DYREDØD. Landbruget vil ikke oplyse for madspilds-tænketank, hvor mange kyllinger, kalve og pattegrise, der dør eller slås ihjel før slagtning. Og landbrugets repræsentant i Tænketankens bestyrelse vil ikke svare på spørgsmål om mørkelægningen
Forbrugerne bombarderes med opfordringer til at mindske deres madspild ved at smide mad ud. Og der er da også et stort spild, men det er faktisk ikke i husholdningerne, at der sker det største spild.
Nå, men så må det jo være i butikkerne, for der er kommet meget opmærksomhed om, at her smides der meget overskudsmad ud, fordi det har overskredet sidste salgsdato?
Men nej, forkert. Det er faktisk landbrugets primærproduktion, som står for det største spild, afslørede en rapport fra RAMBØLL i 2022. Heri blev det skønnet, at 128.000 tons mad gik til spilde her – hvor Miljøstyrelsens officielle tal kun viser, at 44.000 tons er kategoriseret som sådan.
RAMBØLLs data er et skøn, for landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer (LF) nægter at oplyse om det spild, derfor foregår ved at kyllinger, kalve og pattegrise dør eller slås ihjel før slagtning. Landbruget mørkelægger de ubekvemme data.
Landbruget nægtede at medvirke
”Uoplyst” stod der om ”produktionstabet” i den rapport, som RAMBØLL lavede for madspild-tænketanken ONE/THIRD i december 2022.
Bag mørketallene i det uoplyste felt ligger, at RAMBØLL blev mødt af tavshed fra kødproducenterne, da de bad om deltagelse og data fra ”aktører i landbruget”. Men det viste sig umuligt ”at finde respondenter”, som der lakonisk står i rapporten. Landbruget nægtede altså at medvirke, uden forklaring.
Mørketallet er et problem for Tænketankens arbejde, som går ud på at skabe overblik over madspild og rådgive om, hvordan man kommer af med det.
Men i Tænketankens bestyrelse sidder såmænd – ved siden af formanden Louise Gade fra varehusgiganten SALLING – direktør Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer, men han vil ikke besvare GYLLE.DKs spørgsmål, om hvorfor hans branche mørkelægger . Og han vil heller ikke svare på, om han – i Tænketankens interesse – vil sørge for, at landbruget oplyser mørketallet nu og fremover.
Mørketal: Ungdyr kasseres inden registrering
Landbruget er det område, hvor der ifølge Miljøstyrelsen går mindst mad til spilde. I alt kom 59.000 ton af det samlede madaffald fra landbruget, og af det var 44.000 ton kategoriseret som madspild. Men ifølge RAMBØLL-rapporten går der langt mere til spilde i landbruget, end Miljøstyrelsens tal viser, så spildet faktisk er det tredobbelte: 128.000 ton årligt.
Forklaringen er – fortæller RAMBØLL – at opgørelsesmetoden er misvisende, for der er det reelle spild/tab fremgår ikke: Ungdyr som ikke registreres af landbruget som noget, der leveres til slagteri og dermed bliver til fødevarer, bliver slet ikke indberettet af landmanden. Ungdyr som dør eller bliver slået ihjel inden slagtefasen, registreres ikke.
Og det er altså de tal, som landbruget nægter at oplyse. (Se RAMBØLL-rapporten)
Ungdyr slås ihjel ’af økonomiske årsager’
At branchen hemmeligstempler fremgår indirekte af sidebemærkninger i RAMBØLL-rapporten. Og skrælles indpakningen i rapportens sprog væk, handler det kynisk set om, at ungdyrene dør eller bliver slået ihjel, fordi det er ikke er rentabelt for industrilandbrugene at lade dem leve: ”aflivninger af økonomiske årsager”.
Om den mindre race jersey-kalve står der fx at racen primært anvendes til mælkeproduktion, så ”renracede Jersey-tyrekalve ikke er rentable til kødproduktion i Danmark”.
For pattegrise handler det om, at søer egentlig avlede 12 grise i snit, men nu er moder-søerne så finavlede, så de føder grisekuld på op til 20, og herom står der kryptisk: ”derfor er flere pattegrise ikke levedygtige, når de bliver født” (s.27).
Da RAMBØLL ikke kunne få data ud af landbruget, måtte man søge (konservative) estimater på ”produktionstab” fra alternative kilder:
- 3 mio. kyllinger (Kilde: Økologisk Landsforening 2021)
- 12.000 jersey-tyrekalve (videnskatalog SEGES 2021)
- 10,7 mio. pattegrise inkl. dødfødte (Dyrenes Beskyttelse, 2022).
GYLLE.DK spurgte direktør Nør-Pedersen om L&F – når de ikke ville oplyse spildet blandt ungdyrene – om L&F vil anerkende disse data fra alternative kilder. Men direktøren er helt tavs.
Regeringen fulgte ikke anbefaling om landbruget
Tænketanken ONE\THIRD er primært stiftet for at detailhandelen kan rådgive om og koordinere igennem ”frivillige aftaler” (Danmark mod Madspild) i ”partnerskab” med førende virksomheder, organisationer, vidensinstitutioner og offentlige institutioner. Målet er overordnet at bidrage til at halvere madspild og fødevaretab inden 2030.
Et af tænketankens delmål med tænketanken er, at ”fjerne barrierer” for at dagligvarehandelen kan donere overskudsmad, for her smides der hvert år 96.000 tons mad ud.
Deres anbefalinger 2019-22 har først og fremmest rettet sig mod at give gratis råd til butikkerne og forbrugere. Men landbrugets modvilje mod at oplyse om de døde ungdyr tvang Tænketanken til at påtale problemet. Ifølge vedtægterne skal Tænketanken rådgive regeringen, og uden direkte at kritisere landbrugets hemmeligholdelse direkte lød den tekniske anbefaling, at regeringen burde ”se nærmere på landbruget”:
”Landbruget bør inddrages i en diskussion af, hvordan food loss skal defineres og måles i Danmark for derved at bidrage til at mindske madspild og fødevaretab”. (Se ANBEFALING 5)
Den daværende S-regering handlede ikke på anbefalingen. Og den nuværende landmand og V-minister Jacob Jensen har ikke haft tid til at besvare GYLLE.DKs spørgsmål, om han har tænkt sig at gøre noget ved problemet.
Der mangler vist nogle nuller: “Heri blev det skønnet, at 128 tons mad gik til spilde her – hvor Miljøstyrelsens officielle tal kun viser, at 44.000 tons er kategoriseret som sådan.”
Tak – rettet…
Hvorfor er landbruget med i den tænketank, de profiterer da af madspild.
Svarer helt og holdent for egen regning: For at forhindre evt begrænsninger, der i deres øjne vil opstå!
Det er jo en øjenåbner at få sat tal på og en opgave at få ændret praksis.Både myndigheder og forbrugere kan skabe bedre dyrevelfærd og rette krav til landmændene.
Historikken bag udviklingen af den industrielle udvikling af kæmpe store dyrehold og det tingsliggjorte forhold,hvor dyr reduceres til et produkt,avlsforskningen og økonomien bag –
Kan du henvise til litteratur,der belyser dette?
At grise avles til at føde mange flere unger ,end de har dievorter til ,må der jo f.eks. have været et avlsprojekt til.At der er udviklet et gitterværk til at fiksere soen,må der jo også have været et projekt for.
Een gang mere: Dansk Landbrug medvirker ikke i noget, til noget og med noget – med mindre der skattelettelser, afgiftsfritagelser, tilskud eller merforbrug af pesticider.
Spørg politikerne – det dem der sætter “menuen”.
Tusinde tak – det er en hårrejsende historie, som jeg håber at landsdækkende medier vil tage op L&F skal ryges ud.
Madspild er udtryk for at produktionen er for høj. Den er steget i mange år og EU har sat markedskræfterne ud af kraft, og derfor bliver der fremstillet mere mad end vi kan æde. Prøv at fortælle en landmand, at han skal producere mindre. Prøv!
Det er hjerteskærende – og ufatteligt.
Landbruget bliver NØDT til at forstå, at de må kigge på sig selv og tænke nyt.
Simple eksempler er, hvad angår både produktionsmængden og – vilkårene.
De piber slemt og man hører ofte, at “vi ikke kan li’ dem”, men det har de helt misforstået.
De er bare nødt til at flytte sig, ligesom alle vi andre.
De skal se på de vilkår de byder dyrene i kødfabrikkerne……..og gerne have hjertet med i det, i stedet for kun “pengehjernen”. Det kan gøres uendelig meget bedre!!!
De kunne også se på deres forbrug af sprøjtemidler; hvor banalt det end lyder.
Jeg kan bare ikke se, at de gør nogetsomhelst. Det ville ellers klæ’ dem vældigt.
De skulle tage at prøve…………..
Pingback: Bekæmp madspild – igen og igen, men er det familierne, der bør holde for? | Gylle.dk