Dansk landbrug er kørt fast og trækker store veksler på bankkundernes tålmodighed.

Bankernes tab på landbrug er øget dramatisk i 2016. Mange nødlidende landbrugsbedrifter er kørt så uhjælpeligt fast i krisen, at bankerne har valgt at realisere tabene. Det skriver Finans.dk, 2.8.2017.

Bankernes tab på de danske landmænd steg i 2016 med næsten 60 pct. til 3,5 mia. kr. Det er en stigning på 1,3 mia. kr. på et år, og dermed har bankerne i alt tabt 12,2 mia. kr. på dansk landbrug, siden landbrugskrisen begyndte i 2009. Det viser Finanstilsynets nye opgørelser over udviklingen i bankernes økonomi i 2016.

Klaus Kaiser, Seges.

Den eksplosive stigning i landbrugstabene skyldes, at erhvervet i 2014-2016 blev ramt af en ny lavkonjunktur, som forværrede problemerne på mange gårde, der i forvejen var kriseramte.

»Mange af disse bedrifter har efterhånden været i krise gennem en længere årrække, og man har forgæves forsøgt at løse problemerne med forskellige tiltag. Lavkonjunkturen i 2014-2016 gjorde det nødvendigt for bankerne at tilføre de nødlidende bedrifter endnu mere likviditet. På en del bedrifter har bankerne sagt stop og har valgt at realisere tabene,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på landbrugets rådgivningscenter, Seges.

Læs hele artiklen.

 

 

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.