Eksperter fra IDA Levnedsmiddel-selskabet udpeger MRSA som den fødevarebårne mikroorganisme, der udgør det største sundhedsproblem. Det skriver ingeniøren.dk 14. oktober 2015.
Den smitsomme og antibiotika-resistente stafylokok MRSA er den mest truende fødevarebårne mikroorganisme, vi oplever i øjeblikket. Det vurderer medlemmer at IDA Levnedsmiddelselskabet, som ud over ingeniører favner forskere, producenter, embedsmænd og læger med interesse i fødevarebranchen.
I en spørgeskemaundersøgelse udført af IDA for Ingeniøren peger et flertal af IDA Levnedsmiddelselskab MRSA som et større sundhedsproblem end både campylobacter og listeria, når det kommer til smitte gennem fødevarer.
Det overrasker formanden for selskabet, Karin Frøidt, som til daglig er kvalitetschef hos Coop Danmark.
Hun peger på, at opgørelsen udelukkende bygger på de 58 medlemmer, som selv har angivet, at de har ekspertviden om MRSA. Det er en lav svarprocent ud af de over 900 medlemmer af selskabet.
»Men jeg er alligevel jeg forundret over, at MRSA fylder så meget,« siger Karin Frøidt.
Medlemmerne af IDA’s levnedsmiddelselskab har rangeret de angivne fødevarebårne mikroorganismer i følgende rækkefølge efter, hvor stort et sundhedsproblem de vurderes for befolkningen.
MRSA
Campylobacter
ESBL-producerende bakterier (Extended Spectrum Beta-Lactamase, der er enzymer, som har udviklet resistens over for antibiotika)
Listeria
Fødevarebårne virus
VTEC (Verotoxin-producerende e-coli)
Salmonella
»Campylobacter og salmonella gør langt flere mennesker syge gennem fødevarer end MRSA, som primært smitter fra levende dyr til mennesker. Så risikoen fra kød er ganske lille,« understreger hun. Ifølge Fødevarestyrelsen regner man heller ikke med, at MRSA i fødevarer udgør en væsentlig smitterisiko, da der kun er registreret få tilfælde af husdyrs-MRSA i byerne.
Det fremgår også af den nyligt publicerede Danmap-rapport, som DTU og Statens Serum Institut står bag. Her skriver forfatterne, at ’der var fortsat ingen tegn på væsentlig spredning i byområder, hvilket indikerer, at fødevarer ikke har en nævneværdig betydning for spredningen’.
I en udsendelse på Radio24syv i 2014 udtalte Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital (OUH), dog, at det ikke kan udelukkes, at smitte kan ske gennem fødevarer.
Udtalelsen faldt i kølvandet på en sag, hvor fire patienter var blevet smittet med MRSA, og hvor mistanken var faldet på importeret fjerkræ.
I den forbindelse tilføjede Frank Aarestrup, professor på DTU Fødevareinstituttet, at problemet formentlig var opstået under tilberedningen af maden, f.eks. hvis patienterne var kommet til at skære sig i fingeren undervejs. Han konkluderede derved, at smitte godt kan stamme fra fødevarer, i hvert fald under håndteringen.
