Man kan få det indtryk af dele af dagspressen og fagpressen, at dansk landbrugs totale overlevelse står og falder med højere gødningskvoter, men det er dog ikke alle landmænd, der er enige i kampagnen for mere gødning. Søren Moeslund Larsen, økologisk planteavler og formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, er en af de skeptiske. Her er forklarer han i en artikel i Landbrugsnyt, 11. august 2015, hvorfor det er en rigtig dårlig ide med mere gødning i miljøet.
Under overskriften ”Økologer har også brug for gødning” bragte Landbrugsnyt den 28. juli en artikel forfattet af Cecilie Christensen, der er ansat i presseafdelingen i den organisation, der kalder sig for Bæredygtigt Landbrug.
Organisationen har på seneste brugt meget tid på at råbe op om, at hvis landbruget ikke får lov at bruge mere gødning, så kan man ikke længere lave brødkorn eller byg til øl i Danmark, og i øvrigt vil jorden udpines. Organisationen forsøger samtidig at skubbe det økologiske landbrug foran sig i forsøget på at overbevise samfundet om, at der skal mere gødning til.
I førnævnte artikel har BL-journalisten besøgt en af de få økolandmænd, som også er medlem af BL, og kombineret med overskriften bliver samtlige økologiske landmænd på den måde inddraget som et argument i det konventionelle landbrugs forsøg på at ændre gødningsnormerne.
Lånte fjer
Men her smykker man sig med lånte fjer. Den økologiske landbrugssektor ønsker sig ikke højere gødningsnormer. Udfordringen for mange økologer er at skaffe gødning nok. Mere om det til sidst.
Jeg har selv være økologiske landmand i 15 år og driver plante- og grønsagsavl ved Ringsted. Derudover er jeg formand for de økologiske planteavlere i Økologisk Landsforening.
Jeg har som regel ikke problem med kvalitet i mine afgrøder på trods af, at jeg dyrker mine marker med 60 kg udnyttet kvælstof, hvilket er 40 procent mindre gødning, end jeg må bruge som økolog, og under det halve af den konventionelle gødningsnorm for vårhvede. Som regel høster jeg hvede med et fint proteinindhold, og dansk økologisk mel, brød og øl er af topkvalitet. Så jeg er lidt uforstående over for BL’s påstande om, at manglende kvalitet i dansk korn skyldes for stramme gødningsregler.
Der er andre og mere bæredygtige måder at opnå et godt proteinindhold i kornet, end at gøde mere. Fx ved at dyrke vårhvede frem for vinterhvede, have gode sædskifter, egnede sorter og anvende fastere gødning.
I artiklen problematiseres ukrudtstrykket i økologisk planteavl som værende sammenhængende med gødningsnormerne. Jeg er helt enig i, at ukrudt er en udfordring for økologer, men det er ikke min erfaring, at kvælstof bekæmper ukrudt. Det bekæmpes med sædskifte, efterafgrøder, en viden om hver enkelt ukrudts arts svage punkter og en lille, men effektiv mekanisk bekæmpelse på rette tidspunkt.
Samtidig gælder det om for økologer at have kraftige afgrøder, der konkurrer godt mod ukrudt, og det kan man nå på andre måder end med kvælstof.
Sortsvalg og afgrødetype er nogle af alternativerne, og i den økologiske sektor arbejder vi sammen med forskere og forædlingsvirksomheder på at finde sorter med endnu bedre konkurrenceevne. Der er nye, økoegnede sorter på vej, men indtil videre er vi i overvejende grad nødt at vælge avlsmateriale, som er udviklet til konventionelle dyrkningssystemer. Og her har fokus ligget på udbyttestigning og ikke på dyrkningsegenskaber.
Godt landmandsskab modvirker udpining af jord
I artiklen påstås det, at humus opbygges af kvælstof, og at for lidt kvælstof derfor udpiner jorden. Som økologisk landmand har jeg altid lært, at opbygning af humus foregår med anvendelse af efterafgrøder og græsmarker. Jeg tror også, at mange konventionelle landmænd, der arbejder med efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning, oplever en opbygning af humus i jorden.
Det er korrekt at humusindholdet i danske jorder generelt er sænket. Men det skyldes ikke gødningsnormerne. Det skyldes derimod en udbredt praksis med ikke at tilføre kulstof til jorden fx ved at sælge halm, at vælge kornsorter med meget lidt halm, fravalg af varierede sædskifter, fravalg af organiske gødninger og samtidig underprioritering af efterafgrøder. Jeg synes også, at det er tankevækkende, at landmænd i Danmark, før kunstgødning blev almindelig, stadig kunne opbygge humus i jorden. Det giver i mine ører ingen mening at påstå, at højere gødningsnormer skulle give mere humus.
Gødningsnormer ikke et problem for økologer
Så nej, jeg oplever ikke, at de gødningsnormer vi har i dag som økologer er et problem. Udfordringen for rigtig mange økologer inklusiv jeg selv er derimod at få gødning nok til at nå op på den norm, der er i dag. Og dermed er vi fremme ved et problem vi alle sammen, økologer, konventionelle og spisende borgere må løse i fællesskab på vejen mod et bæredygtigt fødevareforbrug og –genbrug.
I dag flytter vi en masse næringsstoffer (potentiel plantemad) ind til byerne i form af fødevarer. En masse af de næringsstoffer bliver ikke udnyttet og ender ofte i askeform efter affaldsafbrænding. De næringsstoffer skal vi finde en måde at få retur til markerne på, så det bliver gødning for nye planter osv. Økologi handler om at holde hus med næringsstofferne. Som samfund har vi en økologisk udfordring i at lukke vores næringsstofkredsløb for at blive bæredygtige. Det løses ikke ved accelereret brug af fossilbaseret kunstgødning i jagten på højere proteinkvalitet i korn.
Jeg deler ikke BL’s ønske om højere gødningsnormer. Og som økologi vil jeg gerne have mig frabedt at blive inddraget i organisationens kampagne for samme.
