Fødevareministeriets kontrol med landbrugets gødningsforbrug og opfølgningen på måltal for kvælstofreduktionerne er mangelfuld. Konsekvensen er, at overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er ugennemsigtigt, om de kvælstofreduktioner, der skulle forbedre vandmiljøet, faktisk opnås. Det afslører beretning nr. 2/2024 fra Rigsrevisionen.
Beretningen om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning handler om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (herefter Fødevareministeriet) tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
- Har Landbrugsstyrelsen en tilfredsstillende kontrol med gødning?
- Har Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for de frivillige indsatser været tilfredsstillende?
Konklusion: Rigsrevisionen vurderer, at Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er utilfredsstillende. Kontrollen med gødning og opfølgningen på mål for kvælstofreduktionerne er mangelfuld. Konsekvensen er, at der kan være risiko for, at overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er ugennemsigtigt, om de kvælstofreduktioner, der skal forbedre vandmiljøet, faktisk opnås.
Baggrunden for undersøgelsen
Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i november 2023 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Landbrugets udledning af kvælstof er ifølge Miljøministeriet den primære årsag til iltsvind i havet. Et politisk flertal i Folketinget besluttede i 2021 at reducere landbrugets årlige udledning af kvælstof med over 20 % inden udgangen af 2027.
Reduktionerne skulle bl.a. komme fra 2 frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, men i december 2023 var der kun gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021.
Fødevareministeriet fører tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning, dels ved at gennemføre kontrol med, at landbrugerne ikke bruger mere gødning, end de må, dels ved at følge op på de frivillige indsatser.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er tilfredsstillende. Statsrevisorerne kritiserer skarpt Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning.
Fødevareministeriets kontrol med gødning og Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på mål for kvælstofreduktionerne er mangelfuld og utilstrækkelig. Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.
Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:
- Landbrugsstyrelsens kontrol med gødning er baseret på landbrugernes egne indberetninger, hvor der er risiko for fejl.
- Landbrugsstyrelsen identificerede i en rapport fra 2021 selv risikoen for fejl, og at fejlene kunne destabilisere den regulering, der skulle sikre, at der ikke skete overgødning.
Ingen af de tiltag, som rapporten anbefalede for at nedbringe risiko for fejl, er implementeret. En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i seks år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet er mangelfuldt og usikkert.
Statsrevisorernes bemærkninger:
- Landbrugsstyrelsen har i gennemsnit kontrolleret 3,7 % af landbrugerne for overforbrug af kvælstof i perioden 2019-2022, men andelen af kontrollerede landbrugere er faldet i perioden. Til gengæld er andelen af lovbrud steget fra 15 % i 2019 til 35 % i 2022. Landbrugsstyrelsen har med kontrol af 3,7 % af landbrugerne fundet overforbrug af kvælstof på 243-370 ton om året i perioden 2019-2022.
- Landbrugsstyrelsen har ikke benyttet muligheden for at foretage fysiske kontroller, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter.
- Landbrugsstyrelsen har konstateret 1.220 lovbrud i undersøgelses-perioden. Styrelsen har sanktioneret med indskærpelse, bøde eller politianmeldelse i 492 af lovbruddene. De resterende 728 lovbrud kategoriserede styrelsen som bagatelagtige. 26 af de konstaterede lovbrud nåede at blive forældede, før sagerne blev afgjort.
- Fødevareministeriet har ikke fulgt op på, om målene for de målrettede efterafgrøder nås, selv om ministeriets kontrol hvert år viser, at over halvdelen af de kontrollerede landbrugere ikke sår efterafgrøder i det omfang, der er aftalt.
- I Fødevareministeriets og Miljøministeriets opgørelse af målopfyldelse for kvælstofprojekterne er der risiko for, at den opgjorte reduktion af kvælstof er overvurderet, idet både uafsluttede og afsluttede projekter indgår i opgørelsen.
- I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021.
Landmandens kvælstofs vej fra de overgødskede marker til fjorde og kystnære farvande, hvor næringsstofferne gøder fedtemøg og søsalat. Grafik fra beretningen.
Tak for din kritiske journalistik. Har du mon indsigt i mulige nære forbindelser imellem de to ministerier og deres styrelser til landbruget?
Når 35% af de kontrollerede 3,7% havde overforbrug af kvælstof, viser det at store dele af landbruget er ligeglade med frivillige aftaler
Landbruget bør ikke styres med aftaler: men ved lovgivning, som resten af samfundet.
Da vi købte vores ejendom i 1988 var åen klar og ren, vi kunne se fisk stå bag de store sten. Så begyndte der at drænes rundt omkring og store grisefarme skød op , og vandet i åen blev mere og mere grumset og i dag 2024 kan vi ikke se bundet af åen , og det kan kun være pga. alle de dræn som der er lavet så der kan dyrkes på de lavtliggende jorde til foder til grise . Det burde stoppes øjeblikkelig. Alle de dræn tæt på vore kyster indre farvande burde stoppes , så jorden kan få lov at opsuge det vand med alt for meget kvælstof til skade for hele samfundet . Brug den hektar støtte som der gives i stedet til forebyggelse. For den store svineindustri betaler sig ikke på nogen måde.
Jeg vil tillade mig at korrigere visse tal, som er hentet fra nettet.
1. Der produceres årligt ca 40 mio ton gylle
2. I snit er der 4.5 kg N pr ton. Det giver 180.000 ton N og IKKE 400.000 som anført.
3. Passer også bedre med FT-beslutning fra 2021 om, at reducere med 20% ( = 18.000) inden 2028.
4. De frivillige – og totalt misligholdte aftaler – skulle indbringe 3.500 + 1.500 = 5.000 ton årligt.
5. Ingen – ikke engang diverse ministre – aner eksakt endemålet ved de nuværende forhandlinger.
6. Mener, at Markager taler om en nødvendig reduktion på 12.000 ton – udover de “aftalte” 5.000.
PS:
Kun Kjeld Hansen kender antallet, der er mere eller mindre aktive i glimrende GYLLE.DK.
Undertegnede har læst med i adskillige år. Rart med oplysninger og undertiden lidt debat.
Det sidstnævnte mest, når KH også går i fx Politiken.
Men der er jo generelt i den offentlige diskussion ikke mange “replikker” fra ministre eller andre valgte, så mit forslag er, at man også benytter – min@mgtp.dk – som er det nye Trepartsministeriums mailadresse, og der spørger ind til de eksakte tal. Vi har jo en “havets minister” hvis glorværdige indsats erindres. Jeppe Bruus har udtalt noget i retning af ” NU og atter NU skal der helt andre boller på suppen” omkring kontrol.
Spændende? Tjae….
En “lille” regnefejl på 18.000 ton i pkt 3. fortæller jo, at heller ikke undertegnede kender nok til alle disse tal, når sådan noget elementært svipser.
Gad vide, hvem der ved, hvor meget “gylle” alle dyr i landbruget egentlig producerer. Var med til at etablere Maabjerg Biogas som best.medlem i Vestforsyning A/S i Holstebro. Vi havde leverandører, hvor vi hentede 97 % vand. Altså en tørstof% på 3! Snittet var vel på 6-8 % fra kvæg/svin & mink.
Så “gylle” er en unøjagtig beskrivelse på alle måder. Og “biogasgylle” er jo også resultatet af tilført valle, kartofler i overskud, roer der var ubrugelige etc etc. Så hvad der ender på specielt jyske og måske også fynske marker af N er op til jordejernes samvittighed at bestemme.
Og jeg ville nødig være kontrollør…
Jordejernes samvittighed kan jeg ikke skrive om, den synes at være ikke-eksisterende i gyllesammenhæng. Jeg er ikke ikke expert udi gylle, jeg lider bare under og med den. Mere og mere = de brølende kæmpetraktorer som bliver større og større, køre oftere og oftere (og naturligvis gratis) på vejene, hvor de efterhånden fylder 1½ vejbane.
Hvor meget gylle de mange millioner svin producerer årligt ved jeg ikke, men man kan vel tage antallet af svin og regne på hvor meget lort og pis de udskiller dagligt, ugentligt, månedligt eller årligt. Måske kan vi få en PhD omkring emnet.