Naturen kan selv give en hånd med til at løse udfordringen med merudledning af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet. Det var et af flere væsentlige punkter på en international workshop om filtre i landskabet arrangeret af Aarhus Universitet. Med overskriften “Landbruget skal drives med hjælp fra naturen” har Janne Hansen, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), ved Aarhus Universitet skrevet dette sammendrag af resultaterne den internationale workshop. Den er offentliggjort 15.05.2017.
Vi skal undgå, at der kommer kvælstof fra landbrugets marker ud i vandmiljøet. Det er en stor udfordring, men det behøver ikke at være et problem. Tværtimod kan det vendes til en win-win-situation for både landbruget og miljøet, hvis naturen tages i ed som aktiv medspiller.
Det var en af de pointer, der kom frem på en international workshop, der var arrangeret af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i samarbejde med Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet den 20. april 2017.
Workshoppen gik ude på at fremlægge og drøfte viden og erfaringer om forskellige filterløsninger i landskabet, der har til formål at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Konstruerede ”naturlige” vådområder, minivådområder med biofiltre, intelligente randzoner og styret dræning var blandt de virkemidler, som blev præsenteret for de omkring 55 deltagere fra myndigheder, universiteter, rådgivning og private virksomheder fra USA, Sverige, Tjekkiet, Holland og Danmark.
Effektive virkemidler udenfor dyrkningsarealet
Seniorforsker Finn Plauborg fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet leder et nyt og højaktuelt fireårigt projekt finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet. Projektet har til formål at styrke videngrundlaget for vurdering af kvælstofeffekten og omkostningseffektiviteten for minivådområder med biofiltre.
Finn Plauborg indledte mødet med at konstatere, at Danmark gradvist skal reducere sin udvaskning af kvælstof til kyststrækninger med 7.000 tons kvælstof pr. år inden udgangen af 2021, men at der i politiske kredse diskuteres et behov for yderligere reduktion med 6.000 tons pr. år inden udgangen af 2027.
– Danmark bruger en forholdsvis stor andel af sit areal til fødevareproduktion, men der er store forskelle på, hvor i landet, det er mest påkrævet at reducere. Efterafgrøder har en god effekt, men de er ikke tilstrækkelige. Derfor skal der også findes en række effektive virkemidler udenfor dyrkningsarealet, såsom naturlige vådområder, skove, styret dræning og konstruerede minivådområder med eller uden filtre, sagde han.
Danmark står ikke står alene med udfordringen om at sikre, at uønskede næringsstoffer, pesticider og lignende ikke havner i vandmiljøet. Det kan vi vende til en fordel, fordi det betyder, at der er en lang række eksperter, som vi kan udveksle viden og erfaringer med. Det var den internationale workshop et klart bevis på.
Lad naturen gør arbejdet
Udover en rigdom af data, viden og erfaringer kom der flere væsentlige pointer frem på workshoppen. En var netop, at man skal lade naturen arbejde for sig.
Før i tiden var der er en mosaik af naturlige vådområder spredt over det danske landskab. Planter, mikroorganismer, jord, vand og sol bidrog med hver sit og gjorde, at vådområderne virkede som landskabets nyrer. At genskabe den natur kan være en god løsning i mange tilfælde. I andre tilfælde kan vi tilstræbe at efterligne eller låne elementer af naturens processer i konstruerede systemer, som ikke fylder så meget i marken og gør det muligt for landmanden fortsat at dyrke jorden.
Hvis man vil konstruere et vådområde, vil vejen til succes være kortere, hvis man holder sig til følgende retningslinjer:
- Systemet skal have et enkelt design (”Keep it simple”)
- Der skal være minimal vedligeholdelse
- Systemet skal designes, så det tager højder for ekstreme vejrforhold og ikke kun gennemsnitlige forhold
- Systemet skal designes, så man så vidt muligt bruger naturlig energi f.eks. tyngdekraft
- Man skal arbejde med landskabet og ikke imod det
- Man skal undgå firkantede bassiner og lige kanaler og i stedet tilstræbe et naturligt udseende
- Systemet skal så vidt muligt have flere funktioner (f.eks. fjernelse af næringsstoffer, rekreative formål, øget biodiversitet, mulighed for genanvendelse af tilbageholdt fosfor)
Man skal give systemet tid til at etablere sig og udvise tålmod til, at det at kommer til at virke optimalt
“One size fits all” duer ikke – og der mangler viden
En anden væsentlig pointe, som mødet belyste, er, at der ikke er nogen ”one size fits all-løsning”. Ingen løsning er den bedste i alle situationer eller lokaliteter, og effektiviteten af en bestemt løsning vil være forskellig fra lokalitet til lokalitet og fra år til år.
Dette forhold gør det vanskeligt at fremlægge standardtal for, hvor effektive de enkelte løsninger er, og hvad det koster at fjerne et kg kvælstof. Det bringer os til den næste vigtige pointe, nemlig at der ikke er tilstrækkeligt med viden om hverken udgifterne, effektiviteten, utilsigtede og uønskede effekter samt vedligeholdelsen på både kort og lang sigt af de forskellige løsninger. Det er en af grundene til at Miljø- og Fødevareministeriet har sat det nye fireårige projekt i gang.
Lokale forankring, motivering og lette arbejdsgange
For at et filterprojekt skal lykkes, er det også vigtigt, at landmanden og andre lokale aktører er med på vognen. Det er normalt mere sjovt at være med på en idé, hvis man føler ejerskab med den og ikke føler, at den er trukket ned over hovedet på en. Det hjælper også, hvis man kan se, at man selv får noget ud af den.
Der er flere gulerødder, man kan vælge i mellem. En økonomisk gevinst går næsten altid rent ind. Det kan eksempelvis være en form for delvis tilskud. En anden gevinst kan være i form af mindre bøvl. Amerikanerne har erfaringer med at give miljøgodkendte landmænd frihed for at skulle følge ny miljølovgivning de efterfølgende 10 år.
På workshoppen blev det pointeret, at en meget vigtig drivkraft er, at der er minimalt med papirnusseri og bureaukrati, når der skal implementeres nye ordninger.
Det er også nemmere at overbevise landmænd og andre lokale kræfter om det gode i vådområder og filteranlæg, hvis de kan se, at de selv kan få noget godt ud af det. Her kommer multifunktionaliteten igen ind i billedet. Det kan være, at det bedste salgsargument over for nogle af parterne for etablering af et vådområde er, at det kan tiltrække fugle, mens andre kan glæde sig over, at jagten forbedres, og andre er tilfredse med, at vådområdet fjerner kvælstof.
Vigtigt at vælge den rigtige retning
Landskabsfiltre kommer til at blive en væsentlig del af det danske landskab og landmandens marker, og det er noget, som Danmarks borgere skal være med til at løfte økonomisk. Det er derfor afgørende, at der skabes mere viden og erfaringer, inden løsningerne rulles ud i stor stil over hele landet.
Det er også vigtigt, at vi deler vores viden og erfaringer med hinanden i Danmark og udlandet, og at resultater fra pilotanlæg og modeller, der beregner opskalerede resultater, afprøves i storskalanlæg og over lang tid, så de efterligner forholdene i ”det virkelige liv”.
– Det bliver en stor investering for hele det danske samfund, så selvom der er mange interessenter, der er ivrige efter at komme i gang så hurtigt som muligt for at undgå, at overskydende kvælstof udledes til vandmiljøet, er det vigtigt, at vi ikke gør noget overilet, siger Finn Plauborg.
