Kommuner øger forbruget af sprøjtegift


Selvom kommunerne har indgået en frivillig aftale om at udfase sprøjtegift på offentlige arealer, stiger forbruget nu for første gang i 21 år. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening den 26. februar 2019.

Når ukrudtet i kommunerne skal fjernes, så bliver der nu i højere grad brugt sprøjtegift end tidligere.

Fra 2013 til 2016 er forbruget af sprøjtegift steget fra 1262 kg. aktivstof til 1433 kg. ifølge tal fra Miljøstyrelsen. Det sker efter et markant fald i brug af sprøjtegift i perioden fra 1995 til 2013. Her faldt forbruget med lidt over 90 procent.

For at nedbringe forbruget af sprøjtegift indgik daværende miljøminister Svend Auken, Kommunernes Landsforening (KL) og De danske regioner i 1998 en aftale om frivilligt at udfase brugen af sprøjtegift på kommunens offentlige arealer.

Men flere kommuner har nu skruet op for sprøjtningen på trods af den frivillige aftale. I en rundspørge foretaget af Miljøstyrelsen svarede en tredjedel af de kommuner, der bruger sprøjtegift, at de gør det, fordi det er billigere og mere effektivt end ikke-kemiske metoder, som foreksempel gasbrænder.

Kraftig forurening af grundvandet

Meningen med at udfase sprøjtegifte var at begrænse risikoen for forurening af grundvandet, beskytte naturen og tage hensyn til borgernes sundhed. Geolog og grundvandsekspert hos Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch, er bekymret for, at kommunerne er begyndt at øge forbruget af sprøjtegift. Han vurderer, at det kan få vidtrækkende konsekvenser for grundvandet:

Walter Brüsch, DN.

– Sprøjtegift forurener grundvandet voldsomt, når man bruger det på befæstede arealer som veje og bebyggelser, fordi det ikke kan gennemtrænge asfalten. I stedet siver det med regnvand hen til den omkringliggende jord i høje koncentrationer. Det betyder, at få gram sprøjtegift kan forurene millioner af liter vand, siger han.

På grund af den strømning, der sker af sprøjtegift fra asfalten hen til jorden, så kan det trænge ned til det øvre grundvand indenfor bare få timer.

Thisted ville bruge mere sprøjtegift – men ombestemmer sig efter kritik

En af de kommuner, som indtil for nyligt ville bruge mere sprøjtegift i fremtiden, er Thisted Kommune.

Til DR udtalte Esben Oddershede (V), der er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune, at kommunens øgede forbrug af sprøjtegift skyldtes hensyntagen til klimaet, da gasbrændere udleder CO2:

“Vi skal tænke på, hvordan vi belaster miljøet mindst muligt, og med den teknik, der er udviklet, er jeg af den overbevisning, at vi skal prøve med kemi igen,” sagde han til DR.

Men efter kritik fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening trækker Thisted Kommune i land og dropper nu brugen af sprøjtegift.

Borgmester Ulla Vestergaard. Foto: Thisted Kommune.

“Det er no-go at bruge sprøjtegift på befæstede arealer, og så må man finde en anden løsning, siger borgmester i Thisted Ulla Vestergaard (S) til DR.

Men hos Miljøstyrelsen mener de ikke, at man direkte og entydigt kan sammenligne de miljømæssige konsekvenser og risici, der måtte være forbundet med brugen af hhv. sprøjtegift og gasbrændere.

Andre konsekvenser ved brugen af sprøjtegift, der ikke er der ved gasbrænder er, at insekter bliver påvirket af giften når de eksempelvis er i nærheden af bellis eller andre blomster der vokser på plæner. Og fugle der spiser disse insekter bliver også påvirket i sidste ende.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.