Efter et år med Dyrevelfærdsmærket er kun hver fjerde pakke dansk svinekød i butikkerne nu mærket med et, to eller tre hjerter. Det viser branchetal. Dermed får stadig kun et påtal af udskæringerne fra danske grise ekstra dyrevelfærd med i pakken. Det fremgår af en pressemeddelelse den 28. maj 2018 fra Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Trods den beskedne appetit på dyrevelfærd glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sig, og han vil udvide mærkningsordningen, så den kan omfatte de kyllingeproducenter, der også gerne vil løfte velfærden for deres dyr.
“Det er dejligt at se, at Dyrevelfærdsmærket på et år er vokset så markant. Det viser, at danskerne går efter dyrevelfærd, når de køber ind – og at de har kendskab og tillid til mærket. Nu planlægger vi at udvide mærket til også at omfatte kyllinger, så danskerne også kan handle med hjertet, når de køber kylling”, meddeler Jakob Ellemann-Jensen i sin pressemeddelelse.
Miljø- og fødevareministeren påstår, at han allerede er i dialog med de danske fjerkræproducenter, dagligvarehandlen og dyreværnsorganisationerne. Målet er at få fastlagt rammerne for, hvordan hønsegårde og staldfaciliteter skal være for kommende dyrevelfærdsmærkede kyllinger. Går alt efter planen, kan de første kyllinger mærket med et, to eller tre hjerter være i butikkerne til efteråret.
COOP siger nej tak
Den store danske detailhandelkæde COOP vil dog ikke markedsføre Ellemann-Jensens hjerter.
Signe Frese, der er ansvarlighedsdirektør hos COOP, peger på, at det tilsvarende mærke fra statens side for svin ikke er ambitiøst nok i forhold til at opnå det første hjerte. “Vi mener, at mærkningen for svin er vildledende. Der er faktisk ikke særlig meget dyrevelfærd i den laveste ordning, og det kan vi ikke lægge navn til,” siger Frese.
Som minimum betyder dyrevelfærdsmærket på kyllinger, at landmændene skal benytte kyllingeracer, der vokser langsommere, dyrene skal have mere plads og transporteres i kortere tid til slagtning og samtidig øges indsatsen mod trædepudesvidninger hos kyllingerne.
Hvis man gerne vil opnå to hjerter, skal kyllingerne have endnu mere plads samt berigelse af kyllingernes miljø, som fx adgang til frisk luft, grovfoder eller beskæftigelsesmateriale.
Og hvis man vil have hele tre hjerter, kræver det endnu mere plads, et attraktivt udeareal for kyllingerne samt endnu mere berigelse af kyllingernes miljø, herunder både grovfoder og beskæftigelsesmateriale til kyllingerne.
Derimod er der ikke fokus på den store andel af smittebelastede kyllinger, der produceres på de danske fjerkræfabrikker. Danske kyllinger er smækfyldte med campylobacter-katerier, og i 2016 var de årsag til hele 46 procent af de registrerede infektioner herhjemme, hvorimod udenlandske kyllinger kun var årsag til 9 procent.
