Danmarks Statistik har i januar 2014 udarbejdet en særdeles nyttig analyse af de seneste 30 års voldsomme forandringer i det danske jordbrug, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret.
Udviklingen er kendetegnet ved, at der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. For bedrifter med husdyr er den gennemsnitlige besætningsstørrelse pr. bedrift langt mere end tidoblet. Samtidig har specialiseringen også påvirket husdyrsammensætningen, hvor blandede husdyrbedrifter med både svin og kvæg er blevet sjældnere.
Udvalgte temaer såsom husdyr, økonomien i svineproduktionen og jordbrugets gæld og investering belyses på kompetent og informativ vis af statistikerne hos Danmarks Statistik.
Interessant er det afsluttende tema om gårdbutikker, hvor udviklingen synes at trække i en anden retning end stigende størrelse og specialisering.
Publikationen er baseret på en uafhængig analyse af eksisterende opgørelser og tællinger, men
med nye indfaldsvinkler i forhold til tidligere offentliggørelser. For alle, der ønsker at være korrekt informerede om de faktiske forhold ved den såkaldte “strukturudvikling”, er denne publikation en god kilde til troværdige argumenter.
Herunder præsenteres hovedpointer fra publikationens fem afsnit:
•
Inden for de seneste 30 år er antallet af bedrifter blevet mere end halveret fra lidt over 100.000 bedrifter i 1982 til ca. 40.000 i 2012, hvoraf ca. 12.000 er heltidsbedrifter og 28.000 deltidsbedrifter.
•
I 1982 var det totale landbrugsareal i Danmark på 2,9 mio. hektar (ha.), hvilket i 2012 var faldet t
il 2,6 mio. ha. Derimod var et gennemsnitligt dansk landbrug i 1982 på lidt under 30 ha. Efter 30 år er en middelstor bedrift tæt på 70 ha.
•
Produktion af pelsskind udgjorde 11 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi i 2012. Husdyr i dansk landbrug:
•
Siden 1982 er bedrifter med husdyr blevet større. Udviklingen er særligt udtalt for svinebedrifter, hvor den gennemsnitlige besætningsstørrelse er steget fra 169 svin pr. bedrift til næsten 3.000.
•
Kvægbestanden er fra 1982 til 2012 næsten halveret i antal, hvorimod besætningsstørrelse er mere end fordoblet fra 53 til 127 pr. bedrift
•
Bedrifter med husdyr er tillige blevet større, når det gælder areal. Udviklingen går i retningen af en stadig større specialisering, så det efterhånden er en stor sjældenhed, at et landbrug har både kvæg og svin.
Økonomien i dansk svineproduktion:
•
Færre bedrifter med svin i Danmark har ikke givet anledning til færre svin – tværtimod. Svineproduktionen er øget fra 1990 til 2012. Stigningen i antallet af svin har fundet sted i Vestdanmark med en vækst på 35 pct. fra 1990 til 2012. Bestanden i Østdanmark er i dag på samme niveau som i 1990.
•
Økonomisk har specialiseringen fra 1990 til 2012 påvirket værdisætningen af jordbrugsaktiverne
i positiv retning, da der er kommet flere husdyr, flere bygninger og mere inventar pr. bedrift. Derudover er værdien af jorden steget kraftigt i samme periode.
Gæld og investering i jordbruget:
•
Stigende gæld i dansk jordbrug, men faldende renteudgifter er med til at holde jordbruget rentabelt.
En stor del af gælden er baseret på variable forrentet lån, hvilket gør jordbruget følsomt overfor stigende renter.
•
Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer.
•
Set ud fra et europæisk perspektiv skiller Danmark sig ud ved at have den mest markante ændring i investeringer i jordbruget. Før finanskrisen var der store investeringer i modsætning til de seneste 3 år (2010-2012), hvor investeringer har ligget på det i forhold til 2008 lave 2010-niveau.
Gårdbutikker i Danmark:
•
7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg.
•
Salg direkte til forbrugerne er mest almindeligt blandt økologiske bedrifter, hvor 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik.
Læs hele rapporten her.
