Kirkeuglen. Foto: Wikipedia

Den lille kirkeugle står på randen af udryddelse. Bestanden har været faldende siden 1970´erne og tæller nu (2020) blot 11 par. Det viser den nyeste DCE-opgørelse fra januar 2021.

Før i tiden var kirkeuglen formentlig Jyllands mest almindelige ugle, og den fandtes tillige på Fyn og Langeland. Den store tilbagegang skyldes især mangel på føde til ungerne. Kirkeuglen lever af insekter, orme og andre smådyr, og uglen flyver sjældent langt for at søge føde. Derfor er den meget afhængig af landbrugsdriften, hvor den har rede, og her har udviklingen ikke været med den.

Tidligere kunne kirkeuglen også finde regnorme, biller og andre smådyr i fritliggende møddinger, men det ikke længere er tilladt. Fødemangel er især et problem i ynglesæsonen fra maj til juli. I sidste ende kan det føre til, at uglen opgiver sine æg eller at ungerne dør af sult.

”Yngletallene bekræfter at systematisk og effektiv fodring i yngletiden er en absolut forudsætning for at den danske kirkeuglebestand skal kunne komme til at vokse uden tilførsel af nye fugle udefra”

Her følger et uddrag af den nye statusrapport for den lille ugle:

”På grund af det lave antal par og deres ynglesucces, skal man være forsigtig med at trække vidtgående konklusioner på basis af de foreliggende tal. I den forbindelse skal det understreges at bestands- og ynglesuccestal uden for Himmerland er mangelfulde, ikke mindst for 2019.

Efter publiceringen af rapporten er der kommet endnu et ynglepar til, så det officielle antal er nu 12 par, oplyser uglespecialisten Klaus Dichman.

For Himmerland synes det at gøre sig gældende, at antallet af ynglepar falder i vest, men er stabilt eller svagt voksende i øst (hvor der i 2018 fandtes fire par, i 2019 fem, og i 2020 seks par). Disse (modsatrettede) bestandstrends er i tråd med tidligere forudsigelser gående ud på at lokal bestandsvækst dels forudsætter nærhed mellem ynglepar, dels en høj ungeproduktion, hvilket var tilfældet i Østhimmerland, men ikke i Vesthimmerland i 2019.

Det hører dog også med til billedet, at to nyetablerede par i 2020 blev registreret takket være GPS-sporing af ungfugle mærket året før. Det er ikke sikkert at disse par havde været kendt i dag, hvis de pågældende ungfugle ikke havde været GPS-sporet.

Fodring hjælper

Par som har adgang til tilskudsfoder i yngletiden, producerer i gennemsnit mere end dobbelt så mange udfløjne unger som par som ikke har adgang til foder. Undersøgelser af bytterester i gylp såvel som redekamerafotos indikerer at tilskudsfoderet udgør omkring 40 % af den samlede fodermasse i yngletiden

Yngletallene bekræfter at systematisk og effektiv fodring i yngletiden er en absolut forudsætning for at den danske kirkeuglebestand skal kunne komme til at vokse uden tilførsel af nye fugle udefra. I betragtning af at tilskudsfoderet tilstræbes at være tilgængeligt ad libitum, kan det undre at tilskudsfodrede par ikke får mere end 3,2 unger på vingerne i gennemsnit, al den stund kirkeugler under gode fødebetingelser kan lægge op til seks æg og redeungernes overlevelse primært er fødebegrænset. Dette forhold, samt tilsyneladende systematiske forskelle i antal udfløjne unger mellem forskellige lokaliteter, indikerer at effekten af tilskudsfodringen kan forbedres yderligere på visse ejendomme.

Læs den nye rapport her.

I praksis består udfordringen i dels at kunne udlægge tilstrækkeligt med foder tilstrækkeligt hyppigt så uglerne kan få maksimal gavn af fodertilskuddet, dels at få uglerne til at tage dette foder før andre dyr gør det. I så henseende var ynglesæsonen 2020 udfordrende for foderudlægning, idet Covid-19-restriktioner og –hensyn besværliggjorde besøgene på ejendommene.

Bannerfoto viser en gammeldags mødding, som tidligere var et yndet fourageringssted for kirkeuglen. I dag er åbne mødding forbudt. Foto: Wikipedia

Skriv en kommentar