Landbruget kniber udenom, allerede før klimakampen er skudt i gang

Danish Crown-direktør Jais Valeur er udpeget som formand for regeringens klimapartnerskab på fødevare- og landbrugsområdet. Allerede nu stiller han spørgsmålstegn ved, om landbruget vil levere 70 %-reduktionen inden 2030. Foto: Danish Crown

Regeringens målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udslippet inden 2030 skal ske med respekt for, at landbrugserhvervet fortsat kan udvikle sig, lød fra Danish Crown-direktør Jais Valeur Han er formand for regeringens klimapartnerskab for landbrugs- og fødevaresektoren, som 10.1 mødtes hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vakler også og åbnede på mødet en mulighed for, at landbruget kan slippe med mindre.

Tilsyneladende er der allerede nu, før arbejdet er gået i gang, ved at ske det, som direktør John Wagner advarer mod i et debatindlæg hos MandagMorgen 12.1. Wagner peger på den ”outsourcing af politikudviklingen”, hvor 0,3 pct. af erhvervslivets absolutte topvirksomheder får magten til at bestemme, hvad alle danske virksomheder skal spille ind med i klimakampen. Ifølge Wagner bør de små og mellemstore virksomheder inddrages helt anderledes aktivt i klimakampen, hvis regeringens målsætning skal nås.

Åbner for særbehandling

Danish Crown-direktør Jais Valeur, der er udnævnt til formand for klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren, sagde bl.a. på Axelborg-mødet, at “det er klart, at vi arbejder ud fra en ambition om de 70 pct. Jeg kan ikke stå og love, at det leverer vi lige præcis. Men det er ambitionen.”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at lade landbruget slipper billigere end andre erhverv med klimaindsatsen. Foto: Fødevareministeriet.

Og fødevareminister Mogens Jensen (S) kom ham i møde: “Når vi har samtlige bud fra sektorerne inde, kan vi se på, hvordan det ser ud samlet set, for det er heller ikke sikkert, at de 70 pct. i gennemsnit skal nås inden for alle sektorer. Det kommer an på, hvad bidragene er.”

Udtalelsen er opsigtsvækkende, fordi landbruget tegner sig for noget nær 25 pct. af det danske CO2-udslip. Et bidrag, der vil stige år for år, hvis svine- og mælkeproduktionen fortsat får lov at vokse.

Hvor er medejerskabet?

Direktør John Wagners advarsel går på det uhensigtsmæssige i at lade de ganske få store virksomheder diktere, hvad alle danske virksomheder skal præstere.

”Vi risikerer, at vi ikke kan nå det politisk bestemte mål om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 procent, hvis midlerne til at opnå målet bliver valgt af en eksklusiv gruppe af de største virksomheder (næsten) uden hensyntagen til de mindre virksomheder, som så heller ikke føler et medejerskab til projektet,” skriver Wagner i sit indlæg.

John Wagner sætter ikke spørgsmålstegn ved formålene med klimapartnerskaberne. Han er dog stærkt i tvivl om, hvorvidt den valgte fremgangsmåde er den rigtige, ”hvis nu klimakampen skal blive et projekt for hele Danmark, også for de små og mellemstore virksomheder, for mellemlederne i dansk erhvervsliv, for de ansatte hos købmanden, håndværkeren og landmanden, i den offentlige sektor, uddannelsessøgende og pensionister?”

Direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd. Foto: DSK

Konstruktivt forslag

Debatindlægget afsluttes med et 3-punktsforslag til, hvordan klimaindsatsen fra erhvervslivet kan blive en succes. John Wagner skriver:

”For det første skulle regeringen have begyndt projektet med en kraftig udbygning af det eksisterende Klimaråd med henblik på at gennemføre en hidtil uset offentlig informationskampagne om udviklingen i klimaet, hvis vi lader stå til. Ikke bare ”statsmedierne” i form af DR og TV 2 burde inddrages, men også dagspressen, sociale medier, uddannelsesinstitutioner og folkeoplysningen. Så den folkelige forståelse og engagement kom på plads.

For det andet skulle man i stedet for en ensidig top-down-tilgang, hvor de 13 klimapartnerskaber ledes af 13 topdirektører fra de allerstørste virksomheder, i det mindste samtidig have nedsat partnerskaber for små og mellemstore virksomheder, på tværs af brancher, for eksempel fra jord til bord inden for fødevareområdet, og nogle af dem gerne lokalt, så forslagene i større grad har rod i 99,7 procent af erhvervslivet og rent faktisk kan håndteres af disse virksomheder.

For det tredje ville det have været befordrende for virksomhedernes medvirken, hvis regeringen havde tilkendegivet, at virksomhederne – som tak for deres medvirken til den nødvendige reduktion af udledning af drivhusgasser – kan gå ud fra, at der ikke kommer forhøjelser af virksomhedsbeskatning, og at regeringen vil gøre en ekstraordinær indsats for at imødekomme virksomhedernes ønsker om regelforenkling, så det samlet set bliver lettere at drive virksomhed i Danmark.

For klimakampen gælder nemlig, som tilfældet er for vækst og velfærd i Danmark, at den står og falder med de små og mellemstore virksomheders fremdrift.”

Faktaboks

Den nuværende regering nedsatte før jul 2019 13 klimapartnerskaber – alle med topchefer hentet hos 0,3 procent af dansk erhvervslivs største virksomheder i spidsen. Og med sekretariat hos hovedorganisationerne.     

Partnerskaberne skal komme med forslag til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til 70 procents reduktion af drivhusgasserne. Partnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren har indsamlet 88 forslag, som der kan vælges i mellem. Herefter skal der aflægges rapport til regeringen midt i marts.

Deltagerne i klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren:

    Jais Valeur, Danish Crown (formand)

    Hanne Søndergaard, Arla

    Jesper Pagh, DLG

    Søren Møgelvang Nielsen, Danish Agro

    Anders Jeppesen Jensen, Daka

    Allan Christiansen, Lantmännen Schulstad

    Carsten Hänel, Orkla Food

    Anders Bering, Carlsberg

    Annemarie Meisling, Chr. Hansen

Direktør Flemming Nør-Pedersen, L&F

    Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

    Ejnar Schultz, Seges

    Leif Nielsen, DI Fødevarer

    Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv

    Niels Dalsgaard, Dansk Akvakultur

    Helle Borup Friberg, Økologisk Landsforening

    Jan Søndergaard, Dansk Skovforening

    Jørgen Hald Christensen, Mejeriforeningen

    Niels Hald, Bryggeriforeningen

    Ole Hvelplund, Nature Energy

Iben Krogh, stifter og udviklingsdirektør i Frej

    Ole Green, Agrointelli

    Bo Jellesmark Thorsen, Københavns Universitet

    Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet

    Christine Nellemann, Danmarks Tekniske Universitet

    Søren Kirk, Fødevareforbundet NNF

    Peter Kaae Holm, Den Grønne Gruppe 3F

    Selina Juul, Stop Spild Af Mad

    Iben Krogh, Tænketanken Frej

Det er påfaldende, at den næststørste landmandsorganisation Bæredygtigt Landbrug ikke er repræsenteret. ”Vi er ikke blevet spurgt,” skriver Christian Ingemann, kommunikationschef, i en mail til redaktionen. Det samme gælder Danmarks Naturfredningsforening, COOP og den øvrige detailhandel. Prioriteringen virker så meget desto mere usaglig, når man ser at studentertænketanken Frej har fået en plads sammen med Stop Spild af Mad-kampagneindehaveren.

Comments

comments

2 kommentarer til Landbruget kniber udenom, allerede før klimakampen er skudt i gang

  • Steen Ole Rasmussen skriver:

    Regeringen har ikke insisteret konkret på reduktion i relation til en eneste sektor endnu.

    Danskerne køber flere og flere og større og større biler: https://ing.dk/andre-skriver/danskerne-har-koebt-rekordmange-biler-2019-231467

    Danskerne flyver mere og mere: https://gylle.dk/vi-flyver-mere-og-mere/

    Danskerne vil have større og større boliger: https://www.nybolig.dk/presse/vaekst-i-store-boliger-trods-det-generelle-boligbehov

    Og så beklager de sig over, at de demokratisk valgte ledere flyver, når de skal ud og snakke med de andre ledere, som heller ikke har tænkt sig at gøre det, som deres vælgere ikke vil have.

    Demokratiet afslører, at de fleste ikke har ret, at flertallet består af tilbagelænede storforbrugende hyklere, der fortjener de ledere, som de har.

    Mette Frederiksen har lovet at gøre en del børn forældreløse, fordi forældrene ikke er gode nok til deres børn.

    Mette Frederiksen er nok den største hykler, som det danske (social)demokrati har skabt.

    Det danske folk og Mette Frederiksen er det perfekte match.

  • Jørn From skriver:

    Mogens er blå!

    “Når vi har samtlige bud fra sektorerne inde, kan vi se på, hvordan det ser ud samlet set, for det er heller ikke sikkert, at de 70 pct. i gennemsnit skal nås inden for alle sektorer. Det kommer an på, hvad bidragene er.”
    Udtalelsen betyder at det er samfundet (alle andre end landbruget) der skal reducere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.