Slutrapporten skulle afleveres i december 2022, men den blev udskudt et år. Men nu er den atter udskudt – fire måneder til februar 2024 – formentlig fordi udvalgets arbejde er stærkt politiseret. Formanden professor Michael Svarer er under pres: Udvalget er formelt ’uafhængigt’, men der sidder ministerielle topembedsmænd med i maskinrummet
AF JOURNALIST JØRGEN ØLLGAARD
KOMMENTAR I regeringsgrundlaget fra december 2022 står der, at en CO2-afgift bør være et afgørende instrument til at indfri klimalovens principper, og man viderefører dermed den forrige regerings beslutning. I februar 2021 havde den daværende S-regering nedsat det ekspertudvalg, som skulle aflevere modelforslag til en CO2-afgift for landbruget. Afrapporteringen skulle ske i december 2022. Det blev så udskudt til efteråret 2023, men nu er fristen sat til næste år til februar 2024…
Udsættelsen begrundes med forsinkelse af levering af data og databehandling, som skal indgå i ekspertgruppens arbejde. Der anvendes en skinforklaring om opdatering af kortene over lavbundsjorde. Herefter har ekspertgruppen brug for yderligere tid til at færdiggøre rapporten og dens anbefalinger. Men forsinkelsen skyldes utvivlsomt også, at arbejdet er stærkt politiseret, hvor gruppens formand – økonomiprofessor Michael Svarer – skal foretage en ”interesseafvejning” mellem faglighed på den ene side og politiske interesser på den anden.
Der er nemlig magtfulde interesser i regeringen, som siger tak for udskydelse af regeringens stillingtagen/slagsmål om modellen for en CO2-afgift, ”mens vi afventer ekspertgruppens anbefalinger”. Og de interne modsætninger i regeringen om CO2-afgift er ikke blevet mindre efter Venstres valg af Troels Lund Poulsen som formand. Han er meget lydhør over for landbrugslobbyens modstand mod afgiften.
Ministeriers afdelingsledere ’deltager i drøftelserne’
Og samtidig er ekspertgruppen – med økonomiprofessor Michael Svarer som formand – under internt politisk pres, fordi hans sekretariat er befolket af embedsmænd.
Selv om ekspertgruppen formelt er uafhængig, så er sekretariatet befolket af ministeriernes embedsmænd – og tilmed overvåget af topembedsmænd fra forskellige ministeriet – og alle disse embedsmænds loyalitetspligt er først og fremmest rettet mod deres minister (jf. embedsmandskodeks).
At det er et politisk sprængfarligt felt – i en regering med både S og landbrugspartiet Venstre – fremgår også af gruppens sekretariat, hvor topembedsmænd har rum til at fremføre ressortministeriers interesser: ”Desuden vil afdelingschefer fra hhv. Skatteministeriet, Finansministeriet, Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet samt Fødevareministeriet deltage i drøftelserne”. (SE KOMMISSORIUM FOR EKSPERTGRUPPENS ARBEJDE)
At der foregår en interesseafvejning viser sig også ved en særlig ledelseskonstruktion, der udøves ’af Finansministeriet og Skatteministeriet i forening’, oplyses det til GYLLE.Dk.
’Kompensationsmekanismer’ på CO2-afgift
Udvalget skal ikke tage sig af løsningsforslag på de store miljøproblemer, men et lille delproblem.
Miljøeksperter siger ganske vist, at der skal drastiske foranstaltninger til for at regeringen kan opfylde sine miljøambitioner inden 2030, fx at 20 pct. af jorden skal tages ud af omdrift og kvæg- og svineproduktionen skal drastisk reduceres. Men den slags målsætninger står der ikke noget om. At landbruget er er særligt problem med 1/3 af alle CO2-udledninger er heller ikke nævnt i kommissoriet.
Der står, at udvalget – som primært består af økonomer – skal fremlægge forskellige modeller ud fra ”en vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO2-afgift for denne sektor eller en kombination af disse, samt mulige tiltag for omkostningseffektiv regulering af landbruget”.
Og så skal man komme med mulige modeller for ”kompensationsmekanismer”.
Hemmeligstempling af landbrugslobbyen: Politisering?
For nylig blev der sat spørgsmålstegn ved udvalgets uafhængighed af lobbyister, da dets sekretariat ikke ville give aktindsigt i, hvem der har haft adgang til at påvirke arbejdet. Ekspertgruppen afviste POLITIKEN/DANWATCHs anmodning om aktindsigt i, hvordan lobbyisterne fra Landbrug & Fødevarer har kommunikeret med udvalget.
Landbruget står for en tredjedel af den danske CO2-udledning og har stor interesse i, hvordan en afgiftsmodel kommer til at se. Men ekspertudvalget hemmeligholder, om Ekspertudvalget eller dets sekretariat har holdt møder med lobbyisterne fra L&F. Offentlighedsrets-ekspert Oluf Jørgensen vurderede, at det er i strid med Miljøoplysningsloven, når oplysninger om interesseorganisationers indflydelse bliver mørklagt:
”Det er i strid med miljøoplysningsreglernes formål, der tværtimod lægger vægt på at sikre offentligheden indsigt, før der træffes beslutninger af regeringen eller ved politiske aftaler…«.
Skatteministeren: ’Et fortroligt rum…”
Men skatteminister Jeppe Bruus (S) kan ikke se det kritisable i mørkelægningen: ”Ekspertgruppens sekretariat fungerer som en selvstændig myndighed. Det vil sige, at de træffer selv afgørelser om aktindsigt. Og jeg synes jo, det er meget naturligt, at de har et fortroligt rum, hvor de kan mødes med alle dem, de har lyst til at mødes med” (POLITIKEN 23.11 2023).
Jeppe Bruus kalder ekspertgruppen ”en selvstændig myndighed”, som selv afgør, hvad de giver aktindsigt i. Deres arbejde er fortroligt, og der er også ’armslængde’ over for Skatteministeren, som dog heller ikke vil give indsigt i sin kommunikation med ekspertgruppen.
Oluf Jørgensen vurderer imidlertid, at henvisningen til ekspertudvalget som en selvstændig myndighed, som selv afgør hvad den giver aktindsigt i, ikke ændrer kravene til Miljøoplysningsloven.
Oluf Jørgensen: Ministerier undviger Miljøoplysningsloven
Men ekspertudvalgets ledelse har fortolket, at Miljøoplysningsloven ikke gælder dens arbejde. Fra sekretariatet svarer fuldmægtig og jurist ESD til Ombudsmanden, at ekspertudvalget udfører lovforberedende arbejde, som er undtaget fra Offentlighedsloven.
Og så har embedsmændene fundet en teknisk detalje for at holde aktindsigten ude fra Miljøoplysningsloven: Fordi udvalget arbejder med ”hypotetiske emissioner”, som endnu ikke indgår i lovforslag, er den aktuelle sag ikke omfattet af Miljøoplysningslovens udvidede krav (EKSPERTUDVALGETS svar til Ombudsmanden 14. nov.)
Oluf Jørgensen forklarer, at ministerier ofte vælger at undvige Miljøoplysningslovens udvidede krav. Men de juridiske krumspring holder ikke:
”Embedsmændene vælger at tolke undtagelsen for lovgivningssager på linje med den nuværende Offentlighedslov. De ser dermed bort fra, at Miljøoplysningsloven henviser til den gamle offentlighedslov, og her var undtagelsen mere snæver. De ser også bort fra Miljøoplysningsreglernes formål og krav om restriktiv tolkning samt hensyn til offentlighedens interesser, jf. EU-lovgivningen”.
Theresa Scavenius: Gør op med lobbyisternes magt
Landbrugets lobbyister har særstatus, mener MF Theresa Scavenius (løsgænger), som har kritiseret kødindustriens skjulte magt på Christiansborg:
”Danmark er en griserepublik, hvor landbrugserhvervet dikterer sine egne vilkår. Der er ikke noget galt med lobbyisme, når det foregår transparent. Men det går galt, når enkelte brancher bliver så magtfulde, at de i praksis er med til at regulere sig selv. Tiden er kommet for at sætte griselobbyisterne stolen for døren på samme måde, som man gjorde med tobaksindustrien, der i årtier havde manipuleret forskere, videnskab og politiske beslutningstagere for at undgå regulering”. (POLITIKENs kronik, 28.4. 2021).
GYLLE.DK har spurgt Scavenius, hvad hun mener, om hemmeligholdelsen af lobbyisters adgang til Ekspertudvalget. Men hendes sekretær meddeler, at hun har for travlt til at forholde sig til den aktuelle sag.
Så længe landbrugslobbyen får lov til at te sig som hidtil, sker der intet udover brug af midler der kunne være anvendt bedre på anden vis
Landbrugets udledning af CO2, kan meget nemt reguleres med produktions-kvoter, der skal simpelthen være en kvote, som begrænser produktionen af svine- og oksekød, så den producerede mængde svarer til danskernes forbrug af de to produkter.
For det er jo i princippet eksporten af svine- og oksekød, som landbruget næsten ikke har nogen fortjeneste på, som bonner ud på CO2 regnskabet.
Vores kultur (måden vi er sammen på) er under pres. Det samme synes demokratiet at være. Alt bestemmes/besluttes i små lukkede kredse hvor jurister, forskere, Kandidater og PostDoc finder frem til løsninger som gavner de interessenter som har lukket dem ind i kredsen.
Klimaet – det tilhører folket og så må de tage sig af det.
Har nogle et bud på, hvordan vi kan tage magten tilbage til folket?
Tilbage til de mennesker, der muligvis kerer sig om andet end Black Friday tilbud, topskattelettelser og forhøjet beskæftigelsesfradrag og som har en oprigtig interesse i en omkalfatring af et samfund, hvor regionale udgifter til bla. fedmebehandling (Ozempic) ikke skal resultere i nedskæringer i et sundhedsvæsen, som i forvejen er utilstrækkeligt.
Jeg lytter gerne