeriet, U.S. Department of Agriculture (USDA), skabte resultaterne røre på de sociale medier.
Moms Across America-prøverne var ikke del af noget formelt videnskabeligt studium, men Monsanto – ejeren af Roundup-varemærket og den førende producent af glyphosat – var hurtig til at forsvare deres mest indbringende pesticid med et nyt studium, der ikke fandt glyphosat i brystmælk. Men denne forskning, der angiveligt blev udført af ”uafhængige” forskere, var i virkeligheden støttet af virksomheden selv.
”Enhver, der hører om dette, vil ikke stole på en kemivirksomhed frem for en mor, selvom [den mor] er en fremmed person”, siger grundlæggeren af Moms Across America, Zen Honeycutt. ”En mors eneste særlige interesse er hendes families og hendes samfunds velvære”.
Honeycutt siger, at hun er blevet skarpt kritiseret for brystmælks projektet, fordi det ikke var et formelt videnskabeligt studium. Men hun siger, at hendes intention var ”at finde ud af hvorvidt glyphosat var ved at komme ind i vores brystmælk, og hvis det var, at få udført yderligere videnskabelige studier og dermed fremprovokere en bevægelse, så politikken på området ville blive ændret”.
Alle amerikanere er udsat for glyphosat: Rester af herbicidet kan findes i både friske og forarbejdede fødevarer, såvel som drikkevand hele landet over. Mere og mere forskning antyder, at eksponering af glyphosat kan føre til en række helbredsproblemer, som spænder fra Non-Hodgkin lymfom (lymfekræft) og nyreskader til forstyrrelser af tarmbakterier og fejlagtig hormonfunktion.
Moms Across America-tilfældet passer ind i et mønster, der har tegnet sig siden 1974, da EPA første gang registrerede glyphosat til brug: Når der er blevet stillet spørgsmålstegn ved kemikaliets sikkerhed, har Monsanto sikret sig, at svarene har gavnet deres egne økonomiske interesser frem for videnskabelig nøjagtighed og gennemsigtighed. En toårig undersøgelse udført af nyhedsmediet In These Times har fundet uigendriveligt bevis på, at Monsanto har udøvet meget stor indflydelse på EPAs beslutninger lige siden glyphosat første gang kom på markedet – via Roundup – for mere en 40 år siden.
In These Times har nøje studeret det offentligt tilgængelige arkiv af EPA-dokumenter fra de allerførste dage af agenturets overvejelser om glyphosat. Store dele af de relevante dokumenter er enten blevet delvist redigeret eller helt udeladt. Men dette arkiverede materiale afslører, at videnskabsfolk hos EPA, der fandt mange af de indsendte data fra Monsanto uacceptable, lagde stor vægt på et studium fra 1983 af mus, der viste, at glyphosat var kræftfremkaldende.
Men forskernes fortolkning blev efterfølgende ændret af EPAs øverste ledelse og rådgivende bestyrelse, angiveligt pga. pres fra Monsanto. I de følgende år ville det afgørende mussestudium fra 1983 blive begravet under lag af misledende analyser for at tilsløre dets betydning. I dag citerer EPA og Monsanto fortsat det studium som bevis på, at glyphosat ikke udgør nogen risiko for den offentlige sundhed, selvom studiets virkelige resultater indikerer det modsatte.
I mellemtiden har EPA dog overset en voksende mængde af forskning, der antyder, at glyphosat er farligt. Det internationale agentur for kræftforskning (IARC) afgjorde i marts 2015, at glyphosat ”højst sandsynligt er kræftfremkaldende for mennesker”, baseret på adskillige studier udgivet siden 2001. Men EPA har ikke ændret klassifikationen. I stedet udstedte de et modargument i september 2016, der sagde, at deres egne forskere ”ikke var enige med IARC” – og det citerede musestudie fra 1983 som bevis på, at det ikke er kræftfremkaldende.
Der er fortsat kontrovers omkring det bekvemmelige forhold mellem ledelsen hos EPA og Monsanto. Agenturets inspektionsmyndighedskontor, som er et uafhængigt tilsynsorgan, undersøger for øjeblikket, om Jess Rowland, en tidligere vicedirektør hos EPAs kontor for pesticid-programmer, samvirkede med Monsanto om at ”dræbe” en undersøgelse af glyphosat, udarbejdet af det amerikanske sundhedsministerium (HHS) efter udgivelsen af IARC-rapporten. Den 28. april 2015 skrev Dan Jenkins, en tilsynsførende hos Monsanto, en e-mail til sine kollegaer, hvori der stod, at Rowland havde sagt til ham, ”Hvis jeg kan slå det her ihjel, burde jeg få en medalje”.
I mellemtiden bliver Monsanto sagsøgt af borgere på tværs af USA, der påstår, at deres helbredsproblemer og deres kæres dødsfald hænger sammen med glyphosat. Mindst 1100 sådanne sager finder deres vej gennem statslige domstole, og yderlige 240 gennem føderale.
For at forstå hvordan vi er kommet til dette punkt, må vi undersøge hvordan denne fire årtier gamle inddæmning af selektiv fortolkning og industriel indblanding – som nu lækker voldsomt – metodisk blev samlet.
Brugen af glyphosat eksploderer
I 1974 blev 1.4 mio. pund (ca. 635.000 kilo) glyphosat sprøjtet ud over marker i USA. I 2014 brugte man 276 mio. pund (ca. 125 mio. kilo). Brugen af glyphosat steg voldsomt i 1990’erne, da det amerikanske landbrugsministerium (USDA) godkendte Monsantos anmodning om at markedsføre majs, soja og bomuldsfrø, der var blev genetisk manipuleret til at modstå Roundup.
I USA har EPA registreret glyphosat til brug på mere end 100 afgrøder, inklusiv hvede, ris, havre, byg og lucerne. Alene i Californien i 2015 blev der brugt mere end 11 mio. pund (næsten 5 mio. kilo) glyphosat på afgrøder, heriblandt mandler, avocadoer, meloner, appelsiner, vindruer og pistacienødder. I kølvandet på IARCs klassifikation fra marts i år, udpegede staten Californien glyphosat som kræftfremkaldende i henhold til statens ”Proposition 65” program, som kræver, at virksomheder underretter forbrugerne om kræftfremkaldende kemikalier i deres produkter. Monsanto har kæmpet imod dette i retten, men indtil videre uden succes.
Glyphosat bruges verden over i mere end 160 lande. I 2015 indbragte Monsantos salg af pesticider efter sigende $4.76 mia. – meget af det drevet af salget af glyphosat, der anvendes på marker tilplantet med selskabets glyphosat-resistente genmodificerede frø som fx ”Roundup Ready Soybeans”.
Selvom Centers for Disease Control and Prevention (CDC – amerikansk pendant til Statens Seruminstitut) regelmæssigt måler amerikanernes blod og urin for mere end 200 industrielle kemikalier (heriblandt pesticider), er glyphosat ikke et af dem. USDA har afvist at teste for glyphosat i fødevarer, men FDA (den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed) genoptog for nylig sit program, der overvåger glyphosat i fødevarer, selvom data herfra endnu ikke er tilgængeligt.
I mangel på ordentlig data fra regeringen, har forskellige ngo’er bestilt prøver af fødevarer for rester af herbicidet. Den seneste af dem, udført af Food Democracy Now, fandt glyphosat i Honey Nut Cheerios (morgenmadsprodukt), Ritz kiks, Oreos, og chips fra Doritos og Lay’s. Tidligere europæiske undersøgelser fandt rester i brød og øl.
Monsanto skriver reglerne
I 1970’erne var pesticidlandskabet meget anderledes end i dag. Mange flere meget giftige stoffer var på markedet, heriblandt toxaphene (forbudt i 1990), endrin (forbudt i 1986) og chlordan (forbudt i 1988). I modsætning hertil syntes glyphosat at være ugiftigt. Tilsynsførende formodede, at glyphosat ville være uskadeligt for mennesker, fordi det havde effekt på en metabolisk proces, der kun er påvist i planter.
EPA var kun fire år gammel, da glyphosat kom på markedet i 1974, og agenturet havde mange kemikalier at bedømme. På det tidspunkt var procedurerne for toksikologiske prøver relativt flydende, og først i 1986 færdiggjorde EPA deres retningslinjer. Alligevel er EPAs analyse af glyphosat stadig i høj grad bygget på de oprindelige data.
Det tidligste eksempel på at Monsanto har forsøgt at svække opfattelsen af glyphosat som giftigt, er fra maj 1973. Det var året før glyphosat blev registreret. Det var på det tidspunkt, at biologen Robert D. Coberly, som arbejdede ved EPAs toksikologi registreringsafdeling (TB), anbefalede at ordet ”Fare” burde optræde på mærkatet af et Roundup middel, som Monsanto søgte registreret. Fordi herbicidet havde tendens til at irritere øjnene.
I november 1973 skrev L. H. Hannah, en højtstående medarbejder hos Monsanto, et brev til EPA, der – som personale hos TB beskrev i et memo til registreringsafdelingen – ”protesterede mod vores anbefaling” at ”Fare” skulle figurere på produktmærkatet. TB-personalet skrev, at Monsanto antydede, at den øjenirritation man havde observeret i testene var forårsaget af ”en sekundær infektion i tidligere irriterede øjne”, frem for af herbicidet. EPA var ikke meget for at give op, men Monsanto holdt ud. Hele korrespondancen er ikke tilgængelig, men i januar 1976 bad Monsanto om at få ændret ”signal” ordet på mærkatet fra ”Fare” til ”Advarsel”. I juni 1976 accepterede EPA Monsantos forespørgsel. (forts.)
Læs hele artiklen her.
Oversættelse og bearbejdning: Addie Hansen.
