Kolindsund på Djursland og andre potentielle naturområder rundt omkring i Danmark er ikke – og kommer ikke – med i Biodiversitetsrådets anbefalinger til, hvor der skal skabes store og sammenhængende naturområder på mindst 500 hektar og i tæt kontakt med bestående naturområder
Biodiversitetsrådets anbefalinger bygger på den bestående natur og ikke på fremtidige projekter som f.eks. genskabelsen af Kolindsund Sø, som Kolindsunds Venner og mange andre ønsker omdannet til en 2500 hektar stor sø. Det fastslår et af Biodiversitetsrådets ni medlemmer, professor, Carsten Rahbek, Københavns Universitet over for www.Gylle.dk.
Biodiversitetsrådet anbefalinger bygger på tre analyser:
- Petersen m.fl. “Mere, bedre og større natur i Danmark” (2024)
- Biodiversitetsrådet “Mod robuste økosystemer”(2023)
- Ejrnæs m.fl. ”Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede områder i Danmark” (2022)
Ingen af de tre analyser peger på Kolindsund, så derfor er f.eks. en genskabt Kolindsund Sø ikke med i Biodiversitetsrådets anbefalinger.
Årelang indsats savner stadig politisk opbakning
Det er Kolindsunds Venner meget utilfredse med. De har i nu 25 år arbejdet for at få Kolindsund oversvømmet til en 18 km lang sø fra Kolind og til Grenå. Formanden for Kolindsunds Venner, Mads Nicolaisen, har fået Socialistisk Folkeparti til at tage sagen op. I forbindelse med Folketingets forhandlingerne om Finansloven vil SF prøve at få afsat midler til en undersøgelse af Kolindsund-projektet. Hvad vil det koste, og hvilke konsekvenser vil det få for Djursland.
Med udtalelserne fra professor Carsten Rahbek bliver det endnu mere aktuelt med et møde om Kolindsund med treparts-minister Jeppe Bruus (S), hvis et genskabelsesprojekt skal have fremgang. Syddjurs Kommune har allerede inviteret Jeppe Bruus. Kolindsunds Venner vil følge op med endnu en invitation til ministeren, så han selv kan se de store muligheder for både klimaindsats og biodiversitet i Kolindsund.
Milliondyr udpumpning
Kolindsund blev afvandet i 1874 og har siden været tørlagt ved pumpekraft. I dag koster det knap tre mio. kr. om året at pumpe 43 mio. kubikmeter vand ud fra tre pumpestationer, siger driftslederen i Kolindsund Pumpelaug, Ole Bilde.
En anden udregning viser, at det vil koste 550 mio. kr. i erstatning for jorden til de 28 landmænd for deres jord i Kolindsund. Det facit er ved en jordpris på 220.000 pr. hektar. En gård er netop sat til salg i Kolindsund for den hektarpris. Til de 220.000 kommer så erstatning for bygninger, maskiner, mv.
Men en genskabelse af Kolindsund Sø vil koste langt mere. Den vil komme til at berøre omkring 4800 huse, mener pumpelaugets driftsleder.
Dengang sundet delte Djursland
Historien om Kolindsund fortæller, at i 1300-1400 tallet var Djursland flere øer med sundet som en fælles vandvej. Det nordlige Djursland var f.eks. en ø. Dengang kunne man sejle fra det nuværende Grenå til Ørsted gennem sundet. Den lille by Ørsted var havneby til Randers, fordi Randers Fjord var sandet til, men efterhånden hævede landet sig. Djursland blev som i dag sammenhængende som Djursland.
I 1869 begyndte man første gang at snakke om at dræne Kolindsund. Det blev til virkelighed og i 1874 var sundet tørlagt. Allerede den gang var der modstand mod at afvande sundet. I dag mere end 150 år efter er så spørgsmålet, om Kolindsund skal blive til – ikke et sund – men en sø. I givet fald en af de største i hele landet.
Læs hele historien om tørlægningen af Kolindsund.
Det ligger lige til højrebenet at starte med at omdanne Kolindsund til fortidens skønhed. Det skal 15 pengestærke storbønder ikke kunne forpurre. Det vil blive til et af de mest attraktive områder i Danmark.