Ukraine hører til de større korneksporterende lande, men da rigtig meget af deres hvede forsvinder i fodertrugene til svin, er betydningen for folkenes ernæring ikke stor

Rune-Christoffer Dragsdahl, Antropolog, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, skriver 16. marts 2022:

MENS PUTIN fortsætter invasionen af Ukraine, er de vestlige lande i fuld gang med at lægge planer, som skal sikre mest mulig uafhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland.

Men hvad med vores fødevareproduktion? Danmark importerede i 2021 for knap 900 mio. kr. foderstoffer fra Rusland til den danske animalske produktion. Derudover importerede vi for 300 mio. kr. gødning, som må formodes primært anvendes til at dyrke foder, eftersom foder udgør 80 pct. af det danske landbrugsareal.

Ifølge Danmarks Statistik har vi, siden Rusland viste tænder med annekteringen af Krim i 2014, købt foder for 5,2 mia. kr. og gødning for 2,2 mia. kr. Med andre ord lægger Danmarks kød- og mælkeproduktion cirka 1 milliard kroner om året i Ruslands pengekasse.

“Det vil have en effekt, hvis alle danskere (og borgere i verdens øvrige rige lande) indfører som minimum et par vegetariske dage om ugen”

Samtidig forventes store dele af årets fødevareproduktion i Ukraine – en af verdens største eksportører af korn – at gå tabt som følge af krigen. Fødevarepriserne er på himmelflugt over hele verden, ligesom de var i 2008. De tårnhøje priser rammer overalt, men gør især ondt på verdens fattige. Det i sig selv kan udløse nye konflikter andre steder på kloden.

På EU-niveau tales der nu om at udvide det dyrkede areal og at udskyde den grønne omstilling af landbruget. Men det er fuldstændig hovedløst og tager ikke fat om det største problem ved det globale fødevaresystem: Den voldsomt ressourcekrævende intensive animalske produktion.

Rune-Christoffer Dragsdahl, DVF

På samme måde, som vi skal skrue op for omstillingen til vedvarende energi, skal vi også skrue op for omstillingen til plantebaserede fødevarer. Det vil dels sikre uafhængighed af russisk foder og kunstgødning. Dels sikre at de globale fødevareressourcer anvendes intelligent i en krisetid.

Sidste år blev der i landbrugsaftalen sat over 1 milliard til side til udviklingen af og omstillingen til fremtidens plantebaserede fødevarer – over 8 år. Hvad der er brug for, er dog snarere 1 milliard om året. Når Finansministeriet og et flertal i Folketinget pludselig kan finde milliarder til militæret, må de naturligvis også kunne finde milliarder til en fremsynet omstilling af fødevaresystemet.

Mens vi venter på, at politikerne ser i øjnene, at vores intensive animalske produktion på alle måder er uholdbar, kan vi også hver især gøre noget.

Det vil have en effekt, hvis alle danskere (og borgere i verdens øvrige rige lande) indfører som minimum et par vegetariske dage om ugen. Det kan gøres nemmere ved at bestille vegetariske måltidskasser. Og så ville det selvsagt hjælpe, hvis de offentlige køkkener omlagde maden til at være mest muligt plantebaseret. De tiltag vil sænke presset på de globale fødevareressourcer.

I Danmark har vi faktisk et historisk fortilfælde for at sænke den animalske produktion som følge af en krig. Det skete under Første Verdenskrig, hvor lægen og ernæringsforskeren Mikkel Hindhede sikrede, at ressourcerne blev anvendt med omtanke ved at reducere svineproduktionen til en femtedel og kvægbestanden til to tredjedele. Dermed blev der frigivet enorme mængder korn til menneskeføde.

I dag står vi over for et tilsvarende valg. Skal vi virkelig fortsætte med at spilde dyrebare ressourcer ved at sende foder igennem landbrugsdyr? Burde vi ikke netop nu investere endnu mere i fremtidens plantebaserede fødevarer?

Bannerfoto: Michael Gabler/Wikipedia

Kommentarer

  1. Peter+Madsen

    Og omstillingen kan ske hurtigt – vel inden for 2 svinegenerationer. Men så har vil måske ikke arbejde til de ukrainske flygtninge?

  2. Holger Mortensen

    Rune-Christoffer: Lige mine ord

  3. Preben Kofod.

    Tak for et godt indlæg. Krisetid eller ej, verdens fødevareressourcer skal anvendes mere intelligent end det har været tilfældet i alt for mange år.

  4. Det må være et krav om langt mindre svineproduktion, der skal møde det stensikre sikre krav om støtte og kompensation fra landbruget. Den ensidige satsning på enorme antal svin og tilhørende foderproduktion er både en sårbar kolos på lerfødder og ødelæggende for vand og natur.

  5. Den mulige mangel på brødhvede har medført, at det danske industrilandbrug straks har set det som en chance for, at det kan få tilladelse til, at bruge mere kemisk gødning og flere sprøjtegifte.

    Det kunne ellers lægge et pres på Kina, hvis industrilandbruget stoppede eksporten af svin til det kinesiske marked, og omlagde foderproduktionen til produktion af hvede til brød.

  6. Hele verden er på vej ind i en alvorlig krise, og derfor bør regeringen pålægge det danske industrilandbrug, at det skal sørge for, at Danmark er 100% selvforsynende med fødevarer, og når den opgave er klaret, så kan et evt. overskud eksporteres.

    Og hvis det danske landbruge ikke vil rette ind efter et sådant påbud, så skal det fratages alle støtteordninger og subsidier.

Skriv en kommentar