Lærkefalken – genkomst i det fynske

Den strømlinede lærkefalk med de seglformede vinger er som en skarp ragekniv i luften. Få andre levende væsner behersker flyvekunsten så suverænt som denne fugl. Vil man have syn for sagn er det bedst at tage til Skagen i maj, i en periode med sol, varme og østenvind

På en god dag forlader over 30 lærkefalke Jyllands yderste spids, på klippende vinger ud over havet og mod ynglepladser i det vidtstrakte svenske og finske skovland med moser og de tusind søer. Er man tilpas hurtig med kikkerten, vil man med himmel, hav eller helst klitlandskab som baggrund kunne nå at beundre fuglens kontrastrige dragt: sort-hvidt hoved, skiffergrå overside, og en lys underside med tætsiddende mørke seler og rustrøde bukser. Lærkefalken er også udbredt fra Nordtyskland og længere mod syd, hvorimod den i lange tider har været på kanten til at forsvinde som dansk ynglefugl. Nu synes kurven glædeligvis at være knækket – og fine Fyn er i så henseende kommet på landkortet.

Danmarks bestand af lærkefalke anslås i dag til 20-30 par; omtrent en firedobling over de sidste 50 år, og Fyn huser i dag mindst ét og muligvis tre par. Det er dog fortsat en begivenhed at se lærkefalke på dansk hjemmebane: Der er langt mellem fuglene, de er her kun i årets varme måneder, og de færdes ret diskret.

For at opfostre et kuld unger kræver lærkefalkeparret arealer med rigelighed af store insekter og småfugle. Helst noget, der ligner guldalderlandskaber – med glidende overgange mellem skove, agre, enge med kreaturer, moser og søer. Falkene vil typisk overtage en forladt kragefuglerede i et skovbryn – men visse steder også i en højspændingsmast i mere monotont produktionsland. Den hurtige fugl kan godt pendle langt mellem rede og spisekammer.

Hvor den velkendte tårnfalk fra luften afsøger jorden for mus, er lærkefalken mere sportsligt anlagt. Den tager udelukkende bytte i luften, og ingen småfugle, inkl. lærker, kan vide sig sikre, selv ikke svaler og mursejlere.

Lærkefalken overrumpler også guldsmede, som ellers på én gang kan se i alle retninger med deres 2×30.000 enkeltøjne og som flyver i abrupte ryk i tilsvarende samtlige retninger på skift, så ingen andre når at følge med – lige bortset fra den akrobatiske lærkefalk. Som regel bliver det store rov-insekt straks tilberedt i luften, fastholdt i en klo, medens falkenæbbet flår den proteinholdige indmad ud af guldsmedens kitinrustning.

Når dette læses, er de danske lærkefalke trukket sydover. Man må så pænt vente til næste forår, når skoven atter er grøn. På en varm og stille sommereftermiddag vil fugletårnet ved Sortemosen nord for Svendborg være en god udkigspost for fuglefolk med falkeøjne. Der er altid noget at se på, og er man tålmodig nok, og heldig, dukker en lærkefalk pludselig op fra kulisserne rundt om. Der er også potentiale i de afvekslende landskaber omkring Arreskov Sø for foden af de Fynske Alper. Her findes i øvrigt noget af Fyns bedste og rigeste natur.

Bannerfoto: Lærkefalk, adult, trækker ud fra Skagen Nordstrand, maj 2015. Foto: Knud Pedersen