570x381_eva-kjer-hansen
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) står til en alvorlig næse for at have afgivet urigtige oplysninger til Folketinget.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) påstår i et svar til et folketingsmedlem, at dansk landbrug rummer 140.000 jobs og eksporterer for 148 mia. kr. Begge påstande er usande, og dermed har ministeren gjort sig skyldig i en alvorlig forseelse i forhold til kravet om sanddru besvarelser af spørgsmål fra medlemmer af Folketinget.

MariaReumertGjerding
MF Maria Reumert Gjerding (EL).

Det er folketingsmedlem Maria Reumert Gjerding (EL), der har stillet spørgsmål 7. december 2015, som Eva Kjer Hansen har besvaret med to usandheder. Her er spørgsmålet:

Er det ministerens holdning, at en lille erhvervsgruppes privatøkonomiske interesser skal afgøre, om Danmarks forskellige naturtyper skal dømmes som værende »forhadte« og som konsekvens deraf ikke underlægges en bevarende beskyttelse?

Svar:
Landbruget eksporterer årligt for ca. 148 mia. kr., og beskæftiger ca. 140.000 personer. Jeg mener derfor ikke, at landbruget er at betegne som en ’lille erhvervsgruppe’. For så vidt angår brugen af ordet ”forhadte” henviser jeg til besvarelsen af S 366.

Eva Kjer Hansen

De korrekte tal findes hos Danmarks Statistik, men også Landbrug & Fødevarer bruger langt mere beskedne og sanddru talstørrelser. I den netop udgivne publikation “Fakta om erhvervet 2015” fastslår Landbrug & Fødevarers cheføkonom Thomas Søby, at de korrekte tal er:

antal beskæftigede i landbruget var i 2014 64.000, og ikke 140.000 personer
produktionsværdi i landbruget var i 2014 81,8 mia. kr. (2014), og ikke 148 mia. kr.

Thomas Søby
Cheføkonom Thomas Søby, L&F, bruger langt mere beskedne og korrekte data end ministeren. L&F henter sine tal hos Danmarks Statistik.

Med denne voldsomme overdrivelse af landbrugets betydning føjer ministeren nye aspekter til anklagerne mod regeringen for “klientisme”, men det er usædvanligt, at det begunstigede erhverv ikke selv deltager i overdrivelserne. En nærliggende forklaring er den, at man gerne ser ministeren fremme erhvervets påståede betydning, så længe hun selv står med risikoen for at blive afsløret.

Det er sandsynligt, at Eva Kjer Hansen blot har udskiftet begrebet “fødevareklyngen” med ordet “landbruget”, men også der bruger hun forkerte tal. Eva Kjer Hansen kan ikke undskylde sig med uvidenhed om forskellen på de to begreber, da det var hende selv som fødevareminister i 2009, der introducerede det kunstige  og stærkt vildledende samlebegreb for at puste landbrugets betydning op.

Ifølge Landbrug & Fødevarer eksporterede “fødevareklyngen” i 2014 for 152 mia. kr. – og ikke 148 mia. og antallet af beskæftigede personer hævdes at have været 172.000 – og ikke 140.000 som påstået af ministeren.

Landbrug_beskæftigelse
Her er dokumentationen for Eva Kjer Hansens urigtige oplysninger. Landbrugets betydning for beskæftigelsen fremgår af øverste linje i tabellen, der er fra Fakta om erhvervet 2015.
Landbrug_produktionsværdi
Her er dokumentationen for landbrugets eksportværdi. Kilde: Fakta om erhvervet 2015.

 

Visited 8 times, 2 visit(s) today

Comments are closed.