Jægere kræver flere skydefugle

+ Jæger bag bramgæs

De jagtfredede bramgæs har overvundet deres ekstreme skyhed, så de i dag kan nydes på ganske nært hold – selv af en jæger med hund! Foto: Jan Skriver.

Danmarks Jægerforbund vejrer morgenluft efter reduktionen af Miljøministeriet og opstiller nu en alenlang ønskeliste med markante udvidelser af både jagttider og nye jagtfugle. Trods årligt jagtbytte på mere end to mio. stykker vildt kræver jægerne flere skydefugle.

Bramgås_FBC_edited

Bramgåsen er gået vældigt frem i de senere år, så derfor vil jægerne have lov at skyde den. Foto: Finn Birkholm-Clausen.

Mest kontroversielt er kravene om at genindføre jagttider for totalfredede vadefugle som hjejle og storspove samt jagttider for bramgæs og knortegæs, ederfuglehunner og de store mågearter. Også krav om udvidede jagttider for bl.a. syv arter af svømmeænder vil sandsynligvis skabe hidsig debat sammen med forslaget om natjagt på kragefugle.

De mange krav er fremsat af jægerformand Claus Lind Christensen i et notat af 13. november 2015 til forhandling i Vildtforvaltningsrådet.

+ Storspover

Storspoven er stadig nem at skræmme væk, trods jagtfred siden 1994. Foto: Jan Skriver.

Der er tale om et offensivt udspil til de kommende jagttidsforhandlinger, hvilket fremgår af bemærkningen “foreløbige ønsker”. Med dette udspil, der uværgerligt vil øge den jagtlige uro i naturområderne, bringer Claus Lind Christensen jægerforbundet på kollissionskurs med store grønne organisationer som WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening, der alle ønsker mere – og ikke mindre – jagtfred i naturen.

I jagtsæsonen 2014/15 er der registreret 177.833 jagttegnsløsere i Danmark, hvilket er det højeste antal jagttegnsløsere, der har været, siden den landsdækkende vildtudbyttestatistik blev indført i 1941. Med et årligt jagtbytte på 2,3 mio. fugle og pattedyr er der i gennemsnit 13 jagtobjekter til hver jagttegnsløser, men formentlig skal de massive krav om udvidede jagttider og nye jagtarter ses som et forsøg på at skaffe flere skydefugle til de mange nye jagttegnsløsere.

Hjejle_wikipedia

Hjejlen yngler ikke længere i Danmark, men store skarer af trækfugle fra Fennoskandinavien besøger os. Foto: Wikipedia.

Jagt i januar – og i buldermørke
Hvad angår de klassiske jagtdyr, er Danmarks Jægerforbund parat til at udvide jagttiden for agerhøns med en måned, for hare med 14 dage, for fasanhøne og ræv med hver en måned. Gråand, atlingand, krikand, spidsand, pibeand, skeand og knarand skal alle have en ekstra måneds jagttid i januar, mens den hidtil totalfredede hun af ederfugl fremover også må holde for med jagttid i fire måneder! Grågåsen skal have en ekstra måneds jagttid i august, og ringduens jagttid bør “udvides mest muligt”.

Ganske kontroversielt er også kravet om natjagt på kragefugle. Man ønsker at kunne skyde på både krager og skader fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang. Der er altså ikke tale om den såkaldte “skumringsjagt”, men om jagt i regulært mørke. Begge arter har allerede fem måneders jagttid, som man ønsker at bibeholde.

LMR_hjejleflok

Hjejlen er en udpræget flokfugl, så generel jagttid vil stille meget store krav om selvdisciplin hos den enkelte jæger, da skud til tætte flokke vil være ganske ødelæggende. På 30 meters afstand vil et skud til en sådan flok dræbe eller lemlæste mellem 10 og 15 fugle (se billederne nedenfor).  Foto: Lars Maltha Rasmussen.

LMR_hjejleflok haglsværm_2Haglsværm_udsnitØnskelistens krav om nye skydefugle omfatter de hidtil totalfredede arter: sølvmåge, sildemåge, svartbag, mørkbuget knortegås, bramgås, stor regnspove og hjejle. Især de to sidstnævnte arter vil der være meget stort fokus på, da begge tidligere har været negativt påvirkede af jagt i Danmark.

Atter kamp om vadefugle
Efter en voldsom kampagne blev de fleste vadefugle jagtfredet i Danmark i 1982. Begrundelserne var, at bestandene var i tilbagegang, at vadefugle formerer sig langsomt og derfor egner sig dårligt som jagtfugle, samt at mange fredede vadefugle blev skudt, fordi arterne er svære at kende fra hinanden.

De fleste vadefugle, der træffes i Danmark, er trækfugle, der kun opholder sig kort tid her i landet. Det gælder dog ikke dobbeltbekkasin, vibe, hjejle og storspove, da disse arter fælder fjerdragten hos os. Store antal ankommer i juli-august og bliver her helt til november-december, bortset fra den sky storspove. Trods den danske fredning af arten i 1994 er fuglene stadig så sky, at den øvrige vandfuglejagt skræmmer dem bort i stort antal.

Både hjejle (jagtfredet i 1982) og storspove (jagtfredet i 1994) er begge gået markant frem efter fredningen, hvilket betragtes som et bevis på jagtens tidligere negative effekt. Set fra jægernes skrivebord betyder netop denne fremgang imidlertid, at man finder det ønskeligt med en “faglig evaluering af muligheden for jagt”.

Grøn organisation?
Af flere iagttagere vurderes det offensive udspil fra Claus Lind Christensen som et opgør med den samarbejdslinje, han hidtil har forfægtet under skiftende miljøministres overvågning. De facto nedlæggelsen af Miljøministeriet betragtes som en fordel for de jagtlige interesser, da jagt i Danmark altid har været nærmere knyttet til den landbrugsmæssige nyttesynsvinkel på naturen end det miljømæssige helhedssyn. Med en minister, der helt uden blusel tilgodeser de landbrugsmæssige interesser, vejrer jægerne også morgenluft, siges det.

ClausLind

Jagtforeningsformand Claus Lind Christensen kræver flere skydefugle.

Under valgkampen om formandsposten i Danmarks Jægerforbund i 2012 blev Claus Lind Christensen interviewet af redaktøren af netnatur.dk. Her er et uddrag af formandsaspirantens løfter før valget:

Hvad er det højeste opnåelige jagtpolitiske mål i dine øjne, hvis du af flertallet i Jægerforbundets repræsentantskab bliver foretrukket som formand fra 2012?
* At Danmarks Jægerforbund af familien Danmark, af andre organisationer og af myndighederne opfattes som en reel grøn organisation, der vil naturen – som vi siger vi er.
* Det nytter ikke noget, at vi selv opfatter os som en grøn organisation, hvis andre ikke gør det.
* At vi i fremtiden taler om en reel forvaltning af naturen og vildtbestandene, så vi med vores viden og handlinger i baghånden kan gå til jagttidsforhandlingerne uden, at vi altid skal forsvare og forhandle jagttiderne, hvilket har været en væsentlig grund til, at vi hidtil som hovedregel har mistet jagt hver gang der har været forhandlinger.
* At vi via forvaltning af naturen bidrager væsentligt til stigende eller stabile bestande af de jagtbare arter, således vi ad den vej er med til at sikre jagten på den lange bane.
* At vi får stoppet den kedelige tendens med, at vores jagttider bliver konverteret til reguleringsperioder, med det dertilhørende besværlige bureaukratiske og ressourcekrævende system.
* At vi får mere indflydelse på den internationale forvaltning, da specielt jagten på fugle oftere og oftere bliver styret af internationale forhold.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.