Kan dansk landbrug betale sig?

landbrugSaedskifte

Er de pengene værd?

Støttet af en ny rapport fra CBS er man igen fra dele af landbruget fremme med tanken om, at landbrugets krise skyldes dårligere rammevilkår i Danmark set i forhold til andre lande.

Det skriver Bent Andersen, Saltum, i en kommentar i Nordjyske, 9. august 2016. Med forfatterens tilladelse bringes indlægget her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bent Andersen.

De danske miljøkrav og afgifter giver dansk landbrug en dårligere konkurrenceevne end andre landes landbrug. Blandt andet nævnes Sverige, som et land man burde lære af. Danske landmænd råder over 62 % af Danmarks areal, mens svenske landmænd råder over knap 6 % af Sveriges areal. Hvis danske landmænd ville nøjes med at dyrke ca. 1/10 af det areal, man dyrker i dag, ville det også være muligt, at give dem større frihed til at agere, som de gerne vil.

De recipientområder, der i dag modtager rester af kvælstof, fosfor og pesticider, ville så modtage væsentlig mindre end tilfældet er i dag. Det er jo netop der konflikten mellem dansk landbrug og resten af samfundet ligger: Jo større areal landbruget har under plov, des mere udleder landbruget samlet set til det omgivende miljø.

PederStorup_landbrug

Sådan ser 62 procent af Danmark ud. Men kan det betale sig? Foto: Peder Størup.

Hvis landbruget dyrkede 75 % af landet, måtte man naturligvis udlede mindre pr. ha., end man gør i dag, for at få samme samlede mængde udledning fra landbruget. Hvis man kun dyrkede ca. 38 %, som man gør i Tyskland, som jo også er nævnt i rapporten, måtte man naturligvis udlede større mængder pr. ha. for at have samme samlede udledning som i dag. I parentes skal det dog nævnes, at arealet i dele af Nordtyskland er større, men her har man også det problem, at gylle fra en meget stor svineproduktion i dag mange steder truer drikkevandet.

Det er vel næppe den situation, man ønsker her i landet.

Problemet er, at man fra landbrugets side alene ser på den enkelte bedrift og derfor ikke kan forstå, at man skal have strengere miljøkrav på et dansk landbrug, end man skal på et svensk eller tysk landbrug. Hvis vi ikke skal det, så må dansk landbrug forstå, at det ikke skal have procentvis større areal under plov end de lande, man ønsker at sammenligne sig med.

Danmark er det land i Europa, hvor landbruget beslaglægger procentvis det største areal. For at recipientområderne ikke helt skal kvæles i udledningerne fra landbruget, må det nødvendigvis være sådan, at dansk landbrug må leve med strengere miljøkrav end andre lande i Europa. Vil man ikke det, eller kan man ikke det, må man acceptere, at landbruget ikke kan have råderet over så stor en del af landets areal, eller også må man acceptere, at resten af samfundet vil være med til at bestemme, hvordan disse arealer anvendes.

Landbruget kan naturligvis argumentere, at det ejer jorden og derfor selv vil bestemme over deres jord. Fint nok, men så må resten af samfundet vel også kunne bestemme, hvad resten af landets areal skal bruges til og derfor argumentere, at så skal landbruget holde de negative konsekvenser af dets gøren og laden inde på dets egen matrikel og ikke lade de negative konsekvenser brede sig til omkringliggende arealer eller vandmiljøer.

Vandlob

Vandmiljøet er i fokus, når det gælder det intensive danske landbrug.

Som det er i dag, har landbruget meget stor negativ påvirkning på arealer og vandmiljø, som det ikke ejer. Skal alle andre bare finde sig i det? Det virker som om, nogle landmænd vil have lov til at have samme rammevilkår som visse andre lande uden hensyn til det omkringliggende samfund og miljø. Når man ret betænker, at primære landbrugets, ikke fødevareklyngen, men det man “i gamle dage” opfattede som landbruget, samlede betydning for den danske økonomi kun udgør ca. 3,5 %, er dette vel ikke rimeligt.

3512070-redningsplan-for-drikkevand-truet-af-sprjtegift--

I mange kommuner truer landbruget drikkevandet, når man insisterer på at sprøjte kildepladserne.

Igen ser vi, at man fra landbrugets side bruger de arbejdspladser, der er i landbruget, som en del af argumentationen for at skulle have mindre strenge rammevilkår. Desværre slynger man om sig med oppustede tal, der intet har med virkeligheden at gøre. Man taler om antal ansatte i fødevareklyngen. Et ad hoc udtryk, man har opfundet, for at få situationen til at se meget værre ud, end den i virkeligheden er. I følge Danmarks Statistik er der ansat 56.000 ved det primære landbrug. 10.000 af disse er gartnere. Jeg har ikke kendskab til, at der er ansat gartnere hverken hos mælkeproducenter eller svineproducenter. Hver 5. ansatte ved dansk landbrug er østeuropæisk arbejdskraft. Reelt er under 2 % af den samlede danske arbejdsstyrke ansat ved det primære landbrug.

Både professor emeritus ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Søren Kjeldsen-Kragh og Jan Holm Ingemann, lektor og landbrugsøkonom ved Aalborg Universitet, har været inde på den tanke, at det dybest set, når alt medregnes, rent nationaløkonomisk måske slet ikke kan betale sig at have et dansk landbrug, sådan som strukturen er inden for landbruget i dag.

Tilbage står spørgsmålet, om det er rimeligt, at et efterhånden så lille erhverv som dansk landbrug skal have lov til have større negative konsekvenser for natur og miljø, end det allerede har i dag?

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.