KTC: Vi skal samarbejde med naturen

SteenRavn

Steen Ravn Christensen.

Drop kontrol og modellering af vandløbene, og sæt nogle mål for en helhedsorienteret håndtering af vandet i stedet. Sådan skriver Steen Ravn Christensen fra KTC Overfladevand. Han ønsker sig nye rammer for bæredygtig og omkostningseffektiv vandhåndtering. Steen Ravn Christensen arbejder i Syddjurs Kommune, og indlægget her har været bragt på Altinget.dk 6. maj 2015.

I de senere år har der været en til tider meget ophedet debat om vedligeholdelse af de danske vandløb.

Debatten går i al sin enkelhed ud på, om overskydende vand skal ledes hurtigst muligt ud i hav, bugt og fjord, eller om vandet skal blive i vandløbene og afledes mere naturligt til hav, bugter eller fjorde. Landbruget efterspørger således bedre og hurtigere afvanding for at sikre produktion på de vandløbsnære arealer.

Det har senest ført til, at der 27. marts 2015 er fremsat forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for vandløbsvedligeholdelse (Beslutningsforslag nr. B 145). KTC er naturligvis enige i, at debatten skal være faglig, og mener desuden, at der bør ses på vandløbet og dets omgivelser samlet – og det i hele vandløbets længde! Det skal sikre, at god afvanding nogle steder ikke medfører oversvømmelser andre steder.

Vandmasserne truer de større byer
Danmarkskortet viser, at hovedparten af de større byer er anlagt, hvor vandløb og hav mødes, fordi transport- og handel i tidernes morgen foregik via skibstrafik.

Vandløb flader ud, når de nærmer sig havet, og øges afstrømningen i oplandet, er det her vandet ophobes. Eller med andre ord: Øget afvandingsevne i landområderne giver alt andet lige øget oversvømmelsesrisiko i mange af kystbyerne.

Tuse Å, nedstrøms Tuse broerne, 2012

Landbruget kræver lige kanaler, der uddybes regelmæssigt af hensyn til dræningen. Her er det en ulovlig uddybning af Tuse Å fra 2014.

Kombineret med de forventede klimaændringer med mere nedbør og stigende havvandstand giver det samfundet nogle væsentlige tekniske og økonomiske udfordringer i forhold til oversvømmelser.
Det har vi allerede set mange steder i Europa. Efter de store oversvømmelser i England og i Centraleuropa, hvor blandt andre floderne Oder og Moldau gik over deres bredder, har man erkendt, at den manglende forsinkelse af vandmasser opstrøms i systemerne er en medvirkende årsag til oversvømmelsernes omfang.

Derfor arbejder man i mange europæiske lande efter devisen; forsink vandet via naturlig hydrologi i oplandet, så den naturlige bufferkapacitet i vandløbssystemerne genoprettes.

Vi arbejder mod naturen
Vandløb er dynamiske systemer med store variationer i vandføring. Variationen bliver formodentlig større i årene fremover med de forventede klimaændringer.

Allerede i dag er der problemer med dyrkningssikkerheden i mange ådale, og det vil formodentlig blive værre i de kommende år.

Det vil også ske, selv om vedligeholdelsen af vandløbene bliver intensiveret, eller de bliver gravet større.
I Danmark har vi i mange år reguleret vandløbene og drænet moser og enge med det ene formål at aflede vand hurtigst muligt.

Men når vi regulerer og udvider vandløbene, arbejder vi mod naturen. Det er naturstridigt, at vandløb ikke må oversvømme enge og moser ved en given vandføring.

Det handler ikke om, at vandløbene er for små, for det er en naturlig mekanisme at trykudligne og afbøde de voldsomme fysiske kræfters indvirkning på vandløbet ved store afstrømninger. Dræning og afstrømning fra byerne har ikke gjort denne påvirkning mindre.

Desuden er det de vandløbsnære arealer, som procentvis giver de største udvaskninger af næringsstoffer. Så en omstrukturering af landbruget, hvor der dyrkes intensivt på robuste arealer og ekstensivt på følsomme og vandløbsnære arealer, vil øge driftssikkerheden for landbruget, samtidig med at der sikres en reduktion i næringsstofudvaskningen.

I gamle dage var engene jo ”agers moder”, netop fordi vandløbene gik over deres bredder og afsatte næringsstoffer på de vandløbsnære arealer. Denne effekt burde vi måske udnytte igen

Ådal og vandløb skal spille sammen
Vi ved, at uddybning og udretning af vandløb øger erosion og sandvandring. Det betyder, at bunden hæves nedstrøms med stoppede dræn og dårligere afvandingsevne til følge, og det afstedkommer en dårlig økologisk tilstand. Hyppige oprensninger vil fastholde den øgede erosion og sandvandring.

Tilsvarende viser nye undersøgelser, at øget grødeskæring skaber en ond cirkel, da det fremmer plantesamfund, som har hurtig vækst og stor opstuvningseffekt. Dette er hverken fremmende for en forbedret produktionssikkerhed eller den gode økologiske tilstand.

Da de klimatiske ændringer også involverer tørke, vurderer KTC, at hvis vi genskaber naturens såkaldte svampeeffekt, så vil den være med til at sikre produktionssikkerhed i forhold til markvanding og økologisk tilstand.

KTC mener derfor, at en væsentlig vej til at sikre landbruget en bedre produktionssikkerhed, samtidig med at vores vandløbs økologiske tilstand forbedres, vil være, at der ikke kun ses på tiltag inden for selve vandløbsprofilet, men at der også arbejdes hen mod en genoprettelse af samspillet mellem vandløb og ådal.

Det ser vi gerne kombineret med nogle produktionsformer på arealerne, som giver et bedre og mere sikkert afkast til landmændene.

elfiskeri.08

De danske sportsfiskere gør en enorm indsats for at forbedre vandmiljøet – og den er både frivillig og gratis. Her elfiskes der for at optælle fiskebestanden.

Win-win for landbrug og miljø
Så skal vi lede vandet hurtigst muligt ned til de lave arealer ved havet? Bygge diger, sluser og pumper, som kan sende vandet ud i havet?

Det er i sidste ende et økonomisk valg både for den enkelte landmand og for samfundet.

Der er sandsynligvis en større gevinst i at arbejde med naturen i stedet for imod den.

KTC mener derfor, at vi skal undersøge de produktionsformer og mulige ændringer af rammevilkår, som i stedet kan skabe en win-win situation for både miljø og landbrug i ådalene.

Intet er sort/hvidt i vandkredsløbet, og der er ikke kun én løsning på de store udfordringer.
Det er derfor KTC’s holdning, at vi ikke kan drøfte vandafledning som et særskilt emne.

Vi skal løfte diskussionen op på et andet plan og drøfte, hvad vi vil med de danske vandløb og dermed også, hvilke vandmængder de skal kunne håndtere ud fra en helhedsbetragtning som for eksempel god produktionsjord, natur- og miljøhensyn samt klimatilpasning.

Derfor ser KTC en synergi ved at definere rammerne for vandhåndtering ud fra et holistisk synspunkt, så det bliver bæredygtigt, omkostningseffektivt og baseres på værdier og mål frem for kontrol, modellering samt opskåret i enheder med hver sine delmål.

KTC opfordrer derfor til, at der kigges fremad og tænkes i nye løsninger og muligheder fremfor, at man forsøger at fastholde de eksisterende forhold, da det på den lange bane er alt for dyrt at kæmpe mod naturen.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.