Azol

Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Læs resten

Der skal lig på bordet, før de vil gribe ind overfor de sprøjteglade agroproducenter

MF Xenia Stampe er miljøordfører hos Radikale Venstre

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 180 (MOF alm. del) stillet 22. november 2019 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 180

”Vil ministeren tage forsigtighedsprincippet i brug og stoppe landbrugets brug af azoler, som forårsager resistens og dermed umuliggør behandling for nogle patienter på danske sygehuse, som beskrevet i artiklen ”Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent” bragt hos Ing.dk den 20. november 2019?”

Svar

Den første halvårsrapportering fra Statens Serum Institut om azolresistens hos danske patienter med en særlig svampeinfektion, der blev offentliggjort i efteråret, var bekymrende læsning. Jeg tager det meget alvorligt, at der er påvist en miljøresistens-mekanisme hos en stor andel af patienterne. Der er ikke sket nok på det her område i de senere år, og jeg er derfor ved at undersøge, hvordan vi får igangsat forskning, der kan afklare, hvad det konkret er for kilder i miljøet, der fører til azolresistens hos patienter. Når vi har den nødvendige viden, vil jeg ikke tøve med at kigge på mulighederne for et forbud.

Derudover har jeg sendt et brev til de tre nye EU-kommissærer for hhv. sundhed, landbrug samt miljø, hav og fiskeri med budskabet om dels at få forskning i azol-krydsresistens opprioriteret i EU, og dels at det skal være et krav i pesticidforordningen, at risikoen for krydsresistens undersøges, før et svampemiddel kan godkendes i EU, hvis et lignende svampemiddel også anvendes i medicinsk øjemed.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

For at tage forsigtighedsprincippet i pesticidforordningen i brug skal der foreligge videnskabelige undersøgelser, der viser, at anvendelsen vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at denne risiko ikke kan håndteres med risikobegrænsende initiativer.

Et nationalt forbud mod landbrugets brug af azoler kræver derfor, at der er et videnskabeligt grundlag, der viser, at azolresistens hos mennesker direkte er forårsaget af det danske landbrugs anvendelse af azol-midler. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst mig, at vi ikke har den viden i dag.

Vi ved ikke, om de miljøresistente svampe hos patienter i Danmark skyldes brugen af azoler i landbruget, azoler i træbeskyttelse, azoler i prydplanter, import af blomsterløg eller noget helt femte.

Underskrevet Lea Wermelin

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.