Danske svin er ikke populære i Litauen

DSCN0696 DSCN0703 kiauliu-akcija Picture 259 Saerimner_Kalvarija_suduvosgidas2 DSCN0693

Frie Bønder – Levende Land, NOAH Friends of the Earth Danmark og konsulentfirmaet BæreDygtighed inviterede 28. august 2014 til pressemøde på Det Internationale Pressecenter i København med Tomas Tomilinas, næstformand i Litauens Grønne Parti. Her er et referat af mødet, udarbejdet af Nanna Clifforth, NOAH.

Den direkte årsag til pressemødet var et nyligt udbrud af svinepest på en gård ejet af danske Idavang i Litauen, som førte til, at næsten 20.000 svin blev slået ned.

Idavang-fabrikken er et eksempel på de produktionsmetoder, danske svineproducenter eksporterer til Østeuropa. Danmark er det mest opdyrkede land i verden og producerer 30 millioner svin om året, men dette er ikke nok, så derfor udvides produktionen mod øst, hvor land og arbejdskraft er billigere. Ligesom at kontrol med miljø- og arbejdsforhold ofte er mindre.

I Litauen produceres endnu kun omkring 700.000 svin om året, hvoraf danske Idavang er den største producent. Der er derfor stadig mulighed for, at udviklingen kan drejes væk fra de stor-skala og industrialiserede landbrug, der skaber perfekte betingelser for sygdomsudbrud og samtidig er dybt skadelige for miljø og klima.

Lituan har oplevet store forandringer i landbrugssektoren. Fra landbruget under det sovjetiske styre med statsejede landbrug af mellemstørrelse til EU-støttede stor-skala landbrug. Subsidier fra EU har moderniseret det litauiske landbrug, og nogle landmænd har oplevet indkomststigninger. Men EU har også fremmet udviklingen mod storskala landbrug, hvor to procent af gårdejerne kontrollerer omkring 40 procent af landet. Samtidig er de sociale og økonomiske forskelle blevet større, og sammen med Irland er Litauen det land i EU, der oplever den største emmigration af sine borgere.

Landbrugssektoren i Litauen gennemlever lige nu to kriser; svinepesten samt det russiske importforbud af europæiske varer. Dette påvirker Litauen i stor stil, da en stor del af litauisk eksport går til Rusland.

Alle politikker er fokuserede på, at landbrugssektoren skal vokse og effektiviseres baseret på stor-skala brug. Der investeres derfor også mange penge i nye teknologier. Den generelle historie, der bliver fortalt om litauisk landbrug, er, at der er for mange traktorer, for meget land, der ikke bliver brugt, og at folk producerer “ordinary food”.

I visse kredse er der dog kritik af at den generelle attitude om stor-skala brug og industrialisering, og opstået tanker om, at udviklingen skal tage en drejning, hvis landbruget skal være miljømæssigt og socialt bæredygtigt. Kritikken af de danske svinefarme afspejler også denne voksende kritik.

Generelt er staten og kommunerne dog positive over for de danske svineproducenter, ligesom at foreningen for svinebønder i 2004 kritiserede indtoget af danske svineproducenter, men nu forsvarer dem. Idavang har dog set sig nødsaget til at skifte navn fra det tidligere Saerimner til Idavang for, i følge Tomas Tomilinas, ikke at ødelægge sit image.

Tomas_Tomilinas

Tomas Tomilinas, 31 år.

Samtidig er kritikken fra lokale befolkningsgrupper stigende, hvilket har ført til lukning ved en højesteretsdom  af en af Idavangs fabrikker, mens planer om yderligere 11 svinefabrikker ikke blev til noget på grund af protester fra lokalsamfundene. Tidligere har aktive grupper indsamlet 300.000 underskrifter mod udenlandsk ejerskab af jord, hvilket svarer til 1/10 af Litauens befolkning.

Ligesom i Danmark oplever Tomas Tomilinas ikke en generel kritik af stor-skala industrialiseret landbrug og håber derfor, at alle, der arbejder med emnet i Danmark, vil involvere Østeuropa i arbejdet og diskussionerne om fremtidens landbrug i EU.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.