Økologiske processer er komplicerede, og der hersker samtidig stor usikkerhed omkring, hvad der betinger deres stabilitet og resiliens. Det er derfor ikke muligt at korrekt evaluere processerne ved hjælp af kvalitative metoder. Novana-rapporterne er et godt eksempel på indsamling af data, der kan udnyttes til at lave kvantitative økologiske prognoser ved hjælp af matematiske og statistiske modeller med en relativ lille investering i forhold til, hvad det kostede at indsamle data. Sådanne analyser vil kunne give et kvantitativt estimat af usikkerheden af de beregnede økologiske prognoser, hvilket er afgørende for prognosernes troværdighed og anvendelse i praksis

Hvis man for alvor vil bruge videnskaben om økologi til at træffe afgørende samfundsbeslutninger, skal den baseres på kvantitative modeller fremfor kvalitative ekspertvurderinger, skriver Christian Damgaard, professor ved Aarhus Universitet, den 25. februar 2022 i et debatindlæg på Altinget. dk

Professor Christian Damgaard, Departement for Ecoscience – Terrestrisk Økologi, Aarhus Universitet

Klimaforandringer og faldende biodiversitet betyder, at samfundet har fået et behov for troværdige økologiske prognoser. Disse prognoser er vigtige for at sikre, at investeringer i mere natur får den ønskede effekt, eksempelvis i forbindelse med etableringen af de nye naturnationalparker.

For at opfylde dette behov og opnå politisk gennemslagskraft er det blevet en tendens at lade udvalgte eksperter mødes og diskutere sig frem til kvalitative og generelle økologiske udsagn, som kan anvendes i praktisk forvaltning af naturen.

For eksempel har den internationale natur- og miljøorganisation Ipbes udvalgt 150 eksperter til at sammenfatte resultaterne i 15.000 videnskabelige artikler og lavet generelle anbefalinger af, hvordan man bevarer biodiversitet på tværs af naturtyper og lokale forhold. Hvordan er sådan en proces overhovedet mulig at gennemføre med et meningsfuldt resultat?

”Det er at stikke blår i øjnene på den interesserede offentlighed og det politiske system at hævde, at man kan lave troværdige økologiske prognoser ved hjælp af generelle og kvalitative ekspertvurderinger”

Christian Damgaard, professor, Aarhus Universitet”

Kvantitative metoder er afgørende

Økologiske processer virker på forskellige tidslige og rumlige skalaer i et miljø, som er under forandring, og den nuværende tilstand er ofte betinget af sjældne, lokale, historiske hændelser af stor betydning, som eksempelvis tørke eller brand.

Økologiske processer er komplicerede, og der hersker samtidig stor usikkerhed omkring, hvad der betinger deres stabilitet og resiliens. Det er derfor ikke muligt at korrekt evaluere processerne ved hjælp af kvalitative metoder. Den internationale natur- og miljøorganisation IPBES har udvalgt 150 eksperter til at sammenfatte resultaterne i 15.000 videnskabelige artikler og lavet generelle anbefalinger af, hvordan man bevarer biodiversitet på tværs af naturtyper og lokale forhold. Hvordan er sådan en proces overhovedet mulig at gennemføre med et meningsfuldt resultat, spørger professor Christian Damgaard?

Derfor er økosystemer komplicerede, og der er betydelige usikkerheder om, hvilke faktorer der betinger deres stabilitet og resiliens.

Det er ikke muligt for en gruppe diskuterende eksperter korrekt at evaluere betydningen af sjældne, lokale, historiske hændelser, ikke-målte miljøvariable eller stikprøveusikkerhed i de økologiske data.

En korrekt evaluering af betydningen af sådanne interagerende faktorer kan kun foretages ved hjælp af matematiske og statistiske modeller. Det er at stikke blår i øjnene på den interesserede offentlighed og det politiske system at hævde, at man kan lave troværdige økologiske prognoser ved hjælp af generelle og kvalitative ekspertvurderinger.

Sådanne påstande vil endvidere medføre, at økologi som videnskab fortsat vil blive betragtet som en blød videnskab, som man ikke for alvor kan basere samfundsbeslutninger på.

Eksperter som formidlere – ikke orakler

I Danmark har vi indsamlet virkelig gode økologiske data eksempelvis i overvågningsprogrammet Novana. Disse data kan udnyttes til at lave kvantitative økologiske prognoser ved hjælp af matematiske og statistiske modeller med en relativ lille investering i forhold til, hvad det kostede at indsamle data.

Sådanne analyser vil kunne give et kvantitativt estimat af usikkerheden af de beregnede økologiske prognoser, hvilket er afgørende for prognosernes troværdighed og anvendelse i praksis.

Der er stadigvæk brug for økologiske eksperter – ikke som orakler, men til at formidle resultaterne af kvantitative analyser af økologiske data, så de kan anvendes i praksis i forbindelse med lokal, adaptiv naturforvaltning.

For landjordens økosystemer er det desværre stadigvæk almindeligt kun at anvende generelle og kvalitative ekspertvurderinger i forvaltningen. Det er bemærkelsesværdigt at kvantitative økologiske prognoser baseret på matematiske og statistiske modeller af eksisterende data ikke engang efterspørges af nationale eller lokale naturforvaltningsmyndigheder.

Den relevante litteratur

Damgaard C. 2020. Measurement uncertainty in ecological and environmental models. Trends Ecol Evol. 35:871-873.

Damgaard C. 2021. Adaptive management plans rooted in quantitative ecological predictions of ecosystem processes: Putting monitoring data to practical use. Environmental Conservation.1-6.

Damgaard. 2022. Processes and predictions in plant ecological models: logic and causality. EcoEvoRxiv. https://ecoevorxiv.org/768wz/.

IPBES. 2019. Global assessment report on biodiversity and ecosystem services of the intergovernmental science-policy platform on biodiversity and ecosystem services. Bonn, Germany: IPBES secretariat. https://ipbes.net/global-assessment

NOVANA 2019. Rapportering af novana’s delprogram for terrestriske naturtyper og arter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi; www.novana.au.dk.

One Comment

  1. Torben Aagesen

    sådan!

Skriv en kommentar