Verden over er bestandene af insekter ramt af massiv tilbagegang, og det ildevarsler problemer for menneskeheden.
Det skriver Robert Walker for Truthout.org, den 7. april, 2019.
I en ny rapport advarer videnskabsfolk om drastiske nedgange i verdens insektbestande, og vi er nødt til at være meget opmærksomme, da nedgangen over tid kan vise sig at blive lige så katastrofal for mennesker som for insekter. Der skal lægges særlig vægt på at modvirke de vigtigste drivkræfter bag denne insekternes truende undergang, og især bør det bemærkes, at moderne fødevareproduktion er en meget større årsag end klimaforandringerne.
Rapporten, der er udgivet af forskere ved universiteterne i Sydney og Queensland og China Academy of Agricultural Sciences, konkluderer, at 40 procent af verdens insektarter nu er truet med udryddelse, og at verdens insektbiomasse falder med 2,5 procent om året. I løbet af 50 år kan den nuværende biomasse af insekter blive skåret ned til halvdelen. En sådan kraftig tilbagegang kan udløse et katastrofalt sammenbrud i naturens økosystemer.
Vi har meget at lære, hvis vi skal afværge det truende sammenbrud i insektbestandene. Her er fem kritiske lektioner.
1. Små ting har tendens til at blive overset
Mens mængden af videnskabelig forskning om udryddelse af arter vokser hurtigt, har størstedelen af forskerne fokuseret på de faldende populationer af fisk og store pattedyr. Sammenlignet med de større dyrearter får insekter og deres bestande meget lidt opmærksomhed.
Ved udarbejdelsen af deres rapport foretog forfatterne en omfattende gennemgang af den videnskabelige litteratur og fandt 73 historiske studier af insektnedgange. Det er imidlertid en lille del af de rapporter, der er skrevet om populationstabet af større arter, selvom leddyr (insekter, edderkopper, krebsdyr) tegner sig for omkring halvdelen af verdens dyrebiomasse – 17 gange mere end mennesker.
2. Små ting betyder noget
40 procent af insektarterne er nu truet med udryddelse. Alligevel, når det kommer til truede arter, får store pattedyr alle overskrifterne, men insekter er afgørende for det underliggende økologiske kredsløb, som større dyr er afhængige af.
Omkring 60 procent af alverdens fuglearter er afhængige af insekter som en primær fødekilde. Fugle æder hvert år op til 500 millioner tons insekter. Desuden anslås det, at 80 til 90 procent af de vilde planter er afhængige af insekter til bestøvning.
Og mens nogle insekter lever af landbrugets afgrøder, hjælper andre insekter landbruget med at holde skadedyr under kontrol. En undersøgelse fra 2006 anslog, at insekter i USA ydede “økosystemtjenester” til en værdi af 57 milliarder dollars om året. Disse tjenester omfatter skadedyrskontrol, afgrødebestøvning og vital fødekilde for fisk og mindre dyr.
3. Miljøforringelsen accelererer
Klimaændringer, forurening og den fortsatte ødelæggelse af skove, vådområder, marine rev og andre vigtige levesteder lægger et stadigt stigende pres på naturen. Og det er ikke kun insekterne, der går ud over: miljøforringelserne er accelererende, og skaber nedgange i dyrenes populationer, herunder fugle, fisk og store vildtlevende pattedyr.
World Wildlife Fund vurderer, at dyrepopulationerne i gennemsnit er faldet 60 procent siden 1970. Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation, IUCN, klassificerer nu 26.000 arter som truede med udryddelse, og ledende videnskabsmænd har offentligt advaret i flere år om, at en “sjette masseuddøen” er påbegyndt.
4. Det drejer sig ikke kun om vores udslip af klimagasser…
Insekter er afgørende for de underliggende økosystemer, som større skabninger er afhængige af.
Man bør ikke undervurdere virkningen af de stigende udledninger af klimagasser, men forskerne bag insektrapporten angiver, at de tre største drivkræfter i insekternes uddøen er: 1) tab af levesteder, der kan henføres til landbruget og urbanisering; 2) forurening, hovedsageligt forårsaget af sprøjtegifte og gødningsstoffer og 3) indførelse af invasive arter.
Klimaændringerne, som mange tror er den største drivkraft for økologisk ruin, kommer ind på en 4. plads som drivkraft for insektnedgangen.
5. … vi er årsagen
Insekternes uddøen kan på den ene eller den anden måde henføres til mennesker.
Så de vigtigste drivkræfter for insektudryddelse har en fællesnævner. Det er simpelthen sådan, at insekternes uddøen i en eller anden form (herunder klimaændringer) kan henføres til mennesker. Vores voksende antal og vores behov presser insekterne mod udryddelse, og der er ingen opmuntring i sigte. Verdens befolkning, i øjeblikket 7,6 mia. mennesker, forventes at nå næsten 10 mia. i midten af dette århundrede, og verdens middelklasse forventes at stige i endnu hurtigere takt. Vores efterspørgsel på mad, og især vores appetit på kødprodukter, efterlader mindre plads til andre organismer, herunder insekter.
Mennesker forbruger allerede et landareal på størrelse med Sydamerika til at producere afgrøder til mad og et område, der næsten er på størrelse med Afrika, til at producere foder til vores husdyr. Læg hertil de sprøjtegifte og gødningsmængder, som landbruget er afhængigt af for at øge afgrødeudbyttet, og det er ikke underligt, at insektpopulationer lider kraftigt.
Hvis insekterne er på vej mod nedgang og udryddelse, kan mennesker ikke være langt bagefter.
Forfatterne til rapporten om det globale insekttab advarede om, at “medmindre vi ændrer vores måder at producere mad på, vil insekter som helhed være på vej mod udryddelsen om nogle få årtier.”
At gøre op med vores afhængighed af sprøjtegifte og gødninger kan reducere tabet af insekter, men det er vores stadigt voksende behov for højere afgrødeudbytter, der har givet anledning til deres anvendelse i første omgang.
For at undgå insektapokalypse skal vi reducere størrelsen på vores landbrugspotentiale. Det skal begynde med at forhindre væksten i befolkningsvækst og den uholdbare fødevareefterspørgsel, der ville gå med det. Vi bør øge vores støtte til familieplanlægningsprogrammer, der hjælper med at forhindre uplanlagte graviditeter i ind-og udland. I øjeblikket er næsten 40 procent af graviditeterne i verden utilsigtet.
Vi bør også forpligte os til at reducere vores kødforbrug, især oksekød. Kødbaserede kostvaner kræver brug af langt mere jord og vand og resulterer i meget større miljøpåvirkninger – fra klimagasudslip til jordforringelse – end plantebaserede kostvaner gør.
© Truthout.org. Reprinted with permission.
