Regeringens målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udslippet inden 2030 skal ske med respekt for, at landbrugserhvervet fortsat kan udvikle sig, lød fra Danish Crown-direktør Jais Valeur Han er formand for regeringens klimapartnerskab for landbrugs- og fødevaresektoren, som 10.1 mødtes hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) vakler også og åbnede på mødet en mulighed for, at landbruget kan slippe med mindre.
Tilsyneladende er der allerede nu, før arbejdet er gået i gang, ved at ske det, som direktør John Wagner advarer mod i et debatindlæg hos MandagMorgen 12.1. Wagner peger på den ”outsourcing af politikudviklingen”, hvor 0,3 pct. af erhvervslivets absolutte topvirksomheder får magten til at bestemme, hvad alle danske virksomheder skal spille ind med i klimakampen. Ifølge Wagner bør de små og mellemstore virksomheder inddrages helt anderledes aktivt i klimakampen, hvis regeringens målsætning skal nås.
Åbner for særbehandling
Danish Crown-direktør Jais Valeur, der er udnævnt til formand for klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren, sagde bl.a. på Axelborg-mødet, at “det er klart, at vi arbejder ud fra en ambition om de 70 pct. Jeg kan ikke stå og love, at det leverer vi lige præcis. Men det er ambitionen.”
Og fødevareminister Mogens Jensen (S) kom ham i møde: “Når vi har samtlige bud fra sektorerne inde, kan vi se på, hvordan det ser ud samlet set, for det er heller ikke sikkert, at de 70 pct. i gennemsnit skal nås inden for alle sektorer. Det kommer an på, hvad bidragene er.”
Udtalelsen er opsigtsvækkende, fordi landbruget tegner sig for noget nær 25 pct. af det danske CO2-udslip. Et bidrag, der vil stige år for år, hvis svine- og mælkeproduktionen fortsat får lov at vokse.
Hvor er medejerskabet?
Direktør John Wagners advarsel går på det uhensigtsmæssige i at lade de ganske få store virksomheder diktere, hvad alle danske virksomheder skal præstere.
”Vi risikerer, at vi ikke kan nå det politisk bestemte mål om en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 procent, hvis midlerne til at opnå målet bliver valgt af en eksklusiv gruppe af de største virksomheder (næsten) uden hensyntagen til de mindre virksomheder, som så heller ikke føler et medejerskab til projektet,” skriver Wagner i sit indlæg.
John Wagner sætter ikke spørgsmålstegn ved formålene med klimapartnerskaberne. Han er dog stærkt i tvivl om, hvorvidt den valgte fremgangsmåde er den rigtige, ”hvis nu klimakampen skal blive et projekt for hele Danmark, også for de små og mellemstore virksomheder, for mellemlederne i dansk erhvervsliv, for de ansatte hos købmanden, håndværkeren og landmanden, i den offentlige sektor, uddannelsessøgende og pensionister?”
Konstruktivt forslag
Debatindlægget afsluttes med et 3-punktsforslag til, hvordan klimaindsatsen fra erhvervslivet kan blive en succes. John Wagner skriver:
”For det første skulle regeringen have begyndt projektet med en kraftig udbygning af det eksisterende Klimaråd med henblik på at gennemføre en hidtil uset offentlig informationskampagne om udviklingen i klimaet, hvis vi lader stå til. Ikke bare ”statsmedierne” i form af DR og TV 2 burde inddrages, men også dagspressen, sociale medier, uddannelsesinstitutioner og folkeoplysningen. Så den folkelige forståelse og engagement kom på plads.
For det andet skulle man i stedet for en ensidig top-down-tilgang, hvor de 13 klimapartnerskaber ledes af 13 topdirektører fra de allerstørste virksomheder, i det mindste samtidig have nedsat partnerskaber for små og mellemstore virksomheder, på tværs af brancher, for eksempel fra jord til bord inden for fødevareområdet, og nogle af dem gerne lokalt, så forslagene i større grad har rod i 99,7 procent af erhvervslivet og rent faktisk kan håndteres af disse virksomheder.
For det tredje ville det have været befordrende for virksomhedernes medvirken, hvis regeringen havde tilkendegivet, at virksomhederne – som tak for deres medvirken til den nødvendige reduktion af udledning af drivhusgasser – kan gå ud fra, at der ikke kommer forhøjelser af virksomhedsbeskatning, og at regeringen vil gøre en ekstraordinær indsats for at imødekomme virksomhedernes ønsker om regelforenkling, så det samlet set bliver lettere at drive virksomhed i Danmark.
For klimakampen gælder nemlig, som tilfældet er for vækst og velfærd i Danmark, at den står og falder med de små og mellemstore virksomheders fremdrift.”
Faktaboks
Den nuværende regering nedsatte før jul 2019 13 klimapartnerskaber – alle med topchefer hentet hos 0,3 procent af dansk erhvervslivs største virksomheder i spidsen. Og med sekretariat hos hovedorganisationerne.
Partnerskaberne skal komme med forslag til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til 70 procents reduktion af drivhusgasserne. Partnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren har indsamlet 88 forslag, som der kan vælges i mellem. Herefter skal der aflægges rapport til regeringen midt i marts.
Deltagerne i klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren:
Jais Valeur, Danish Crown (formand)
Hanne Søndergaard, Arla
Jesper Pagh, DLG
Søren Møgelvang Nielsen, Danish Agro
Anders Jeppesen Jensen, Daka
Allan Christiansen, Lantmännen Schulstad
Carsten Hänel, Orkla Food
Anders Bering, Carlsberg
Annemarie Meisling, Chr. Hansen
Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer
Ejnar Schultz, Seges
Leif Nielsen, DI Fødevarer
Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv
Niels Dalsgaard, Dansk Akvakultur
Helle Borup Friberg, Økologisk Landsforening
Jan Søndergaard, Dansk Skovforening
Jørgen Hald Christensen, Mejeriforeningen
Niels Hald, Bryggeriforeningen
Ole Hvelplund, Nature Energy
Ole Green, Agrointelli
Bo Jellesmark Thorsen, Københavns Universitet
Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet
Christine Nellemann, Danmarks Tekniske Universitet
Søren Kirk, Fødevareforbundet NNF
Peter Kaae Holm, Den Grønne Gruppe 3F
Selina Juul, Stop Spild Af Mad
Iben Krogh, Tænketanken Frej
Det er påfaldende, at den næststørste landmandsorganisation Bæredygtigt Landbrug ikke er repræsenteret. ”Vi er ikke blevet spurgt,” skriver Christian Ingemann, kommunikationschef, i en mail til redaktionen. Det samme gælder Danmarks Naturfredningsforening, COOP og den øvrige detailhandel. Prioriteringen virker så meget desto mere usaglig, når man ser at studentertænketanken Frej har fået en plads sammen med Stop Spild af Mad-kampagneindehaveren.
Regeringen har ikke insisteret konkret på reduktion i relation til en eneste sektor endnu.
Danskerne køber flere og flere og større og større biler: https://ing.dk/andre-skriver/danskerne-har-koebt-rekordmange-biler-2019-231467
Danskerne flyver mere og mere: https://gylle.dk/vi-flyver-mere-og-mere/
Danskerne vil have større og større boliger: https://www.nybolig.dk/presse/vaekst-i-store-boliger-trods-det-generelle-boligbehov
Og så beklager de sig over, at de demokratisk valgte ledere flyver, når de skal ud og snakke med de andre ledere, som heller ikke har tænkt sig at gøre det, som deres vælgere ikke vil have.
Demokratiet afslører, at de fleste ikke har ret, at flertallet består af tilbagelænede storforbrugende hyklere, der fortjener de ledere, som de har.
Mette Frederiksen har lovet at gøre en del børn forældreløse, fordi forældrene ikke er gode nok til deres børn.
Mette Frederiksen er nok den største hykler, som det danske (social)demokrati har skabt.
Det danske folk og Mette Frederiksen er det perfekte match.
Mogens er blå!
“Når vi har samtlige bud fra sektorerne inde, kan vi se på, hvordan det ser ud samlet set, for det er heller ikke sikkert, at de 70 pct. i gennemsnit skal nås inden for alle sektorer. Det kommer an på, hvad bidragene er.”
Udtalelsen betyder at det er samfundet (alle andre end landbruget) der skal reducere.