Landbruget kan sprøjte videre med PFAS

EU-forslag skåner landbruget for forbud mod at sprøjte med fluorkemikalier trods omfattende miljøskader

Det længe ventede EU-forslag til en udfasning af de miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer, der benævnes PFAS under et, blev præsenteret 7. februar 2023 og er hilst velkommen som ’det meste omfattende i verdenshistorien’, men forslaget har en alvorlig mangel: De europæiske landmænd kan bare sprøjte videre!

EU-forslaget kan kun ses som en ubetinget sejr for agrokemikalieindustrien og landbrugslobbyisterne, men beslutningen om at lade PFAS-forbuddet ’frede’ landbrugets sprøjtegifte vil formentlig skubbe yderligere til mistilliden mellem forbrugere og landbrugsproducenter. I sidste ende kan det blive en dyrekøbt sejr for de agroproducenter, der gerne vil vise samfundsansvar og sætter pris på omgivelsernes anerkendelse.

Landbruget stoler på Miljøstyrelsen

Det er et helt nyt forslag fra EU om at forbyde omkring 10.000 PFAS-stoffer, der lægger op til en undtagelse for pesticider. Danmarks Naturfredningsforening kritiserer undtagelsen, og anbefaler i stedet at pesticider med PFAS forbydes ud fra et forsigtighedsprincip.

Landbrug & Fødevarer har ikke kommenteret forslaget, men Thor Gunnar Kofoed, der er viceformand i lobbyorganisationen, udtalte i Jyllands-Posten 26.1. 2023: ”I landbruget stoler vi fuldt og fast på Miljøstyrelsens undersøgelser, så vi trygt kan anvende produkterne på vores afgrøder, og vi ser frem til, at myndighederne nu kommer med retningslinjer.«

EU’s kemikalieagentur har netop fremlagt forslaget, der har været undervejs i flere år, og som kan betyde forbud for mere end 10.000 PFAS-stoffer i EU. Lovforslaget kommer efter, at Tyskland tidligere på året, sammen med Danmark, Holland, Norge og Sverige, sendte forslaget til EU.

Danmarks Naturfredningsforening udtaler i en pressemeddelelse, at man undrer sig over, at forslaget lægger op til at undtage en række brancher fra forbuddet. Blandt andet pesticider, som sprøjtes direkte på fødevarer til mennesker.

– Det er helt skævt, hvis Danmark kommer til at arbejde for en undtagelse for PFAS-stoffer i pesticider. Her er tale om en anvendelse, hvor man direkte sprøjter skadeligt kemi ud i miljøet – med risiko for forurening af natur, vandmiljø og drikkevand, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Videnskabelig dokumentation

Reumert Gjerding understreger, at der allerede nu er videnskabelig dokumentation fra tyske og amerikanske studier for, at der er problemer med PFAS i pesticider, hvilket også fremgår af selve forslaget og de tilhørende 10 bilag.

– Pesticider hvor der er påvist problemer med PFAS, bør forbydes ud fra et forsigtighedsprincip, indtil det er undersøgt nærmere, hvordan de påvirker natur og mennesker, siger Maria Reumert Gjerding.

Lovforslaget fra EU skal nu i høring blandt virksomheder, borgere og medlemsstater, og det forventes, at EU-kommissionen først vil tage stilling i 2025.

Maria Gjerding understreger, at Danmark ikke bør afvente processen i EU, men gå foran med et nationalt forbud, som man fx tidligere har gjort med fluorstoffer i fødevareemballage og hormonforstyrende parabener.

– Danmark bør gå foran og indføre et nationalt forbud imod de her stoffer, for derigennem at lægge pres på kommissionen og EU-systemet, siger Maria Reumert Gjerding.

Det fremgår af forslaget, at der allerede eksisterer de nødvendige retningslinjer og EU-lovbestemmelser for at forbyde de PFAS-holdige sprøjtegifte. Myndighederne kan anvende de generelle regler for godkendelser af sprøjtegiftprodukter.

Ifølge forslaget anses sprøjtegifte for at være noget anderledes kemisk fra andre PFAS-undergrupper. Generelt er disse aktive stoffer kemikalier, der er karakteriseret ved tilstedeværelse af en eller flere CF3-grupper i deres molekylære struktur, for det meste aromater. Introduktionnen af denne gruppe i den molekylære struktur af biologisk aktive stoffer kan ændre specifikke egenskaber, såsom stabilitet og lipofilicitet. En bivirkning af introduktionen af CF3-grupperne i den molekylære struktur er, at der kan dannes metabolitter og/eller nedbrydningsprodukter, som er ekstremt stabile og potentielt farligt. Trifluoreddikesyre (TFA) er en af de mulige vigtigste metabolitter/nedbrydningsprodukter for disse typer stoffer. TFA er ekstremt vedvarende i miljøet og er fundet overalt i det terrænnære grundvand i Danmark.

Miljøstyrelsen er på Herrens Mark

De danske miljømyndigheder har kendt til de problematiske PFAS-stoffer i vandmiljøet i en årrække uden at gøre andet end registrere den fremadskridende udbredelse. Senest i 2020 viste Miljøstyrelsens egen landsdækkende screening af det jordnære grundvand, at 219 ud af 247 prøver (89%) indeholdt PFAS-kemikaliet TFA, men man har konsekvent afvist at sætte forureningen i forbindelse med landbrugets sprøjtegifte.

Nu har fagbladet Ingeniøren den 9. februar 2023 dokumenteret, at forbruget af de to mest udbredte aktivstoffer i ‘PFAS-pesticider’, diflufenican og flupyram, har ligget historisk højt på over 500.000 kilo i alt gennem årene, og at der er tale om pesticider med PFAS-forbindelser, som der ikke overvåges for i jord, grundvand eller drikkevand.

Ifølge Ingeniøren kalder lektor i analytisk miljøkemi på Københavns Institut og tidligere ansat i Det Europæiske Miljøagentur, Xenia Trier, det »at lege med ilden«, når landmænd lovligt kan sprøjte PFAS-pesticider på markerne.

Stammer hverken fra havskum eller udlandet

Men ganske forbløffende har miljøminister Magnus Heunicke (S) så sent som den 13. januar 2023 hos TV2Øst benægtet eksistensen af PFAS-holdige sprøjtegifte som årsag til den markante forurening af græsarealer over hele landet. Magnus Heunicke slog fast, at stoffet kommer til Danmark fra udlandet.

”Det overføres fra havskummet, og det betyder så, at myndighederne nu er i gang med at undersøge de dyr, der går og har gået på markerne, og selvfølgelig undersøge, hvad værdierne er i det kød”, udtalte Magnus Heunicke til TV2Øst.

Stik modsat ministerens udmelding men stadig med en markant tvivlende grundholdning udtalte kontorchef Maria Sommer Holtze fra Miljøstyrelsen 13 dage senere til Altinget.dk den 26. januar 2023, at Miljøstyrelsen nu vil undersøge, om de omdiskuterede PFAS-stoffer forekommer i og spredes med landbrugets pesticider. ”Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned. Og derfor er vi i gang med at finde ud af, hvordan vi kan få overblik over, hvad der er af PFAS-stoffer i de pesticider, landbruget bruger,” udtalte Holtze. ”Så det, at vi sætter en undersøgelse i gang, er ikke det samme som, at vi frygter, at der er noget farligt i de pesticider, der bliver brugt,” understregede Maria Sommer Holtze overfor Altinget.dk.

En GEUS-forsker og en Aarhus-professor skulle opklare gåden, om end den for længst er løst. Det fremgår netop klart af forslaget til EU og de tilhørende bilag, som Miljøstyrelsen på Danmarks vegne må antages at have bidraget til, at en lang række sprøjtegift indeholder og spreder PFAS-stoffer. Der nævnes et antal på omkring 48 forskellige stoffer i EU, hvor en gennemgang af den danske Middeldatabasen viser, at mindst 11 PFAS-sprøjtegifte er på markedet i mindst 36 forskellige produkter.

Her kan du læse begrænsningsforslagets konklusion i oversættelse:

Alle PFAS’er, der er omfattet af dette begrænsningsforslag, er enten selv meget persistente eller nedbrydes til meget persistente PFAS’er i miljøet. Som en konsekvens, hvis anvendelsen ikke er minimeres, vil mennesker og andre organismer blive udsat for gradvist stigende mængder af PFAS’er, indtil sådanne niveauer er nået, hvor effekter er sandsynlige. I et sådant tilfælde vil eksponeringerne praktisk talt være irreversible. Som en konsekvens heraf vil skaderne på miljøet og menneskers sundhed vare i meget lange perioder (årtier til århundreder). Også selvom yderligere udledninger af PFAS straks blev forhindret, vil eksisterende tekniske og miljømæssige lagre fortsætte med at være en kilde til eksponering i de kommende generationer. De sociale omkostninger, der opstår ved sådanne skader kan ikke forudsiges, men eksisterende viden tyder på, at de kan være meget høje. Der er flere yderligere bekymringer, der opstår ved brugen af PFAS, f.eks. at en allestedsnærværende og uundgåelig forurening af drikkevandsressourcer er uundgåelig, medmindre udslip bliver minimeret. Menneskelig eksponering sker via alle eksponeringsveje og kan ikke undgås eller mildnet. Nogle PFAS’er kan ophobes i planter, især i spiselige dele, mens andre har bioakkumulationspotentiale i biota og mennesker. Eksponeringer overføres også effektivt til ufødte og ammende børn.

Selve forslaget: https://echa.europa.eu/da/restrictions-under-consideration/-/substance-rev/72301/term med links til selve rapporten samt de 10 bilag.

Hovedrapporten:  https://echa.europa.eu/documents/10162/f605d4b5-7c17-7414-8823-b49b9fd43aea

Bannerfoto: Bornholmsk sprøjtegris. Foto: Finn Hansen