Læs hvad de har gjort ved jordbruget i Danmark

Grisebil_Pezzaioli-4 etager

Svin i fire etager – den voldsomme vækst i danske svineproduktion kommer især de tyske og polske slagterier til gode, for de danske smigrise eksporteres til opfedning og slagtning i disse lande.

Danmarks Statistik har i januar 2014 udarbejdet en særdeles nyttig analyse af de seneste 30 års voldsomme forandringer i det danske jordbrug, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret.

Udviklingen er kendetegnet ved, at der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. For bedrifter med husdyr er den gennemsnitlige besætningsstørrelse pr. bedrift langt mere end tidoblet. Samtidig har specialiseringen også påvirket husdyrsammensætningen, hvor blandede husdyrbedrifter med både svin og kvæg er blevet sjældnere.

Udvalgte temaer såsom husdyr, økonomien i svineproduktionen og jordbrugets gæld og investering belyses på kompetent og informativ vis af statistikerne hos Danmarks Statistik.

Interessant er det afsluttende tema om gårdbutikker, hvor udviklingen synes at trække i en anden retning end stigende størrelse og specialisering.

Publikationen er baseret på en uafhængig analyse af eksisterende opgørelser og tællinger, men
med nye indfaldsvinkler i forhold til tidligere offentliggørelser. For alle, der ønsker at være korrekt informerede om de faktiske forhold ved den såkaldte “strukturudvikling”, er denne publikation en god kilde til troværdige argumenter.

Herunder præsenteres hovedpointer fra publikationens fem afsnit:

Inden for de seneste 30 år er antallet af bedrifter blevet mere end halveret fra lidt over 100.000 bedrifter i 1982 til ca. 40.000 i 2012, hvoraf ca. 12.000 er heltidsbedrifter og 28.000 deltidsbedrifter.

I 1982 var det totale landbrugsareal i Danmark på 2,9 mio. hektar (ha.), hvilket i 2012 var faldet t
il 2,6 mio. ha. Derimod var et gennemsnitligt dansk landbrug i 1982 på lidt under 30 ha. Efter 30 år er en middelstor bedrift tæt på 70 ha.

Produktion af pelsskind udgjorde 11 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi i 2012. Husdyr i dansk landbrug:

Siden 1982 er bedrifter med husdyr blevet større. Udviklingen er særligt udtalt for svinebedrifter, hvor den gennemsnitlige besætningsstørrelse er steget fra 169 svin pr. bedrift til næsten 3.000.

Kvægbestanden er fra 1982 til 2012 næsten halveret i antal, hvorimod besætningsstørrelse er mere end fordoblet fra 53 til 127 pr. bedrift

Bedrifter med husdyr er tillige blevet større, når det gælder areal. Udviklingen går i retningen af en stadig større specialisering, så det efterhånden er en stor sjældenhed, at et landbrug har både kvæg og svin.

Dan Jørgensen_fodrer svin

Kun jyderne har fået flere svin, men til gengæld er der tale om 35 pct. flere end i 1990.

Økonomien i dansk svineproduktion:

Færre bedrifter med svin i Danmark har ikke givet anledning til færre svin – tværtimod. Svineproduktionen er øget fra 1990 til 2012. Stigningen i antallet af svin har fundet sted i Vestdanmark med en vækst på 35 pct. fra 1990 til 2012. Bestanden i Østdanmark er i dag på samme niveau som i 1990.

Økonomisk har specialiseringen fra 1990 til 2012 påvirket værdisætningen af jordbrugsaktiverne
i positiv retning, da der er kommet flere husdyr, flere bygninger og mere inventar pr. bedrift. Derudover er værdien af jorden steget kraftigt i samme periode.

 

Gæld og investering i jordbruget:


Stigende gæld i dansk jordbrug, men faldende renteudgifter er med til at holde jordbruget rentabelt.
En stor del af gælden er baseret på variable forrentet lån, hvilket gør jordbruget følsomt overfor stigende renter.

Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer.

Set ud fra et europæisk perspektiv skiller Danmark sig ud ved at have den mest markante ændring i investeringer i jordbruget. Før finanskrisen var der store investeringer i modsætning til de seneste 3 år (2010-2012), hvor investeringer har ligget på det i forhold til 2008 lave 2010-niveau.

 

Gårdbutikker i Danmark:

7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg.

Salg direkte til forbrugerne er mest almindeligt blandt økologiske bedrifter, hvor 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik.

Læs hele rapporten her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.