Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Azolmidler er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Stofferne udvaskes også via dræn til vandløb, hvor de kan have skadelige effekter for naturen og dyrelivet.

Maria Reumert Gjerding er præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Gjerding er tidligere MF’er for Enhedslisten. Screendump fra samrådsmøde.

Tidligere har forsøg fra SDU med azolmidler vist, hvordan drægtige hunrotter eksponeret for svampemidlerne bl.a. viste tegn på forsterskader og unger med misdannede kønsorganer.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kræver i dag, at ministeren tager affære og forbyder azolmidler, der ellers bruges flittigt i Danmark:

»Der er tale om et giftstof, som bliver fundet i store mængder i det danske grundvand, og som samtidig er mistænkt for at være hormonforstyrende for mennesker. Det er en fuldstændig uholdbar situation, og derfor mener vi, at ministeren bør indføre et straksforbud imod de her azolmidler«, siger Maria Reumert Gjerding.

Ophobes i rodzonen

GEUS overvåger på en række test-marker nedsivningen af pesticider til grundvandet. Ifølge den nye rapport fra testmarkerne er der fundet 1,2,4 triazol i 372 ud af 715 grundvandsprøver. Det svarer til 52 procent af prøverne. I 72 af prøverne var grænseværdien overskredet, hvilket svarer til 10 procent.

Den foreløbige VAP rapport viser, at nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, fra svampegifte udvaskes gennem lang tid, også når sprøjtegiftene ikke har været udbragt flere år. Det betyder, at svampegiften bindes og ophobes i rodzonen i stigende omfang for hver sprøjtning. Ophobning af svampegiftene, azoler, i rodzonen medfører, at der vil udvaskes stadig større koncentrationer for hver gang der sprøjtes gift.

»Den her nye rapport er en advarselslampe, som hverken ministeren eller Folketinget bør sidde overhørig. Derfor bør vi anvende forsigtighedsprincippet og forbyde azolmidler, for alt andet vil være at gamble med vores grundvand og drikkevand«, siger Maria Reumert Gjerding.

Især hvede (billedet) og raps sprøjtes med azol-sprøjtegifte for at forebygge svampeangreb. Privatfoto.

Kommer efter massiv kritik

Den nye rapport kommer kort efter, at Rigsrevisionen har rettet en skarp kritik af Miljøministeriets godkendelsespraksis for pesticider.

»Miljøstyrelsen bør tage advarslen om disse svampegifte alvorligt, og hurtigst muligt gennemføre et forbud. Behovet for et indgreb bliver ikke mindre af, at der samtidig er problemer med, at svampegiftene skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles. Både miljø- og sundhedsmyndighederne bør derfor nu veje hensynet til drikkevandet og folkesundheden højere end hensynet til økonomiske interesser i landbruget«, siger Maria Reumert Gjerding.

Så sent som i oktober slog Statens Seruminstitut fast, at der er store problemer med behandling af kritiske svampeinfektioner hos patienter, fordi svampene udvikler resistens over for azol-midler, da stofferne bruges massivt i landbruget.

Samtidig stiger salget af de populære svampemidler. Ifølge de nyste tal fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, som er fra 2017, så er salget af tebuconalzol næsten fordoblet fra omkring 45 tons i 2015 til 81 tons i 2017.

Gårdejer Thor. G. Kofoed er viceformand for Landbrug Fødevarer, og han kæmper for at bevare flest mulige sprøjtegifte for landbruget. Foto: Sif Meincke/L&F

Påstand om lækage

Thor G. Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at udtale sig om den nye rapport og konklusionerne, før han har set den. Han kalder det useriøst at nogen lækker noget fra en rapport til ét medie, mener Kofoed ifølge landbrugsavisen.dk.

”Hvorfor ikke bare offentliggøre rapporten, så alle kan tage stilling til indholdet? Hvorfor har de allerede konkluderet politisk, inden de offentliggør rapporten? Det er useriøst. Jeg vil først kommentere, når jeg fået mulighed for at se hele rapporten”, siger han.

BAGGRUND

Aspergillus svampen findes mange steder i vores miljø. Den findes både i jord, i luft, i kompost, i byggematerialer og meget mere. Vi inhalerer hver dag mellem 10 og 100 svampesporer per kubikmeter luft, når vi trækker vejret.

Vores luftveje og immunsystem er beregnet til at håndtere den store mængde svampesporer, vi inhalerer hver dag. Hos patienter, hvor lungerne er ændret (for eksempel efter tuberkulose eller ved alvorlig kronisk obstruktiv lungesygdom), kan Aspergillus dog føre til lungeinfektion. Det gælder også patienter, hvor det generelle immunsystem er nedsat (eksempelvis under kemoterapi).

Behandling af Aspergillus infektion består primært af medicinsk behandling. Her er stoffer fra gruppen azoler førstevalgsbehandling og mest effektive. Ved langvarig behandling kan der opstå azol resistens. Azoler bruges også i landbruget til plantebeskyttelse og i industrien til imprægnering af materialer. Undersøgelser har vist, at denne brug kan føre til, at Aspergillus svampe udvikler resistens i vores miljø. Når resistensen findes i miljøet, bliver det muligt at indånde de resistente svampe.

Infektion med Aspergillus smitter ikke fra person til person.

Kilde: Statens Serum Institut, oktober 2019

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.