Kvælstof

Protestlandmænd vil knægte forskers ytringsfrihed

Helt åbenlyst forsøger Bæredygtigt Landbrugs formand – ind imellem bakket op af Landbrug & Fødevarer og endda også af andre forskere fra Aarhus Universitet – at skræmme forskere fra at deltage i debatten, mener lektor Jens Borum, KU.

Som omtalt i Information 1. oktober lægger Bæredygtigt Landbrug sag an mod Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, fordi han bl.a. har udtalt, at kvælstofudledningerne til havet er steget i perioden 2010 til 2017. Stævningen er kulminationen på en lang serie af skændige tilsvininger af Stiig Markager fra Bæredygtigt Landbrug og foreningens rådgivere.

Det skriver lektor Jens Borum, KU, i en kommentar, der har været rtykt i forkortet udgave i dagbladet Information, den 9. oktober 2019.

Lektor Jens Borum, KU

SAGSANLÆGGET er besynderligt af flere årsager. For det første fordi Stiig Markager åbenlyst har ret i sin konklusion. For det andet fordi faglig uenighed ikke skal afklares i retten men igennem åben diskussion om data og analyser. Og for det tredje, fordi Bæredygtigt Landbrug med sin stævning anfægter Stiig Markagers demokratisk forankrede ret til at ytre sig.

Jeg har ligesom Stiig Markager testet udviklingen i kvælstofudledningen til havet baseret på afstrømningsnormaliserede data udleveret af Aarhus Universitet, som står for overvågningen i det, der hedder NOVANA-programmet. Disse data viser helt klart en statistisk signifikant stigning i kvælstofudledningen i perioden 2010 til 2017, uanset om man anvender lineær regression eller en noget mere konservativ Spearman Rank korrelation. Stiig Markager har altså ret.

Professor Stiig Markager, AU

BÆREDYGTIGT LANDBRUG påstår, at Stiig Markagers udsagn er i modstrid med konklusionerne i NOVANA-rapporterne. Det er noget vås. Rapporten ’Vandløb 2017’ nævner kun perifert udviklingen efter 2010, hvilket i øvrigt er bemærkelsesværdigt i en så politisk vigtig sag. Men for de, der måtte være interesseret i fakta, er essensen, at der ikke er modstrid mellem rapporten og Stiig Markagers korrekte konklusion. Man kan så undre sig over, at de overvågnings-ansvarlige forskere fra Aarhus Universitet ikke har været ude at støtte deres kollega. Men det kan jo være, at man ikke har lyst til at få Bæredygtigt Landbrug eller landbruget i øvrigt på nakken og derfor er tilbageholdende med sine konklusioner.

Læs resten

Kritik når den er værst: Slagsmålet om Fødevare- og Landbrugspakken

Uenigheden handler primært om, hvor forøgelsen i tilførslen af kvælstof bliver af.  Noget ender naturligvis i de høstede afgrøder (kaldet den marginale høsteffektivitet), en mindre del afgasses til atmosfæren, en del kan midlertidigt ophobes i jorden, og den sidste del, som er det egentlige stridspunkt, ender i miljøet

Af Jens Borum, lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Tonen overfor kritikerne af Landbrugspakken er generelt skarp og ucharmerende.

I en kommentar i Berlingskes netavis d. 27. marts ”Statistik, når det er værst: Forkerte påstande om Fødevare- og Landbrugspakken” beskylder Jørgen E. Olesen, professor på Aarhus Universitet og Ejnar Schultz, direktør for Landbrug og Fødevarers videnscenter, SEGES, mig frit oversat for at være fagligt inkompetent, uredelig og for at mangle kendskab til de faglige rapporter fra Aarhus Universitet.

Jens Borum, lektor ved KU

Olesen og Schultz’ kommentar kan kun opfattes som en fortsættelse af den i landbrugskredse udbredte praksis med at true eller udskamme folk, der vover at gå ind i en kritisk faglig debat. Det er forventeligt, når landbrugets mest rabiate forening, Bæredygtigt Landbrug, prøver at lægge pres på ens arbejdsgiver eller ligefrem truer med injuriesager. Det er til nød forståeligt, når den mere moderate organisation, Landbrug og Fødevarer, ønsker at forsvare erhvervsmæssige og økonomiske interesser. Men det er overraskende, når en forskerkollega fra Aarhus Universitet er med på tæskeholdet.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.