En af mange stier, der gør området til et attraktivt rekreativt område. Foto: forfatteren

Andreas Petersen, der er byrådskandidat i Københavns kommune (Kons.), skriver:

Hvor lang tid behøver man i Danmark for at løse et åbenlyst miljøproblem? Det spørgsmål melder sig, når man beskæftiger sig med Utterslev Mose. Mosen er måske mindre kendt end Amager Fælled, men er det næst største naturområde i København. Sin nuværende udformning som naturpark fik mosen i 1930´erne og 1940´erne gennem store beskæftigelsesprojekter. Utterslev Mose ligger i forlængelse af Vestvolden, og er det vigtigste grønne område i det nordvestlige København, især kendt for et rigt fugleliv.

«Fortidens synder fornægter sig dog ikke – massiv forurening er aflejret på mosens bund og dens omgivelser, og gør miljøtilstanden ustabil.»

Sit smukke, grønne ydre til trods, så er mosen begravet i giftigt slam og modtager stadig i 2021 kloakoverløb. Årtiers forurening har sat sine dystre spor. I modsætning til andre miljøskandaler som Collstrupgrunden i Nordsjælland, var der ikke tale om direkte ulovligheder. Forureningen foregik bogstaveligt talt med åbne øjne og i fuldt dagslys.

Gladsaxe kommune havde fra 1938-1950 lov til at lede urenset spildevand ud i Mosen. I årtier fortsatte kommunen med at udlede spildevand fra kommunens industrikvarter; spildevand som kun var sparsomt eller slet ikke renset. Det fremgår af et notat fra Københavns Kommune om Vandmiljøet i Utterslev Mose, dateret 6. oktober 2020.

Biologisk død

Resultatet var, at der ifølge Københavns Kommune i 1960´erne blev udledt indtil 17 tons fosfor årligt i det grønne område. Årtiers forurening er nu ophobet i naturen. Nu er det er godt 50 år siden, at Utterslev Mose blev erklæret biologisk død. Aflivet af massiv og langvarig industriel forurening med giftigt kloakvand.

Meget er heldigvis blevet bedre. Mosen er genoplivet og har i dag en god økologisk tilstand. Fortidens synder fornægter sig dog ikke – massiv forurening er aflejret på Mosens bund og dens omgivelser, og gør miljøtilstanden ustabil.

Ufatteligt kan det synes, men naturområdet modtager fortsat kloakvand, anslået 100 kg fosfor udvaskes årligt i Utterslev Mose, meget af det – nu som før – fra Gladsaxe Kommune. Heldigvis er der håb i sigte, selv om ingen kan beskylde de involverede parter for hastværk.

Morgentrafikken på Hillerødmotorvejen skærer sig vej gennem Utterslev Mose. Foto: forfatteren

I 2035 – rundt regnet 67 år efter at Mosen blev erklæret biologisk død – forventer Gladsaxe Kommune, at Utterslev Mose ikke længere påvirkes af spildevand. Og her tales der kun om “ny” forurening – en afsluttende oprensning af gammel forurening af Vestvolden eller Mosens bund er i skrivende stund langt fra overstået, endsige planlagt.

Motorvej med «udløb» i mosen

Andreas Petersen.
Foto: Laust Jordal

Som om kloakvand i naturen ikke er nok, så skæres det grønne område i to af en stærkt trafikeret vej. Hillerødmotorvejen har nemlig sit “udløb” i Utterslev Mose.

Kloakvand, aflejret giftslam i naturen, og en motorvej i Mosen. Den triste ironi ved Utterslev Mose er måske, at den på mange måder ikke er atypisk, men heller symptomatisk for den ringe værdi naturen i mange år har haft i Danmark.

Samtidig er opgaven for Utterslev Mose også klar – at få stoppet kloakoverløbet, renset naturen for gammel gift og genovervejet om en motorvej virkelig hører hjemme i et naturområde. Så kan Utterslev Mose forhåbentligt igen inden alt for længe komme til sin fulde ret som værdifuld bynatur.

Bannerfoto: Udsigt over Utterslev Mose. Foto: forfatteren

Visited 26 times, 11 visit(s) today

Skriv en kommentar