Jægerne er for ivrige – danske kronhjorte skydes alt for unge

Kronhjort_skudt

Et højt jagttryk på unge hjorte fører til, at næsten ingen dyr bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer. Foto fra rapporten: Mads Flinterup.

Krondyrjægere får alt for lidt ud af de danske krondyrbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges, længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse.

Det viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om en undersøgelse af aldersstrukturen i to danske krondyrbestande – på Oksbøl Kronvildtreservat og på Djursland. Rapporten blev offentliggjort 12. september 2014.

Rapporten ”Bæredygtig krondyrforvaltning” peger på, at et højt jagttryk på unge hjorte dels fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer til ophængning over kaminen eller beskuelse i landskabet, dels indebærer en reel risiko for, at kronhjorte i et evolutionært perspektiv vil udvikle tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse i fremtiden.

”Løsningen kan være at frede unge hjorte, indtil de har opnået den ønskede krops- og gevirstørrelse,” siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker Peter Sunde. Undersøgelsens populationsbiologiske analyser af de to bestande viser, at der endog meget langt imellem de gamle, flotte ”kapitalhjorte”.

Netop i disse uger strømmer naturelskere ud i landskabet for at opleve krondyrenes brunst og for om muligt at få et glimt af en af de brølende, fuldvoksne hjorte, som med fuldt udviklet gevir og manke samler sig et harem af hinder omkring sig. Lige så ivrige efter at komme ind på livet af en stor hjort, er de mange jægere som ejer eller lejer krondyrjagt.

”Begge grupper hjorteelskere har imidlertid et fælles problem: Selv om krondyret er mere talrigt end nogensinde, er der endog meget langt imellem de gamle, flotte ”kapitalhjorte”,” siger Peter Sunde og fortsætter:
”I stedet myldrer det med små og mellemstore hjorte med tynde kroppe og små spinkle gevirer. Fra naturens side er disse 2-5-årige ”mellemhjorte” som teenagefløse at regne. Først i 8-10-års alderen har en kronhjort nået sin fulde kampvægt og ditto gevir og kan melde sig som en seriøs bejler til hindernes gunst. Problemet er bare, at næsten ingen hjorte når denne alder i de danske skove.”

Læs hele rapporten her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.